Glukagon er et hormon, der hjælper med at hæve blodsukkeret ved at få leveren til at frigive glukose. Det er især vigtigt mellem måltiderne, hvor cellerne fortsat bruger energi, selv om der ikke optages ny mad fra tarmen.
I videoen tegner og forklarer jeg reguleringen. Faglig rettelse til videoen: Glukagon stimulerer ikke direkte skeletmusklernes nedbrydning af glykogen. Leveren er det centrale målorgan i forklaringen på stigende blodsukker; musklernes glykogen bruges lokalt.
Glukagon, glukose og glykogen – tre forskellige ting
| Begreb | Hvad er det? | Funktion |
|---|---|---|
| Glukagon | Et hormon fra bugspytkirtlens α-celler | Signalerer bl.a. til leveren om øget frigivelse af glukose. |
| Glukose | Et monosakkarid, altså et lille sukkermolekyle | Bruges som brændstof og findes i blodet som blodsukker. |
| Glykogen | Et forgrenet lagerstof af mange glukoseenheder | Lagrer kulhydrat i især lever og muskler. |
Husk forskellen: Glukagon er signalet, glykogen er lageret, og glukose er sukkeret. Glukagon bliver ikke selv omdannet til glukose. Det aktiverer processer i målcellerne.
Hvor produceres glukagon?
Glukagon dannes i alfaceller, også skrevet α-celler, i bugspytkirtlens Langerhanske øer. Her findes også betaceller, β-celler, som producerer insulin. Hormonerne frigives til blodet og transporteres rundt i kroppen.
En celle reagerer kun på hormonet, hvis den har passende receptorer og signalveje. Derfor får alle celler ikke samme besked, selv om hormonet føres rundt med blodet.
Hvordan får glukagon blodsukkeret til at stige?
Når glukagon binder til receptorer på leverceller, aktiveres signalering inde i cellerne. Det kan øge leverens bidrag til blodets glukose gennem to overordnede processer:
- Glykogenolyse: Leverens glykogen nedbrydes, og leveren kan frigive glukose til blodet.
- Glukoneogenese: Leveren danner ny glukose fra andre udgangsstoffer, fx laktat, glycerol og visse aminosyrer.
“Glukoneogenese” betyder dannelse af ny glukose. Den bliver vigtigere, når glykogenlageret bliver mindre under længere tid uden mad. Glukagon virker sammen med andre signaler, og processernes hastighed afhænger også af tilgængelige udgangsstoffer.
Insulin og glukagon arbejder sammen
Efter et kulhydratholdigt måltid stiger blodets glukose typisk. Insulin bidrager til at øge optagelse og lagring og begrænse leverens glukoseproduktion. Mellem måltiderne falder insulinpåvirkningen, mens glukagons virkning på leveren bliver relativt vigtigere.
Hormonerne er derfor ofte beskrevet som modsætninger, men de er dele af samme regulering. De er ikke to kontakter, hvor den ene altid er helt slukket. Aminosyrer fra et proteinholdigt måltid kan også stimulere glukagonfrigivelse.
Hvorfor frigiver musklerne ikke bare deres glukose til blodet?
Muskler har også glykogen, men lageret bruges primært til musklernes eget arbejde. Skeletmuskler mangler den nødvendige glukose-6-fosfataseaktivitet til at frigive betydelige mængder fri glukose direkte fra lageret til blodet.
Muskelkontraktion og bl.a. adrenalin kan stimulere nedbrydningen af muskelglykogen. Glukagon er ikke det direkte signal til denne proces. Leveren og musklerne har altså forskellige roller, selv om begge opbevarer glykogen.
Eksempel: Fra aftensmad til næste morgen
Efter aftensmaden optages næringsstoffer, og noget af glukosen lagres. I løbet af natten fortsætter cellernes forbrug, mens tilførslen fra tarmen aftager. Leveren bidrager nu med glukose, bl.a. ved nedbrydning af glykogen og dannelse af ny glukose. Glukagon er en del af signaleringen, der hjælper med dette skift.
Tegn sammenhængen
Tegn bugspytkirtel, lever, muskel og blod. Brug forskellige pile til hormonets vej og glukosens vej. Forklar, hvorfor en pil fra glukagon til leverens glykogen er rigtig, mens samme direkte pil til skeletmusklens glykogen er misvisende. Fortsæt til insulinfrigivelse og insulinets virkning.
