Regnskoven producerer meget ilt gennem fotosyntese, men skovens planter, dyr og nedbrydere bruger også ilt. Derfor er regnskoven ikke en stor, stabil leverandør af overskudsilt til atmosfæren. Udtrykket ”verdens lunger” skjuler forskellen mellem iltproduktion og netto-iltproduktion.
I videoen tegner og forklarer jeg sammenhængen. Når du ser den, så skeln mellem den ilt, der dannes, og det overskud, der er tilbage. Det gælder både regnskoven og havet.
Fotosyntese danner ilt – respiration bruger ilt
Ved fotosyntese bruger planter lysenergi til at danne organisk stof ud fra CO₂ og vand. Samtidig frigives ilt. Organisk stof er blandt andet de sukkerstoffer, som planten kan bruge til vækst og som energikilde.
Planterne udfører også respiration: De bruger ilt, når de frigør energi fra organisk stof. Dyr, svampe og mange bakterier gør det samme. Når døde blade og træstammer nedbrydes, bruges derfor også ilt. Planter respirerer både dag og nat; deres fotosyntese kræver lys. Se fotosyntese og respiration for de to processer samlet.
Hvad betyder netto-iltproduktion?
Brutto-iltproduktion er al den ilt, fotosyntesen danner. Netto-iltproduktion er det, der er tilbage, når iltforbruget i det betragtede system trækkes fra. Du skal derfor undersøge hele skoven – ikke kun de grønne blade.
I en moden skov med nogenlunde stabilt kulstoflager kan fotosyntese og det samlede iltforbrug over tid ligge tæt på balance. Men balancen er ikke altid præcis nul. Den varierer med blandt andet vækst, tørke, brande og nedbrydning. En skov i vækst kan lagre mere kulstof, mens en skov, der mister biomasse, kan frigive mere CO₂, end den optager.
Det svarer til at skelne mellem indtægter og det beløb, der er tilbage efter udgifter. En stor produktion viser ikke i sig selv et stort overskud. I økologien bruger vi en beslægtet skelnen mellem brutto- og nettoprimærproduktion, men nettoprimærproduktion trækker kun producenternes egen respiration fra.
Er havet så verdens lunger?
Havets fotosyntetiske organismer, især mikroskopisk planteplankton og cyanobakterier, står for omtrent halvdelen af Jordens årlige iltproduktion ifølge NOAA om havets iltproduktion. Omtrent lige så meget ilt forbruges af livet i havet. Tallet beskriver derfor ikke et tilsvarende årligt overskud til atmosfæren.
Også her skal vi skelne mellem produktion og nettoresultat. Ilt kan udveksles mellem hav og atmosfære, men det er misvisende blot at erstatte ”regnskoven” med ”havet” og bruge den samme metafor uden forklaring.
Hvordan blev atmosfærens ilt opbygget?
Atmosfærens store iltreservoir er opbygget gennem meget lang geologisk tid. Tidlige fotosyntetiske mikroorganismer, blandt andet cyanobakterier, spillede en afgørende rolle. Før ilten kunne ophobes, blev meget af den brugt i reaktioner med blandt andet jern og andre reducerede stoffer.
Et centralt led i langvarig iltophobning er, at noget organisk kulstof begraves og undgår at blive nedbrudt igen. Så bliver ikke al den ilt, fotosyntesen dannede, straks brugt i den modsatte proces. Det forbinder iltens historie med kulstofkredsløbet.
Hvorfor er regnskoven vigtig?
Regnskovens betydning afhænger ikke af betegnelsen ”verdens lunger”. Den rummer mange arter og levesteder, lagrer store mængder kulstof og påvirker vandets kredsløb. Fordampning og planternes transpiration sender vanddamp tilbage til atmosfæren og bidrager til fugttransport og nedbør.
Når skov ryddes eller brænder, kan lagret kulstof frigives, levesteder forsvinde og vandbalancen ændres. Derfor hænger beskyttelsen af regnskoven sammen med både klima, biodiversitet og vandets kredsløb.
Tjek din forståelse
Forklar, hvordan en skov kan have stor fotosyntese og samtidig en lille netto-iltproduktion. Hvorfor skal nedbryderne med i regnskabet? Afslut med at nævne tre grunde til, at regnskoven er vigtig, uden at bruge udtrykket ”verdens lunger”.
