Blodtyper og nedarvning – AB0-systemet og rhesus

Hvordan kan to forældre med blodtype A få et barn med blodtype 0? Og hvorfor kan man ikke bare give alle mennesker det samme donorblod? Det bliver langt lettere at forstå, når vi forbinder blodtyper med både genetik og immunforsvar.

AB0-systemet har fire blodtyper: A, B, AB og 0. Sammen med rhesusfaktoren, som angives med + eller −, giver det de otte almindelige betegnelser som A+, 0− og AB+. I videoen nedenfor tegner og forklarer jeg AB0-systemet og nedarvningen. Længere nede finder du min video om rhesus.

AB0-systemet: hvad bestemmer din blodtype?

Blodtypen hænger sammen med bestemte strukturer på overfladen af de røde blodlegemer. De kaldes antigener, fordi immunsystemet kan genkende dem. I AB0-systemet ser vi på A- og B-antigenerne.

Har du A-antigen, er blodtypen A. Har du B-antigen, er den B. Har du begge, er den AB. Blodtype 0 betyder, at de røde blodlegemer hverken har A- eller B-antigen. Det betyder ikke, at de er helt uden antigener – der findes mange andre blodtypesystemer.

Antigener og antistoffer – hvad er forskellen?

Her er det vigtigt at holde to fagord adskilt: Antigenerne sidder på de røde blodlegemer, mens antistofferne findes i blodplasmaet. Plasma er den væske, som blodets celler er omgivet af.

Antistoffer er proteiner, som kan binde til bestemte antigener. En person med blodtype A har normalt anti-B, altså antistoffer mod B-antigenet. En person med blodtype B har normalt anti-A. Tabellen samler sammenhængen:

AB0-antistofferne udvikles normalt tidligt i livet, selv om man ikke har fået en blodtransfusion. De skal derfor ikke forveksles med anti-D i rhesus-systemet, som vi vender tilbage til. Du kan få baggrunden i min forklaring af immunforsvaret og antistoffer.

Hvordan nedarves blodtyper?

Blodtypen i AB0-systemet bestemmes i den almindelige genetiske model af ét gen med tre mulige varianter. En genvariant kaldes en allel. Du arver én allel fra din mor og én fra din far og har derfor to alleler, selv om der findes tre almindelige varianter i befolkningen.

I videoen bruger jeg den enkle skrivemåde A, B og O. Den genetiske notation er Iᴬ, Iᴮ og i. Blodtype 0 skrives også O, især internationalt. I skemaerne her bruger jeg tallet 0 om blodtypen og bogstavet i om dens recessive allel.

Din genotype er kombinationen af de to alleler. Din fænotype er den egenskab, vi kan bestemme – her din blodtype. Du kan arbejde videre med begreberne i genetik og nedarvning.

Dominans og codominans i AB0-systemet

Iᴬ og Iᴮ er begge dominante over i. Derfor giver Iᴬi blodtype A, og Iᴮi giver blodtype B. Blodtype 0 kræver i den almindelige model to recessive alleler: ii.

Iᴬ og Iᴮ er codominante indbyrdes: Begge kommer til udtryk hos en person med genotypen IᴬIᴮ. Personen får både A- og B-antigener og dermed blodtype AB. De blandes altså ikke til en mellemting.

Krydsningsskema: en forælder med A og en med B

Lad os bruge det til et konkret eksempel. Den ene forælder har blodtype A og genotypen Iᴬi. Den anden har blodtype B og genotypen Iᴮi. Den første kan give Iᴬ eller i videre, mens den anden kan give Iᴮ eller i videre:

Alleler fra forældrene	Iᴮ	i
Iᴬ	IᴬIᴮ → blodtype AB	Iᴬi → blodtype A
i	Iᴮi → blodtype B	ii → blodtype 0

Her har barnet 25 % sandsynlighed for hver af de fire blodtyper. Sandsynligheden gælder ved hver befrugtning. Fire børn behøver derfor ikke få hver sin blodtype. Resultatet afhænger også af forældrenes genotyper – det er ikke nok alene at kende blodtyperne A og B.

Kan to forældre med blodtype A få et barn med blodtype 0?

Ja, hvis begge har genotypen Iᴬi. Hver af dem kan give i videre, og barnet kan derfor få ii. I dette kryds er sandsynligheden 25 % for blodtype 0 og 75 % for blodtype A. Har mindst én af forældrene genotypen IᴬIᴬ, kan de derimod ikke få et barn med blodtype 0 i den almindelige AB0-model.

Blodtransfusion: hvem kan få røde blodlegemer fra hvem?

Nu kan vi forbinde blodtyperne med antistofferne. Ved en transfusion af røde blodlegemer må donorens celler ikke have antigener, som modtagerens antistoffer reagerer mod. En person med blodtype A har anti-B og kan derfor ikke modtage røde blodlegemer af type B.

Blodtype 0 mangler A- og B-antigener. Derfor kan røde blodlegemer af type 0 bruges til alle fire AB0-typer i den forenklede model. En person med AB mangler både anti-A og anti-B og kan i samme model modtage røde blodlegemer fra alle fire typer.

Tager vi også rhesus D med, omtales 0− som universaldonor og AB+ som universalmodtager af røde blodlegemer i en forenklet AB0/RhD-model. Det gælder ikke plasma, hvor forholdet er anderledes. I praksis undersøger blodbanken også andre antistoffer og forligelighed før transfusion.

Hvis antistoffer reagerer mod donorens røde blodlegemer, kan cellerne klumpe sammen og blive ødelagt. Sammenklumpning kaldes agglutination, mens ødelæggelsen af de røde blodlegemer kaldes hæmolyse. En uforligelig transfusion kan derfor være livstruende.

Blodtypetest: hvad viser agglutination?

Antistoffernes evne til at genkende antigener kan bruges i en blodtypetest. Når røde blodlegemer blandes med kendt anti-A, vil agglutination vise, at A-antigen er til stede. Med anti-B undersøger man på samme måde for B-antigen.

Klumpning med anti-A, men ikke anti-B, peger på blodtype A. Klumpning med begge peger på AB. Ingen klumpning med nogen af dem peger på 0 i en korrekt udført test med de nødvendige kontroller. RhD undersøges separat med anti-D.

Rhesusfaktor: hvad betyder plus og minus?

AB0-systemet fortæller ikke hele blodtypen. Plus og minus handler normalt om D-antigenet i rhesus-systemet: RhD-positive personer har D-antigenet, mens RhD-negative mangler det. Blodtype A+ betyder derfor A i AB0-systemet og RhD-positiv.

I denne video tegner og forklarer jeg rhesus-systemet og den enkle model for dets nedarvning:

Hvordan nedarves rhesus?

I en forenklet undervisningsmodel skriver vi D for tilstedeværelse af D-antigen og d for fravær. D er dominant i modellen, så DD og Dd giver RhD-positiv, mens dd giver RhD-negativ.

To RhD-positive forældre med Dd kan derfor få et RhD-negativt barn med dd. Sandsynligheden er 25 % i dette kryds. Den faktiske Rh-genetik er mere kompleks; DD, Dd og dd er en model, vi bruger til at øve dominant og recessiv nedarvning.

Rhesus-antistoffer og graviditet

RhD-negative personer har normalt ikke anti-D på forhånd. Antistoffet kan dannes, hvis de kommer i kontakt med RhD-positive røde blodlegemer, eksempelvis ved transfusion eller graviditet.

Hvis en RhD-negativ gravid bærer et RhD-positivt foster, kan fosterets røde blodlegemer komme over i moderens blod. Danner moderen anti-D, kan antistofferne passere moderkagen og skade RhD-positive røde blodlegemer hos fosteret. Det er baggrunden for, at gravide undersøges, og at anti-D-immunglobulin bruges forebyggende i bestemte situationer.

Fordeling af blodtyper i Danmark

Blodtyperne er ikke lige almindelige. A+ og 0+ er de hyppigste i Danmark, mens AB− er sjælden. Figuren og tabellen viser den omtrentlige fordeling:

Tallene er fra Bloddonorerne Danmark og er omtrentlige. Fordelingen varierer mellem befolkninger. Hvor almindelig en blodtype er, fortæller ikke i sig selv, hvilke blodtyper en bestemt families børn kan få – det afgøres af forældrenes alleler.

Tegn og forklar blodtyperne

Tegn fire røde blodlegemer med blodtype A, B, AB og 0. Sæt de rigtige antigener på overfladen, og tegn de tilhørende antistoffer i plasmaet rundt om cellerne.

• Forklar forskellen på et antigen og et antistof.
• Hvorfor har en person med blodtype AB begge antigener? Brug ordet codominans.
• Lav et krydsningsskema for Iᴬi × Iᴬi.
• Hvorfor gælder transfusionsskemaet for røde blodlegemer og ikke for plasma?
• Hvad viser klumpning med anti-A i en blodtypetest?
• Forklar forskellen på AB0-antistoffer og anti-D.

Når du kan forbinde tegningen af blodlegemet med krydsningsskemaet, har du fat i det centrale: Generne bestemmer antigenerne, og antigenerne får betydning for, hvordan antistoffer kan reagere.

Faglige kilder

Læs mere om blodtyper og deres fordeling hos Bloddonorerne Danmark, blodtyper hos sundhed.dk og Rh-systemet hos NCBI.