Amfetamin er et kraftigt stimulerende stof, der har en markant påvirkning på centralnervesystemet. Stoffet virker primært ved at øge frigivelsen og hæmme genoptagelsen af signalstoffer i hjernen, særligt dopamin og nora-adrenalin. Denne påvirkning af nervesystemet resulterer i en række karakteristiske effekter:
- Øget vågenhed og energi
- Forhøjet stemningsleje og eufori
- Øget koncentration og opmærksomhed
- Nedsat appetit og søvnbehov
Amfetamins virkning på nervesystemet kan sammenlignes med en kraftig acceleration af hjernens normale funktioner – svarende til at vi kommer over i den sympastiske del af vores nervesystem, også kaldet kamp/flugt tilstand. Dette kan i første omgang opleves som positivt af brugeren, men har alvorlige konsekvenser for både hjernens kemi og kroppens generelle tilstand ved længerevarende brug
Her er en video der forklarer hvordan Amfetamin på virker nervecellerne i hjernen:
Resumé af forklaring fra video:
Amfetamin påvirker nervesystemet på flere måder:
- Blokering af genoptagelsesproteiner:
Amfetamin blokerer genoptagelsesproteiner for dopamin og noradrenalin i synapsekløften. Dette forhindrer neurotransmitterne i at blive genoptaget i den præsynaptiske neuron, hvilket øger deres koncentration i synapsekløften. - Øget afgivelse af transmitterstoffer:
Amfetamin øger udskillelsen af dopamin fra nervecellerne i VTA (ventral tegmental area) og i mindre grad serotonin fra nervecellerne i hjernestammen. Dette sker ved at amfetamin trænger ind i nervecellerne og forårsager frigivelse af disse neurotransmittere. - Hæmning af MAO:
Amfetamin hæmmer enzymet monoaminoxidase (MAO), som normalt nedbryder neurotransmittere som dopamin, noradrenalin og serotonin. Denne hæmning resulterer i en yderligere stigning i koncentrationen af disse neurotransmittere i synapsekløften.
Disse kombinerede effekter fører til en markant stigning i koncentrationen af dopamin og noradrenalin i synapsekløften, hvilket resulterer i de stimulerende og euforiske effekter forbundet med amfetaminbrug
Ved brug af amfetamin kan dopaminreceptorerne i hjernen blive “slidt i stykker” eller nedreguleret. Dette betyder, at receptorerne bliver mindre følsomme over for dopamin, og der skal større mængder til for at opnå samme effekt. Som resultat kan personen have svært ved at opleve normal belønningsfølelse fra hverdagsaktiviteter, da hjernen ikke længere reagerer normalt på de naturlige dopaminniveauer.
Brug af amfetamin kan medføre alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser, herunder øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og psykiske lidelser som depression og angst