Når musklerne arbejder, skal kredsløbet levere mere ilt. Pulsen stiger normalt, men blodtrykkets to tal ændrer sig...
Tema: Biologi
Lungevolumen og minutvolumen – øvelse med spirometer og beregning
I denne øvelse måler du vitalkapacitet, vejrtrækningsfrekvens og hvilepuls. Derefter beregner du både lungernes...
Dissektion af hjerte og lunger – vejledning til grisehjerte og luftveje
Ved dissektion af hjerte og lunger kan du forbinde en tegning af kredsløbet med rigtige organer. I denne vejledning...
Endosymbiontteorien
Hvordan opstod mitokondrier og kloroplaster? Endosymbiontteorien er en central teori inden for moderne biologi, der...
Gene Flow og Genetisk Drift
Genetisk drift og geneflow Geneflow og genetisk drift ændrer en populations genetiske sammensætning. Evolution formes...
Vandlevende dyrs åndingsmetoder og iltindhold
Vanddyrs iltoptagelse og levevis. Elevopgave til dette emne: Iltsvind i vandløbet Prøv selv at bruge dyrene som...
Fangst-genfangst-metoden – feltundersøgelse af løbebiller
Fangst-genfangst-metoden bruges til at estimere, hvor mange dyr der findes i en population, når alle individer ikke...
Proteinstruktur – primær, sekundær, tertiær og kvaternær
Et enzym, der spalter stivelse, og hæmoglobin, der transporterer ilt, er begge proteiner. Men hvordan kan den samme...
Elektrontransportkæden (respirationskæden) – ilt, gradient og ATP
Elektrontransportkæden, også kaldet respirationskæden, er den del af respirationen, hvor cellen bruger energi fra...
Krebs’ cyklus (citronsyrecyklus) – trin, udbytte og funktion
Krebs’ cyklus, også kaldet citronsyrecyklus, er en central del af cellens respiration. Her omsættes acetylgrupper, og...
Oxidativ decarboxylering – fra pyruvat til acetyl-CoA
Oxidativ decarboxylering forbinder glykolysen med Krebs’ cyklus. Pyruvat med tre carbonatomer omdannes til acetyl-CoA,...
Glykolyse – hvor den foregår, ATP og de to faser
Glykolyse er en række reaktioner, hvor ét glukosemolekyle nedbrydes til to pyruvatmolekyler. Undervejs får cellen et...
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen – med regneeksempel
Vandets kredsløb beskriver, hvordan vand bevæger sig mellem atmosfæren, jordoverfladen og undergrunden....
Hardy-Weinberg og chi i anden-test – regneopgave trin for trin
Hardy-Weinberg giver en forventet fordeling af genotyper ud fra en populations allelfrekvenser. En chi i anden-test,...
Hardy-Weinberg-opgaver – beregn allelfrekvens og genotypefrekvens
I Hardy-Weinberg-opgaver skal du ofte gå fra en oplyst gruppe individer til allelfrekvenser og derefter til de øvrige...
Hardy-Weinberg-ligevægt – formel, allelfrekvens og eksempel
Hardy-Weinberg-ligevægt er en model, der forbinder hyppigheden af genvarianter med fordelingen af genotyper i en...
Boksplot – forklaring, tegning og aflæsning med eksempel
Et boksplot viser, hvordan tallene i et datasæt er fordelt. Med én figur kan du få overblik over midten og variationen...
Hvad er et springlag? Lagdeling og iltsvind forklaret
Et springlag er et område i vandet, hvor temperaturen eller saltholdigheden ændrer sig hurtigt med dybden. Det kan...
Udretning af vandløb og iltsvind – fra dræning til næringsstoffer
Udretning af vandløb og dræning kan få vandet hurtigere væk fra markerne. Samtidig kan kontakten med våde enge og...
Iltsvind og eutrofiering – hvordan opstår det i vandmiljøet?
Iltsvind opstår, når der bliver for lidt opløst ilt i vandet til, at dyrene kan trives. Det kan ske, når store mængder...
Kulstofkredsløbet – fotosyntese, respiration og fossile brændstoffer
Et kulstofatom i din krop kan tidligere have været en del af et træ eller et CO₂-molekyle i luften. Kulstof bliver...
Nitrogenkredsløbet – kvælstoffets vej gennem naturen
Nitrogenkredsløbet beskriver, hvordan nitrogen, også kaldet kvælstof, cirkulerer mellem atmosfæren, levende...
Hvordan virker MDMA? Serotonin, synapser og nervesystemet
MDMA påvirker nervesystemets signalering, især gennem serotonin. Stoffet ændrer transporten af signalstoffer mellem...
Hvordan virker amfetamin? Dopamin, noradrenalin og nervesystemet
Amfetamin er et centralstimulerende stof, som især øger signaleringen med dopamin og noradrenalin. Centralstimulerende...
Hjernens opbygning og funktion – forklaret med dissektion
Hjernen består af områder, som arbejder sammen om blandt andet sanser, bevægelse, hukommelse og regulering af kroppen....
Aktionspotentiale – nervesignalet gennem axonet
Et aktionspotentiale er en kortvarig ændring i den elektriske spænding over en nervecelles membran. Det er det signal,...
Synapse – sådan overføres nervesignalet mellem celler
Hvordan kan en besked fra hjernen nå videre fra én nervecelle til den næste? Det sker gennem synapser. En synapse er...
Fedtfordøjelse – galdesalte, lipase og optagelse i tarmen
Fedtfordøjelsen gør madens fedt til mindre molekyler, som tarmcellerne kan optage. Den største del foregår i...
Proteinfordøjelse – pepsin, proteaser og peptidaser forklaret
Proteinfordøjelsen nedbryder madens proteiner til mindre dele, som kroppen kan optage og bruge. Den væsentlige...
Kulhydratfordøjelse – amylase, maltase, sukrase og laktase
Kulhydratfordøjelsen nedbryder fordøjelige kulhydrater til monosakkarider, især glukose, fruktose og galaktose. Det er...
Fordøjelsen – overblik over kulhydrat, protein og fedt
Fordøjelsen gør madens store molekyler små nok til, at kroppen kan optage dem. Kulhydrater, proteiner og fedtstoffer...
Fedts opbygning – triglycerider, mættet og umættet fedt
Fedt i kosten består især af triglycerider. Et triglycerid er opbygget af ét glycerolmolekyle og tre fedtsyrer....
Hvad er proteiner opbygget af? Aminosyrer og peptidbindinger
Proteiner er opbygget af aminosyrer, som bindes sammen i kæder. Rækkefølgen af aminosyrer og kædens foldning har...
Kulhydrater – mono-, di- og polysakkarider forklaret
Et stykke brød, lidt sukker og et planteblad indeholder alle kulhydrater. Alligevel har kulhydraterne forskellige...
Hvad er flokimmunitet? Smittekæder, vaccination og tærskelformlen
Flokimmunitet er indirekte beskyttelse mod en smitsom sygdom: Når tilstrækkeligt mange har immunitet, som reducerer...
Vaccine Covid-19
Vacciner er en af de mest effektive folkesundhedsinterventioner, der beskytter mod smitsomme sygdomme ved at stimulere...
Det adaptive immunforsvar – det specifikke forsvar forklaret
Det adaptive immunforsvar, også kaldet det specifikke immunforsvar, genkender bestemte strukturer og kan danne...
Virustyper – DNA-virus, RNA-virus og Baltimore-klassifikation
Virus kan have DNA eller RNA som arvemateriale. Nogle har én streng, andre har to. Baltimore-klassifikationen samler...
Hvad er virus? Opbygning, formering og levende eller ej
Virus er små biologiske enheder, der kun kan danne nye viruspartikler ved hjælp af levende celler. De er ikke selv...
Fridykning og hyperventilation – CO₂, ilt og blackout
Hyperventilation før fridykning sænker blodets indhold af kuldioxid, CO₂. Det kan udsætte trangen til at trække...
Dykkerrefleksen – lavere puls, vasokonstriktion og miltens rolle
Dykkerrefleksen er kroppens automatiske reaktion på blandt andet vejrholdning og koldt vand i ansigtet. Pulsen kan...
RQ – respiratorisk kvotient, formel og forskellen på RER
Respiratorisk kvotient, RQ, er forholdet mellem den mængde CO₂, der dannes, og den mængde O₂, der forbruges ved...
Blodets iltbindingskurve og Bohr-effekten forklaret
Blodets iltbindingskurve viser sammenhængen mellem iltens partialtryk og hæmoglobinets iltmætning. Kurven hjælper os...
Hvad er hæmatokritværdi? EPO og højdetræning forklaret
Hæmatokritværdien angiver, hvor stor en del af blodets volumen der består af røde blodlegemer. Den opgives ofte i...
Iltdeficit, steady state og iltgæld – forklaring med løbeeksempel
Når du begynder at løbe, stiger musklernes behov for ATP med det samme. Iltoptagelsen stiger også, men tilpasser sig...
Blodkredsløbet og diffusion
Blodkredsløbet og diffusion – forstå blodets vej gennem kroppen Hver gang du trækker vejret, kommer der ilt ned i...
Mandens kønshormoner – testosteron, FSH, LH og negativ feedback
Mandens kønshormoner reguleres gennem signaler mellem hjernen og testiklerne. LH får Leydig-celler til at danne...
Menstruationscyklus – faser, hormoner og ægløsning forklaret
Menstruationscyklussen er et samspil mellem æggestokkene, livmoderen og hormoner fra hjernen. Et æg modnes og kan...
CRISPR-Cas9 – guide-RNA, PAM og genredigering forklaret
CRISPR-Cas9 er et redskab til målrettet genredigering, altså ændringer i DNA. Et guide-RNA hjælper enzymet Cas9 med at...
Hvad er PCR? Metoden, de tre trin og qPCR forklaret
PCR er en laboratoriemetode, der laver mange kopier af et bestemt stykke DNA. Det gør det muligt at undersøge en...
Respiration: glykolyse, Krebs’ cyklus og elektrontransportkæden
Ved respiration nedbryder celler blandt andet glukose og overfører noget af energien til ATP. ATP er et molekyle, som...
Er regnskoven verdens lunger? Fotosyntese, ilt og regnskovens betydning
Regnskoven producerer meget ilt gennem fotosyntese, men skovens planter, dyr og nedbrydere bruger også ilt. Derfor er...
Fotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration – to processer, der hænger sammen Fotosyntese og respiration er to af de vigtigste...
Blodtyper og nedarvning – AB0-systemet og rhesus
Hvordan kan to forældre med blodtype A få et barn med blodtype 0? Og hvorfor kan man ikke bare give alle mennesker det...
Krydsningsskemaer – opgaver i autosomal og kønsbunden nedarvning
Et krydsningsskema viser de mulige kombinationer af alleler fra to forældre. Du kan bruge det til at beregne...
Kønsbunden nedarvning – farveblindhed og krydsningsskema
Kønsbunden nedarvning betyder, at det gen, vi følger, ligger på et kønskromosom. Arvelig rød-grøn farveblindhed bruges...
Autosomal nedarvning – dominant, recessiv og krydsningsskema
Autosomal nedarvning er nedarvning af gener på autosomerne, altså de kromosomer, som ikke er kønskromosomer. For at...
Enzymtyper og navngivning – de 7 hovedgrupper forklaret
Et enzyms navn kan give dig et fingerpeg om dets arbejde. Laktase virker på laktose, og en kinase overfører en...
Enzymers optimum – temperatur, pH og denaturering
Et enzyms optimum er de betingelser, hvor det har størst aktivitet i den undersøgelse, vi laver. Temperatur og pH har...
Gæring og alkoholgæring – gærceller, reaktionsskema og ATP
Gæring gør det muligt for celler at fortsætte med at danne lidt ATP fra sukker uden at bruge ilt i processen. Ved...
Hvad er enzymer? Aktivt sted, substrat og katalyse
Hvordan kan kroppen nedbryde maden hurtigt nok til, at vi kan bruge næringsstofferne? Mange af reaktionerne ville...
Hvad er mutationer? Ændringer i DNA og proteiner forklaret
En mutation er en varig ændring i DNA’s rækkefølge af byggesten. Den kan være uden mærkbar betydning, påvirke en...
Proteinsyntese – transkription og translation forklaret
Hvordan bliver informationen i et gen til et enzym, en receptor eller et af de proteiner, der bygger kroppen op? Det...
DNA og kromosom opbygning
Kromosomer og DNA – sådan er dit arvemateriale opbygget DNA er dit arvemateriale. Det indeholder genetisk information...
Beregn madens CO₂-aftryk – kost, fødevaredagbog og regneark
Vil du beregne CO₂-aftrykket fra din mad, skal du kende både mængden af hver fødevare og dens klimaaftryk pr....
Hvordan virker Wegovy? GLP-1, semaglutid og halveringstid
Wegovy virker ved at efterligne nogle af virkningerne af hormonet GLP-1. Det aktive stof hedder semaglutid og...
Fedmeepidemien – biologiske årsager, madmiljø og samfund
Fedmeepidemien beskriver en udbredt stigning i forekomsten af svær overvægt. Den kan ikke forklares med én årsag eller...
Leptin og ghrelin – kroppens signaler om sult og mæthed
Hvorfor bliver du sulten før et måltid, og hvad får dig til at føle dig mæt? Hjernen samler signaler fra bl.a....
Glykæmisk indeks – tabel, beregning og blodsukker forklaret
Glykæmisk indeks, GI, beskriver, hvor meget en kulhydratholdig fødevare øger blodsukkeret sammenlignet med en...
Ubehandlet diabetes – højt blodsukker, osmose og følgeskader
Ubehandlet diabetes kan give vedvarende højt blodsukker. Når nyrerne ikke kan genoptage al den filtrerede glukose,...
Type 2 diabetes
Type 2-diabetes kaldes ofte en livsstilssygdom og rammer især voksne. Undersøgelser viser dog, at sygdommen ikke kun...
Type 1 diabetes (sukkersyge)
Type 1-diabetes er en kronisk autoimmun sygdom. Immunforsvaret angriber de insulinproducerende betaceller i...
Motion og insulinfølsomhed – GLUT4 og musklernes glukoseoptagelse
Når muskler arbejder, kan de øge optagelsen af glukose fra blodet. Muskelsammentrækninger og insulin aktiverer...
Insulinproduktion og frigivelse – betaceller, ATP og calcium
Insulin produceres i bugspytkirtlens betaceller. Når blodsukkeret stiger efter et måltid, kan cellerne frigive mere af...
Hvad er glukagon? Glykogen, leveren og blodsukker forklaret
Glukagon er et hormon, der hjælper med at hæve blodsukkeret ved at få leveren til at frigive glukose. Det er især...
Insulin
Blodsukkerkoncentration i blodet må ikke svinge for meget, derfor har vi insulin der er et signalmolekyle (hormon) som...
Overfladeareal og volumen – hvorfor cellestørrelse påvirker diffusion
En lille celle har mindre overflade end en stor celle med samme form. Alligevel har den mere overflade i forhold til...
Koncentrationsgradient, kanaler og pumper – aktiv og passiv transport
En koncentrationsgradient er en forskel i koncentrationen af et stof mellem to områder. Hvis der fx er mere natrium...
Osmose – hvordan bevæger vand sig ind og ud af celler?
Hvorfor bliver en kartoffel blød i saltvand? Og hvad sker der egentlig med kroppens celler, hvis væsken omkring dem...
Cellemembran – opbygning, diffusion og transport
Hvordan kan en celle optage næringsstoffer og samtidig holde sit indre adskilt fra omgivelserne? Svaret ligger i...
Meiose – kønsceller, overkrydsning og de to delinger
Hvorfor får et barn ikke dobbelt så mange kromosomer som sine forældre? Svaret er meiose: Den særlige celledeling, der...
Mitose – celledeling og mitosens faser forklaret
Når et barn vokser, eller huden danner nye celler efter en skade, skal arvematerialet fordeles rigtigt. Hver ny celle...
Prokaryote og eukaryote celler – hvad er forskellen?
En bakterie, et bøgetræ og et menneske ser meget forskellige ud. Alligevel er de alle opbygget af celler. Men cellerne...
Nettoprimærproduktion og bruttoprimærproduktion – BPP = NPP + R
Ligningen BPP = NPP + R beskriver, hvordan primærproducenters samlede produktion fordeles mellem nettoprimærproduktion...
Begrænsende faktor og minimumsloven – forklaring og eksempler
En begrænsende faktor er en ressource eller en betingelse, der sætter grænsen for fx en plantes vækst. Det afgørende...
Fødekæder og fødenet – trofiske niveauer og energistrøm
Hvad forbinder et græsstrå med en ugle? Svaret er en fødekæde: en model, der viser, hvem der æder hvem, og hvordan...
Økosystem – biotiske og abiotiske faktorer, habitat og niche
En skov er meget mere end en samling træer. Træerne skaber skygge, svampene omsætter døde blade, og dyrene lever af...
Abiotiske og biotiske faktorer – forskel og eksempler
Hvorfor vokser anemoner frem i skovbunden om foråret, mens andre planter trives bedst ved en sø? En del af...
Evolution – naturlig selektion, mutationer og tilpasning
Hvorfor findes der bakterier, som antibiotika ikke kan slå ihjel? Og hvordan kan dyr blive tilpasset et bestemt miljø?...
Hormoncyklus – menstruation, mænds hormoner og feedback
Kønshormoner reguleres gennem et samarbejde mellem hjernen og kønskirtlerne. I menstruationscyklussen ændres...
Genteknologi – overblik over PCR, qPCR, gensplejsning og CRISPR
Genteknologi er metoder til at undersøge, kopiere og ændre arvemateriale. Metoderne gør forskellige ting: PCR kopierer...
Celler – celletyper, opbygning, celledeling og transport
Celler er livets grundlæggende enheder. En bakterie består af én celle, mens din krop består af mange celler, der...
Kulhydrat, fedt og protein – opbygning, fordøjelse og optagelse
Kulhydrat, fedt og protein har forskellige byggesten og funktioner. Under fordøjelsen nedbrydes store molekyler til...