...
Immunforsvar og virus

Det adaptive immunforsvar – det specifikke forsvar forklaret

Det adaptive immunforsvar, også kaldet det specifikke immunforsvar, genkender bestemte strukturer og kan danne immunologisk hukommelse. Det betyder, at kroppen ofte reagerer hurtigere, når den møder det samme smitstof igen. De centrale celler er B- og T-lymfocytter, som er typer af hvide blodlegemer.

I videoen tegner og forklarer jeg cellernes samarbejde. Vi følger forløbet fra den første genkendelse til antistoffer, drab på inficerede celler og dannelse af hukommelsesceller. De sidste detaljer om MHC, CD4 og CD8 er især relevante på A/B-niveau.

Bliv medlem for at få adgang til alle videoer

For at åbne op for indholdet skal du være tilmeldt.

Already a member? Log ind her

Medfødt og adaptivt immunforsvar arbejder sammen

Det medfødte immunforsvar reagerer hurtigt med blandt andet barrierer, betændelsesreaktioner og celler, der optager fremmede mikroorganismer. Det adaptive forsvar kræver normalt mere tid ved første møde. Her skal de B- og T-celler, der passer til det aktuelle antigen, aktiveres og blive flere.

Et patogen er et sygdomsfremkaldende smitstof, fx en bestemt bakterie eller virus. Et antigen er en struktur, som kan genkendes af immunforsvarets receptorer eller antistoffer. Et patogen kan bære mange forskellige antigener. Det er altså ikke to ord for det samme.

1. Antigen præsenteres for T-celler

Dendritiske celler kan optage materiale fra et smitstof og vise små dele af det på overfladen. Det kaldes antigenpræsentation. De kan derefter aktivere relevante T-celler, blandt andet i lymfeknuderne. En celle, der viser antigen på denne måde, kaldes en antigenpræsenterende celle, forkortet APC.

Makrofager kan også optage og nedbryde mikroorganismer. Denne optagelse kaldes fagocytose. De kan præsentere antigen og sende signaler med cytokiner, som er signalmolekyler mellem celler. Makrofager og dendritiske celler hører til det medfødte forsvar, men skaber forbindelsen til det adaptive. B-celler kan også fungere som antigenpræsenterende celler.

2. Klonselektion: de passende celler bliver flere

Forskellige B- og T-celler har forskellige receptorer. En receptor er et protein, der kan genkende og binde bestemte strukturer. Når en celle med en passende receptor får de nødvendige aktiveringssignaler, deler den sig. Dermed dannes mange celler med samme specificitet. Det kaldes klonselektion og klonal ekspansion.

Processen tager tid. Det hjælper med at forklare, hvorfor det første adaptive svar ikke er øjeblikkeligt. Det er ikke smitstoffet, der får kroppen til at opfinde én ny receptor fra bunden; det udvælger relevante celler fra et allerede stort repertoire.

3. B-celler bliver til plasmaceller og danner antistoffer

B-celler kan binde antigen direkte med deres overfladereceptorer. For mange antigener kræver fuld aktivering også hjælp fra T-hjælperceller. Nogle aktiverede B-celler bliver plasmaceller, der udskiller store mængder antistof.

Antistoffer er proteiner med en bestemt form, der kan binde antigen. De kan fx blokere et virus, så det får sværere ved at trænge ind i celler, eller mærke en bakterie, så andre dele af immunforsvaret lettere kan fjerne den. Antistoffer “spiser” altså ikke selv bakterierne. Denne del af forsvaret kaldes det humorale svar, fordi antistoffer virker i kroppens væsker.

4. T-hjælperceller og cytotoksiske T-celler

T-hjælperceller koordinerer dele af immunreaktionen gennem kontakt og cytokiner. Cytotoksiske T-celler, også kaldet T-dræberceller, kan dræbe kroppens egne celler, når de viser relevante fremmede antigener, fx efter en virusinfektion. Det begrænser de steder, hvor virus kan formere sig. Denne del kaldes et cellemedieret svar.

MHC I, MHC II, CD4 og CD8 – et lag dybere

T-celler genkender normalt antigenstykker, peptider, når de præsenteres på MHC-molekyler. MHC fungerer som cellens udstillingssystem. Det er ikke det samme som et antistof.

MHC IMHC II
Hvor?På næsten alle kroppens kerneholdige celler.Især på professionelle antigenpræsenterende celler, fx dendritiske celler, makrofager og B-celler.
Hvad vises typisk?Peptider fra proteiner inde i cellen.Peptider fra materiale, cellen har optaget.
Hvilke T-celler?CD8⁺ T-celler, herunder cytotoksiske T-celler.CD4⁺ T-celler, herunder T-hjælperceller.

CD4 og CD8 er medreceptorer, der hjælper T-cellen med genkendelsen. Antigenpræsentation alene er dog ikke hele aktiveringen: Især nye T-celler behøver også andre signaler, før de udvikler et effektivt svar.

5. Hukommelsesceller og vaccination

Nogle aktiverede B- og T-celler bliver hukommelsesceller. Ved et senere møde med et tilsvarende antigen kan de bidrage til et hurtigere og stærkere svar. Vaccination udnytter denne evne ved at præsentere immunsystemet for antigen eller information til at danne det, så der opbygges beskyttelse.

Beskyttelsens styrke og varighed varierer. Immunologisk hukommelse betyder derfor ikke, at en ny infektion altid er umulig. Den kan blandt andet gøre kroppen bedre til at begrænse sygdomsforløbet.

Tegn samarbejdet

Tegn antigenpræsenterende celle → T-hjælpercelle → B-celle → plasmacelle → antistof. Tilføj en inficeret celle og en CD8⁺ T-celle. Markér derefter hukommelsescellerne, og forklar, hvorfor reaktionen ofte er hurtigere ved næste møde.

Portræt af Claus Gudum Faaborg

Claus Gudum Faaborg

januar 30, 2025

Bliv opdateret

Følg med og bliv klogere, når jeg udgiver nye videoer på YouTube

Ibsen Venning Brixius, skatterådgivning og køberådgivning