Vil du beregne CO₂-aftrykket fra din mad, skal du kende både mængden af hver fødevare og dens klimaaftryk pr. kilogram. Gang de to størrelser sammen, og læg bidragene sammen. Her får du forklaringen, en videovejledning og et regneark til en fødevaredagbog.
I den første video tegner jeg, hvor i fødevarernes produktionskæde drivhusgasser udledes. Jeg tager udgangspunkt i CONCITOs tilgang. Bagefter viser den næste video, hvordan du bruger oplysningerne i din egen beregning.
CO₂ eller CO₂e: Hvad beregner vi?
Fødevarers klimaaftryk omfatter mere end kuldioxid, CO₂. Der kan også udledes metan, CH₄, og lattergas, N₂O. De påvirker klimaet forskelligt. For at lægge påvirkningerne sammen omregnes de til CO₂-ækvivalenter, skrevet CO₂e, med en angivet metode og tidshorisont.
Når et regneark kaldes en ”CO₂-beregner til mad”, er resultatet derfor ofte et estimat i kg CO₂e. Det er en beregnet klimapåvirkning, ikke en måling af, hvor mange kilogram ren CO₂ maden selv afgiver. Genopfrisk sammenhængen med drivhuseffekten.
Hvor i fødevarernes livscyklus opstår udledningerne?
En livscyklusvurdering, LCA, følger relevante dele af produktkæden. For fødevarer kan det omfatte dyrkning og foder, husdyr, forarbejdning, emballage, transport, køling og detailhandel. Arealforbrug og ændringer i arealanvendelsen kan også indgå. Det præcise indhold afhænger af databasens systemgrænse – altså hvor beregningen begynder og slutter.
Drøvtyggere som kvæg udleder metan fra fordøjelsen, mens gødning og jordprocesser kan bidrage med lattergas. Foderproduktionen bruger også jord og ressourcer. Det er med til at forklare, hvorfor især oksekød ofte har et højere klimaaftryk end mange plantefødevarer. Transport er én del af regnskabet, men bestemmer ikke altid den samlede forskel.
Direkte arealændring og iLUC er forskellige ting
Hvis et konkret skov- eller engareal omlægges til mark, er det en direkte ændring i arealanvendelsen. Tab af vegetation og jordkulstof kan medføre udledninger. Indirekte arealændringer, iLUC, handler derimod om, at øget efterspørgsel efter landbrugsjord kan medføre omlægning andre steder gennem ændringer i produktion og markeder.
Eksemplet med en eng, der bliver til mark, viser altså direkte arealændring; det er ikke i sig selv et eksempel på iLUC. I CONCITOs metode indgår modellering af indirekte arealeffekter. Størrelsen afhænger af metodens antagelser. Se også kulstofkredsløbet for, hvor kulstoffet kan være lagret.
Regneark og video: Beregn CO₂-aftrykket fra din kost
I denne videovejledning viser jeg arbejdet med en fødevaredagbog. Brug regnearket nedenfor, og følg derefter trinene på siden. Den uddybende vejledning til CO₂-fødevaredagbogen indeholder også hjælp til aflevering og efterbehandling.
- Registrér mad og drikke for den valgte periode, og opdel sammensatte retter i ingredienser, hvor det er muligt.
- Angiv mængden i kilogram. 150 gram bliver eksempelvis 0,150 kg.
- Find en passende emissionsfaktor, angivet som kg CO₂e pr. kg fødevare, i opgavens datagrundlag eller Den Store Klimadatabase. Notér kilde og version.
- Gang mængden med emissionsfaktoren for hver fødevare.
- Læg bidragene sammen for måltidet eller dagen. Vis eventuelt bidragene i et søjlediagram.
Regneeksempel: Mængde × emissionsfaktor
Klimaaftryk = mængde i kg × emissionsfaktor i kg CO₂e/kg.
Som et rent regneeksempel antager vi en fødevare med emissionsfaktoren 4 kg CO₂e/kg. En portion på 150 g giver da 0,150 × 4 = 0,60 kg CO₂e. Tallet 4 er valgt til at vise beregningen og er ikke en aktuel værdi for en bestemt fødevare.
Bruger du gram direkte sammen med en faktor pr. kilogram, bliver resultatet 1.000 gange for stort. Vær også opmærksom på rå eller tilberedt vægt: Vandoptagelse under kogning kan ændre vægten, uden at ingrediensens samlede klimaaftryk ændres tilsvarende.
Sådan sammenligner du måltider på et rimeligt grundlag
Brug samme database, version og systemgrænse, når du sammenligner. Tjek, om eksempelvis tilberedning og spild allerede indgår, før du lægger dem til. Undgå at tælle samme udledning to gange. Databaser kan give forskellige resultater, fordi de fordeler udledninger og modellerer produktionen forskelligt.
Et kilogram mad er heller ikke det samme som et måltid med samme energi- eller næringsindhold. Sammenlign derfor også realistiske portioner og opgavens formål. Klimaaftryk alene siger ikke alt om sundhed, biodiversitet eller andre miljøpåvirkninger.
Opgave: Forklar både resultatet og dets usikkerhed
Tegn produktionskæden for én fødevare, og forklar de vigtigste mulige udledningskilder. Vis derefter, hvilke fødevarer der bidrager mest i din dagbog. Undersøg ét alternativt måltid med samme metode, og diskuter usikkerheder i portionsstørrelser, produktvalg og emissionsfaktorer. En enkelt dag er et øjebliksbillede og repræsenterer ikke nødvendigvis dine sædvanlige madvaner.
Find datagrundlag og metodebeskrivelse i Den Store Klimadatabase fra CONCITO. Kontrollér altid den anvendte version, også hvis du arbejder videre i et ældre regneark.
