Gæring gør det muligt for celler at fortsætte med at danne lidt ATP fra sukker uden at bruge ilt i processen. Ved alkoholgæring omdanner gærceller sukker til ethanol og kuldioxid, CO₂. Ethanol er den alkohol, vi kender fra fx øl og vin.
I videoen tegner og forklarer jeg gærcellen og sammenligner alkoholgæring med aerob respiration. Aerob betyder med ilt, mens anaerob betyder uden ilt.
Hvad er gær – og hvad gør gærcellen?
Gær er encellede svampe. Hver gærcelle er en levende organisme, der bruger næringsstoffer til at vedligeholde sig selv og danne nye celler. Gærcellen omdanner altså sukkeret; gæren er ikke selv et sukkerstof, der bliver til alkohol.
Som andre eukaryote celler har gærcellen bl.a. en cellekerne og mitokondrier. Dens enzymer katalyserer de kemiske reaktioner. Det betyder, at de får reaktionerne til at forløbe hurtigere.
Reaktionsskema for alkoholgæring
Den samlede omsætning af glukose ved alkoholgæring kan skrives:
C₆H₁₂O₆ → 2 C₂H₅OH + 2 CO₂
Med ord: Glukose → ethanol + kuldioxid. Ét glukosemolekyle har seks carbonatomer. De ender som to ethanolmolekyler med to carbonatomer i hver og to CO₂-molekyler med ét i hver. Carbonatomerne bliver dermed bevaret.
Sammen med denne omsætning får cellen netto 2 ATP pr. glukose gennem glykolysen. ATP er et molekyle, som overfører energi til cellens arbejde. Reaktionsskemaet ovenfor viser kulstofomsætningen og medtager ikke alle mellemtrin eller ATP-dannelsens reaktionsstoffer.
Hvorfor er gæring nødvendig?
Først nedbrydes glukose til to pyruvatmolekyler i glykolysen. Her dannes ATP, og elektronbæreren NAD⁺ modtager elektroner og bliver til NADH. Hvis cellen løber tør for NAD⁺, kan glykolysen ikke fortsætte.
Ved alkoholgæring afgiver pyruvat først CO₂ og bliver til acetaldehyd. Derefter modtager acetaldehyd elektroner fra NADH og bliver til ethanol. Samtidig gendannes NAD⁺. Gæringens afgørende opgave er derfor at gøre NAD⁺ tilgængeligt igen, så glykolysen kan fortsætte sin ATP-dannelse.
Gæring eller aerob respiration?
| Alkoholgæring med glykolyse | Aerob respiration | |
|---|---|---|
| Ilt | Kræver ikke ilt i processen. | Kræver ilt som sidste elektronacceptor. |
| Glukosens nedbrydning | Ufuldstændig: Der er stadig meget kemisk energi i ethanol. | Mere fuldstændig: Glukosens carbon bliver til CO₂. |
| ATP-udbytte | Netto 2 ATP pr. glukose. | Betydeligt større udbytte pr. glukose. |
Ved aerob respiration bruges mitokondriets elektrontransportkæde til at danne størstedelen af ATP. I skolemodellen skelner vi ofte mellem respiration med ilt og gæring uden ilt. Visse gærarter, fx almindelig bagegær, kan dog også gære ved høj sukkerkoncentration, selv om der er ilt til stede.
Hvorfor hæver brød, og hvorfor dannes alkohol i øl?
Ved bagning bidrager gærcellernes CO₂ til, at dejen hæver. Ved øl- og vinproduktion er ethanol et vigtigt produkt. Det er samme grundlæggende stofomsætning, men råvarer og betingelser er forskellige.
Temperaturen påvirker gærcellernes aktivitet og enzymernes funktion. For høj temperatur kan skade cellerne; mere varme giver derfor ikke altid hurtigere gæring. Se sammenhængen på siden om enzymers optimum.
Tegn processen og test din forståelse
Tegn en gærcelle med to veje fra glukose: alkoholgæring og aerob respiration. Skriv produkter og ATP-udbytte på tegningen. Forklar derefter, hvorfor CO₂ kan ses som bobler, og hvorfor gendannelsen af NAD⁺ er vigtig for glykolysen.

