...
Genetik og Nedarvning

Kønsbunden nedarvning – farveblindhed og krydsningsskema

Kønsbunden nedarvning betyder, at det gen, vi følger, ligger på et kønskromosom. Arvelig rød-grøn farveblindhed bruges ofte som eksempel på X-bundet recessiv nedarvning. Det forklarer, hvorfor den er hyppigere hos mænd, og hvordan kvinder også kan være farveblinde.

I videoen tegner og forklarer jeg arvegangen. Herunder følger vi først kromosomerne og opstiller derefter et krydsningsskema, så sandsynlighederne bliver lettere at forstå.

Bliv medlem for at få adgang til alle videoer

For at åbne op for indholdet skal du være tilmeldt.

Already a member? Log ind her

Hvad betyder X-bundet og recessiv?

I den almindelige undervisningsmodel har kvinder kønskromosomerne XX og mænd XY. X-bundet betyder, at genet ligger på X-kromosomet. En allel er en variant af et gen. Recessiv beskriver her, at en anden, fungerende allel normalt kan være tilstrækkelig til, at den recessive egenskab ikke kommer til udtryk.

Ved XX kan der være to alleler ved det gen, vi undersøger, én på hvert X. Ved XY er der normalt kun én allel ved dette X-bundne gen, fordi Y-kromosomet ikke har en tilsvarende kopi. Derfor får den ene allel på X større betydning for udfaldet i modellen.

Ved autosomal nedarvning følger vi derimod gener på de kromosomer, som ikke er kønskromosomer. Begge typer arvegang kan undersøges med krydsningsskemaer, men kromosomernes fordeling skal med i regnestykket.

Hvorfor er rød-grøn farveblindhed hyppigere hos mænd?

Arvelige rød-grønne farvesynsdefekter er knyttet til gener på X-kromosomet, som har betydning for øjets lysfølsomme pigmenter. I en enkel model bruger vi F for en allel, der giver almindeligt rød-grønt farvesyn, og f for en allel, der giver farvesynsdefekten.

En person med XfY vil i modellen have farvesynsdefekten, fordi der ikke er en tilsvarende F-allel på et andet X. En person med XFXf vil typisk have almindeligt rød-grønt farvesyn, men kan give f videre. Personen kaldes derfor bærer. Det er allelen, der er recessiv i forhold til den valgte egenskab; ordet betyder ikke sjælden eller svag.

Kan kvinder være farveblinde?

Ja. I den simple X-bundne recessive model kan en kvinde have genotypen XfXf, hvis hun får en relevant f-allel fra begge forældre. Hun kan da have rød-grøn farveblindhed. Det er mindre almindeligt end hos mænd, fordi der i denne model skal to relevante alleler til frem for én.

Virkeligt farvesyn er mere nuanceret end F/f-modellen, og der findes også andre former for farvesynsdefekter og andre årsager end denne arvegang. Vi bruger derfor skemaet til at lære X-bundet recessiv nedarvning, ikke som en fuldstændig beskrivelse af alle tilfælde.

Krydsningsskema: bærermor og far med almindeligt farvesyn

Vi krydser XFXf med XFY. Ved dannelsen af kønsceller adskilles kromosomerne, så hver kønscelle får ét kønskromosom. Moderen kan derfor give XF eller Xf videre, mens faderen kan give XF eller Y.

XF fra farY fra far
XF fra morXFXF: datter, ikke bærerXFY: søn med almindeligt farvesyn
Xf fra morXFXf: datter, bærerXfY: søn med farvesynsdefekten

Blandt sønnerne er sandsynligheden 50 % for farvesynsdefekten i dette eksempel. Blandt døtrene er sandsynligheden 50 % for at være bærer. Ingen af døtrene får XfXf i dette skema, fordi faderen giver XF til alle døtre.

Hvis vi regner med lige sandsynlighed for X- og Y-bærende sædceller, svarer feltet med en søn med farvesynsdefekt til 25 % af alle børn. “50 % af sønner” og “25 % af alle børn” er altså forskellige udsagn. Hver befrugtning er en ny sandsynlighed; fire børn behøver ikke udfylde ét felt hver.

Hvad hvis faderen er farveblind?

En far med XfY giver sit X til døtrene og sit Y til sønnerne. Han giver derfor ikke sit X-bundne f direkte til en søn. Hvis moderen er XFXF, bliver alle døtre bærere i modellen, mens sønnerne får XF fra moderen. Er moderen bærer, kan nogle døtre derimod få Xf fra begge forældre.

Tegn og forklar arvegangen

Tegn skemaet igen og følg ét X ad gangen. Forklar, hvad genotype og bærer betyder, og hvorfor faderens X går til døtrene. Prøv derefter opgaven med autosomale og kønsbundne krydsningsskemaer. Du kan sammenligne med blodtypernes arvegang for at se, hvorfor samme dominansmodel ikke passer til alle egenskaber.

Portræt af Claus Gudum Faaborg

Claus Gudum Faaborg

januar 29, 2025

Bliv opdateret

Følg med og bliv klogere, når jeg udgiver nye videoer på YouTube

Ibsen Venning Brixius, skatterådgivning og køberådgivning