Kulhydratfordøjelsen nedbryder fordøjelige kulhydrater til monosakkarider, især glukose, fruktose og galaktose. Det er små sukkermolekyler, som tarmcellerne kan optage. Stivelse skal først klippes i mindre dele, mens almindeligt sukker og mælkesukker kræver andre enzymer.
I videoen tegner og forklarer jeg nedbrydningen fra mund til tyndtarm. Detaljerne er på A/B-niveau, men vi bygger forklaringen op fra de enkelte begreber. Se også overblikket over fordøjelsen.
Hvilke kulhydrater skal nedbrydes?
Monosakkarider består af én sukkerenhed. Disakkarider består af to enheder, mens polysakkarider er lange kæder. Stivelse er et polysakkarid sammensat af glukose. Den indeholder både uforgrenet amylose og forgrenet amylopektin. Læs om kulhydraternes opbygning.
Fordøjelsesenzymer klipper bestemte bindinger mellem sukkerenhederne. Det kaldes hydrolyse, fordi vand indgår i spaltningen. Enzymernes forskellige specificitet, altså hvilke stoffer og bindinger de virker på, forklarer, hvorfor ét enzym ikke kan fordøje alle slags kulhydrat.
1. Spytamylase begynder nedbrydningen i munden
Når du tygger, findeles maden og blandes med spyt. Spyttet indeholder enzymet amylase, her kaldet spytamylase. Det spalter indre α(1→4)-bindinger i stivelse. Betegnelsen angiver en bestemt type binding mellem glukoseenhedernes kulstofatomer.
Der dannes blandt andet maltose og kortere kæder. Maltose består af to glukoseenheder. Spytamylase laver ikke al stivelse direkte om til frit glukose. I mavesækken kan virkningen fortsætte kortvarigt inde i føden, indtil den lave pH hæmmer enzymet.
2. Bugspytamylase fortsætter i tyndtarmen
I tolvfingertarmen tilsættes bugspyt fra bugspytkirtlen. Bikarbonat hjælper med at neutralisere mavesyren, og bugspytamylase fortsætter spaltningen af stivelse. Enzymet kaldes også pankreasamylase og virker på samme type α(1→4)-bindinger.
Nedbrydningen giver maltose, maltotriose og mindre, eventuelt forgrenede kædestykker. Maltotriose har tre glukoseenheder. Amylase spalter ikke stivelsens α(1→6)-forgreninger; andre enzymer ved tarmoverfladen hjælper med den videre nedbrydning.
3. Maltase, sukrase og laktase afslutter spaltningen
Tyndtarmens celler har små udløbere, mikrovilli, som øger overfladearealet. Tilsammen danner de børstesømmen. Her findes enzymer, som kan afslutte nedbrydningen til monosakkarider:
| Enzym | Kulhydrat | Produkter |
|---|---|---|
| Maltaseaktivitet | Maltose | To glukose |
| Sukrase | Sukrose, almindeligt bordsukker | Glukose og fruktose |
| Laktase | Laktose, mælkesukker | Glukose og galaktose |
| Isomaltaseaktivitet | Blandt andet α(1→6)-bindinger i forgrenede rester | Bidrager til dannelsen af frit glukose |
Sukrase og isomaltase findes som dele af samme enzymkompleks. Tabellen adskiller aktiviteterne, så det er lettere at følge, hvilke bindinger der spaltes. Har du brug for grundprincippet om enzym og substrat, så se forklaringen på enzymer.
4. Monosakkarider optages gennem tarmcellerne
Glukose, galaktose og fruktose optages først i tarmcellerne og føres derefter videre til blodet. Det er derfor forkert at sige, at fruktose først skal omdannes til glukose i leveren for at kunne optages i tarmen. Fruktose optages selv som et monosakkarid.
På A/B-niveau kan du skelne mellem transportvejene: Glukose og galaktose optages fra tarmhulrummet via natriumkoblet transport, mens fruktose optages ved faciliteret diffusion gennem en anden transportør. Faciliteret diffusion er passiv transport gennem et membranprotein. Se cellemembranen og transport gennem den.
5. Blodet fører sukkerstofferne til leveren
Monosakkariderne transporteres via portåren til leveren. Her kan de indgå i forskellige stofskifteprocesser. Fruktose og galaktose kan blandt andet bidrage til dannelse af glukose eller andre produkter. Glukose kan sendes videre i blodet, lagres som glykogen eller bruges i cellernes respiration.
Hvorfor fordøjer vi ikke cellulose på samme måde?
Cellulose består også af glukose, men bindingerne er af typen β(1→4). Menneskets fordøjelsesenzymer kan ikke spalte dem som stivelsens bindinger. Derfor fungerer cellulose som kostfiber. Tarmens mikroorganismer kan omsætte nogle kostfibre, men det er ikke det samme som, at vores egen amylase fordøjer cellulose.
Tegn nedbrydningen som et forløb
Tegn mund, mave, bugspytkirtel og tyndtarm. Følg stivelse til mindre kæder og videre til glukose. Tegn derefter sukrose og laktose som to separate spor. Skriv enzymnavne ved spaltningerne, og markér forskellen på fordøjelse i tarmhulrummet og optagelse gennem tarmvæggen.

