Hvorfor får et barn ikke dobbelt så mange kromosomer som sine forældre? Svaret er meiose: Den særlige celledeling, der halverer kromosomtallet ved dannelsen af kønsceller. Samtidig blandes arvematerialet, så æg og sædceller får forskellige kombinationer.
I videoen tegner og forklarer jeg de to delinger. Følg især med i, hvad der skilles ad i meiose I, og hvad der skilles ad i meiose II. Det er nøglen til at forstå processen.
Først: Kromosomer, par og kopier
Et kromosom er et langt DNA-molekyle pakket sammen med proteiner. DNA er cellens arvemateriale og indeholder gener, som kan være med til at bestemme egenskaber. Du kan få grundlaget på siden om DNA og kromosomer.
De fleste menneskeceller med cellekerne har 46 kromosomer fordelt på 23 par. I hvert par kommer ét kromosom fra mor og ét fra far. Tilsvarende kromosomer kaldes homologe kromosomer. De har normalt de samme typer gener på de samme steder, men kan have forskellige genvarianter. De er derfor ikke nødvendigvis identiske. X og Y er et særligt tilfælde, som kun svarer til hinanden i mindre områder.
En celle med to sæt kromosomer kaldes diploid, skrevet 2n. En kønscelle har ét sæt og kaldes haploid, skrevet n. Hos mennesker er det normalt henholdsvis 46 og 23 kromosomer. Når æg og sædcelle forenes ved befrugtning, bliver der igen to sæt.
DNA kopieres én gang før de to delinger
Inden meiosen begynder, bliver DNA kopieret. Hvert kromosom består nu af to kopier, der hænger sammen. De kaldes søsterkromatider. Et kopieret kromosom tælles stadig som ét kromosom, så cellen har fortsat 46 kromosomer, men dobbelt så meget DNA som før kopieringen.
Hold derfor de to slags par adskilt: Homologe kromosomer er de tilsvarende kromosomer fra mor og far. Søsterkromatider er kopierne i ét kopieret kromosom.
Meiose I: De homologe kromosomer skilles ad
I den første deling halveres antallet af kromosomsæt. Her er faserne i rækkefølge:
- Profase I: Kromosomerne pakkes tæt, og de homologe kromosomer lægger sig parvis. Ved overkrydsning udveksler kromatider fra de to homologe kromosomer tilsvarende DNA-stykker.
- Metafase I: Kromosomparrene lægger sig ved cellens midte. Hvilken side hvert kromosom vender mod, er tilfældigt.
- Anafase I: De homologe kromosomer trækkes til hver sin ende af cellen. Søsterkromatiderne bliver sammen.
- Telofase I og cytokinese: Delingen afsluttes, og cellens indhold fordeles. Cytokinese betyder deling af selve cellen. Resultatet er to haploide celler, hvor kromosomerne stadig består af to kromatider.

Meiose II: Søsterkromatiderne skilles ad
Der sker ikke en ny DNA-kopiering mellem de to delinger. Nu skal kopierne i hvert kromosom fordeles:
- Profase II: Cellerne gør klar til næste deling. Tentråde, som er proteintråde, der kan flytte kromosomer, organiseres.
- Metafase II: Kromosomerne lægger sig enkeltvis ved cellens midte.
- Anafase II: Søsterkromatiderne skilles og trækkes mod hver sin ende. Når de er skilt, regnes de som selvstændige kromosomer.
- Telofase II og cytokinese: Kerner dannes, og cellerne deles. Den almindelige oversigt ender med fire haploide celler med nye kombinationer af arvemateriale.

Hvorfor bliver kønscellerne forskellige?
Overkrydsning blander DNA-stykker mellem homologe kromosomer. Derudover fordeles kromosomerne fra mor og far tilfældigt ved den første deling. Derfor får kønscellerne forskellige kombinationer af genvarianter. Den tilfældige befrugtning giver endnu flere kombinationer hos afkommet. Denne arvelige variation er vigtig for evolution og naturlig selektion.
Æg og sædceller dannes forskelligt
Ved sædcelledannelse kan de fire celler udvikle sig til sædceller. Ved ægdannelse fordeles cellens indhold ulige. Én celle får det meste, mens de små celler kaldes pollegemer. Derfor bliver resultatet normalt én stor funktionel ægcelle frem for fire lige store æg.
Hos mennesker begynder æggenes meiose allerede i fosterlivet og går i pause i profase I. Fra puberteten kan nogle genoptage processen. Første deling afsluttes normalt kort før ægløsning. Anden deling afsluttes først, hvis befrugtning finder sted. Det hænger sammen med menstruationscyklussen.
Hvad er forskellen på mitose og meiose?
Ved mitose sker én deling, og kromosomtallet bevares normalt. Det bruges blandt andet ved vækst og udskiftning af celler. Ved meiose sker to delinger efter én DNA-kopiering, og antallet af kromosomsæt halveres.
Når kromosomerne fordeles forkert
Hvis kromosomer eller kromatider ikke skilles korrekt, kan en kønscelle få et kromosom for meget eller for lidt. Efter befrugtning kan det for eksempel give tre kopier af kromosom 21. Det kaldes trisomi 21 og er årsagen til de fleste tilfælde af Downs syndrom.
Tjek din forståelse
- Tegn en celle med to kromosompar. Brug én farve for kromosomer fra mor og en anden for kromosomer fra far.
- Vis DNA-kopiering, overkrydsning og begge delinger. Hvornår skilles homologe kromosomer, og hvornår skilles søsterkromatider?
- Forklar, hvorfor antallet af kromosomer halveres, selv om DNA først bliver kopieret.

