Blodtyperne bestemmes af specifikke kulhydrater på overfladen af vores røde blodlegemer blodlegemer, og der findes fire hovedtyper: A, B, AB og 0. Det er vigtigt at kende sin blodtype, da den forkerte blodtype ved en transfusion kan få et dødeligt resultat.
Sådan er den %-vise fordeling af blodtyperne i Danmark:
Vores immunsystem producerer antistoffer mod fremmede blodtyper, hvilket gør det afgørende at matche blodtyper korrekt ved transfusioner og organtransplantationer. Ud over AB0-systemet findes der også Rhesus-systemet, hvilket resulterer i i alt 8 forskellige blodtyper. At kende sin blodtype er essentielt for at sikre kompatibilitet ved medicinske procedurer og i nødsituationer.
ABO systemet
Herunder forklares hvordan ABO blodtyperne nedarvves samt hvordan bloddonation kan foregå imellem blodtyperne, Rhesus systemet gennegås længere nede på siden:
Resumé af indhold video:
Antigener og Antistoffer
Antigener og Antistoffer. Blodtyper bestemmes af tilstedeværelsen eller fraværet af specifikke antigener på overfladen af de røde blodlegemer. Type A blod har A-antigener, type B blod har B-antigener, type AB blod har begge antigener, og type O blod har ingen af disse antigener. Antistoffer er proteiner i blodplasmaet, der reagerer mod specifikke antigener. For eksempel vil en person med blodtype A have anti-B antistoffer, som vil angribe B-antigener, hvis de er til stede.
Aglutination
Agglutination er en proces, hvor antistoffer binder til antigener på overfladen af røde blodlegemer, hvilket får dem til at klumpe sammen. Dette er en vigtig mekanisme i blodtypetestning, hvor en prøve af blod blandes med antistoffer for at se, om der opstår agglutination. Hvis der er agglutination, betyder det, at de tilsvarende antigener er til stede.
Blodtransfusion. Hvem må få blod fra hvem?
Ved en blodtransfusion er det vigtigt, at modtagerens immunsystem ikke danner antistoffer mod antigenerne på det donerede blod. Figuren viser, hvordan blodtyper kan gives på tværs:
Forklaring af blodtransfusionsreglen:
På overfladen af de røde blodlegemer sidder der antigener – det er molekyler, som immunsystemet kan genkende. Samtidig findes der i blodplasmaet antistoffer, som kan genkende og angribe “fremmede” antigener. Hvis en person får blod med antigener, som de ikke selv har, vil deres immunsystem reagere. Antistofferne vil angribe de fremmede blodlegemer, hvilket kan føre til en voldsom immunreaktion kaldet hæmolyse– det kan være livstruende.
For eksempel:
En person med blodtype A har antistoffer mod B. De må derfor ikke få blod fra en person med blodtype B. Men de kan godt få blod fra blodtype 0, fordi blodtype 0 ikke har nogen antigener.
Genotyper og ABO-systemet
Om blodtypegenetik og forenkling i videoen
I videoen forklarer jeg nedarvningen af blodtyper ud fra de tre blodtypealleler: A, B og O. For at gøre det mere overskueligt har jeg i videoen valgt at bruge betegnelserne A, B og O, hvilket gør det lettere at følge med – især hvis man er ny til genetik.
Men i den mere præcise genetiske skrivemåde bruger man følgende måde at skrive allelerne på:
- Iᴬ for A-allelen
- Iᴮ for B-allelen
- i for O-allelen
Så de korrekte genotyper i ABO-systemet er vist i dette skema:
Genotype refererer altså til den genetiske sammensætning – de to alleler en person har for en egenskab. I ABO-systemet nedarves én allel fra hver forælder, og kombinationen afgør blodtypen.
Hvis du vil bruge den mere korrekte notation i dine opgaver eller til eksamen, anbefales det at bruge Iᴬ, Iᴮ og i.
Fænotype er de observerbare egenskaber, der fremkommer som resultat af genotypen. For blodtyper betyder det, at fænotypen er den faktiske blodtype, som kan være A, B, AB eller O, afhængig af hvilke antigener der er til stede på overfladen af de røde blodlegemer.
A
Dominans og Codominans.
I ABO-systemet er allelerne for IA og IB codominante, hvilket betyder, at begge alleler udtrykkes lige meget i fænotypen. For eksempel vil en person med genotypen IAIB have både A- og B-antigener på deres røde blodlegemer, hvilket resulterer i blodtype AB.Allelen for O er recessiv, hvilket betyder, at den kun udtrykkes i fænotypen, hvis individet har to i-alleler (genotypen ii, altså OO forklaret i videoen). Hvis en person har en i-allel og en IA– eller IB-allel (altså genotyperne IAi eller IBi, eller forenklet som forklaret i video AO, BO), vil fænotypen være henholdsvis blodtype A eller B, da IA og IB er dominante over i.
Eksempler på Nedarvning:
- Hvis begge forældre har blodtype A (genotyperne kan være IAIA eller IAi), kan deres børn have blodtype A (genotyperne IAIA eller IAi) eller blodtype O (genotypen ii).
- Hvis en forælder har blodtype A (genotypen IAi) og den anden har blodtype B (genotypen IBi), kan deres børn have blodtype A (genotypen IAi), B (genotypen IBi), AB (genotypen IAIB) eller O (genotypen ii).
Rhesus systemet
I denne video gennemgåsRhesus blodtype systemet:
Herunder er vist rhesus blodtyperne og deres genotyper:
