Virus er små biologiske enheder, der kun kan danne nye viruspartikler ved hjælp af levende celler. De er ikke selv celler. En virus medbringer genetisk information, men må udnytte en værtscelles maskineri for at blive kopieret. Det er nøglen til at forstå både virussets opbygning og dets formering.
I videoen fra Biotech Academy herunder får du en forklaring på virussets opbygning. Bagefter følger vi, hvordan en virus bruger en celle til at danne nye viruspartikler.
Hvordan er virus opbygget?
En viruspartikel indeholder arvemateriale, enten DNA eller RNA, omgivet af en proteinkappe, som kaldes et kapsid. Arvematerialet rummer information til at danne virussets bestanddele. Kapsidet beskytter det og indgår hos nogle virus også i kontakten med værtscellen.
Nogle virus har desuden en ydre membran, en lipidkappe, med virusproteiner i overfladen. Disse proteiner kan hjælpe virus med at binde til og trænge ind i bestemte celler. Andre virus har ingen lipidkappe. Virus kan derfor se meget forskellige ud, selv om grundideen er den samme: arvemateriale pakket ind i beskyttende strukturer.
Er virus levende?
Virus regnes normalt ikke som selvstændigt levende organismer. De har hverken deres eget samlede stofskifte eller ribosomer til at fremstille proteiner. De kan heller ikke formere sig på egen hånd. Uden for en egnet celle kan en viruspartikel derfor ikke bare begynde at producere nye viruspartikler.
Virus har samtidig arvemateriale, kan mutere og kan udvikle sig gennem evolution. Derfor er de interessante, når vi diskuterer, hvad liv er. Det mest præcise er at forklare kriterierne frem for kun at lære svaret “levende eller dødt” uden begrundelse.
Hvordan formerer virus sig i en værtscelle?
En værtscelle er en celle, som virus kan udnytte. Forløbet varierer mellem virustyper, men kan samles i disse trin:
- Kontakt: Virus binder til passende strukturer, ofte receptorer, på cellens overflade. En receptor er et molekyle, som noget bestemt kan binde til.
- Indtrængning: Virus eller dets arvemateriale kommer ind i cellen. Måden afhænger af virussets opbygning.
- Kopiering og proteinsyntese: Virussets arvemateriale kopieres, og cellens ribosomer bruges til at danne virusproteiner.
- Samling: Nye kopier af arvematerialet pakkes sammen med de nødvendige proteiner til nye partikler.
- Frigivelse: Nye viruspartikler forlader cellen. Det kan fx ske ved, at cellen går i stykker, eller ved knopskydning gennem en membran.
Virus formerer sig altså ikke ved at dele sig som en bakteriecelle. Bestanddelene fremstilles og samles. Ikke alle infektioner ødelægger værtscellen med det samme, og nogle virus kan blive i kroppen i længere tid.
DNA-virus og RNA-virus: vejen til nye proteiner
Cellens ribosomer læser mRNA, når de danner protein. Virus skal derfor sikre, at deres information bliver til en form, ribosomerne kan bruge. Hos nogle RNA-virus kan arvematerialet bruges direkte som mRNA. Hos andre kræves yderligere trin, før mRNA dannes. Man kan derfor ikke sige, at alt virus-RNA læses direkte af ribosomerne.
DNA-virus skal også danne mRNA ud fra deres genetiske information. De præcise enzymer og mellemtrin varierer mellem virustyper. Få grundlaget på plads med transkription og translation.
Hvad er forskellen på virus og bakterier?
En bakterie er en celle med blandt andet cellemembran, ribosomer og eget stofskifte. Virus er ikke celler og er afhængige af værtsceller for at danne nye partikler. Begge kan være forbundet med sygdom, men de er biologisk meget forskellige. Vil du se, hvordan kroppen reagerer på en infektion, kan du læse om det adaptive immunforsvar.
Virus har også betydning for evolution
Virus kan overføre genetisk materiale, og rester af gamle virusinfektioner kan blive en del af en arts arvemateriale. Nogle af disse sekvenser har gennem evolutionen fået nye funktioner. Virus er derfor mere end smitstoffer: De indgår også i naturens udvikling og samspil. Se evolution og naturlig selektion.
Tegn virussets livscyklus
Tegn først en viruspartikel, og markér arvemateriale og kapsid. Tegn derefter kontakt, indtrængning, kopiering, samling og frigivelse. Forklar, hvor værtscellen er nødvendig, og hvorfor virus ikke formerer sig ved almindelig celledeling.

