Type 1-diabetes er en kronisk autoimmun sygdom. Immunforsvaret angriber de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Derfor mister kroppen evnen til selv at producere insulin. Insulin er et livsvigtigt hormon, som hjælper cellerne med at optage glukose fra blodet. Uden tilstrækkeligt insulin stiger blodsukkeret, mens cellerne mangler adgang til deres vigtigste energikilde. Symptomerne kan blandt andet være stærk tørst, hyppig vandladning, træthed og vægttab.
Sygdommen kræver livslang behandling med insulin for at regulere blodsukkeret og forebygge komplikationer. Insulin kan gives med pen eller pumpe. En insulinpumpe tilfører små doser gennem en tynd kanyle under huden og kan justeres efter måltider og aktivitet. Nogle systemer samarbejder med en glukosesensor, som måler glukoseniveauet løbende. Behandlingen kræver stadig, at personen følger sit blodsukker og reagerer på ændringer.
Selv med en insulinpumpe er det vigtigt at kende fødevarernes indhold af kulhydrat og deres glykæmiske indeks. Det gør det lettere at tilpasse insulin og vælge måltider, der giver en mere stabil stigning i blodsukkeret. Motion, sygdom og stress kan også påvirke behovet for insulin.
Se video til forklaring:
Resumé fra video:
Sygdommen opstår ofte i barndommen eller ungdommen, men den kan udvikles i alle aldre. Immunforsvaret nedbryder de betaceller i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Når insulinproduktionen falder, skal hormonet tilføres som behandling. Tilstanden skyldes ikke, at personen har spist for meget sukker.
Opgave der øger indlæring om Type 1 diabetes
Find notepapir frem, og tegn selv figuren fra videoen, mens du ser den. Markér bugspytkirtlen, betacellerne, insulin, glukose og kroppens celler.
