Et aktionspotentiale er en kortvarig ændring i den elektriske spænding over en nervecelles membran. Det er det signal, der kan bevæge sig langs cellens axon og føre en besked videre gennem nervesystemet. Her følger vi, hvordan ioner skaber signalet.
I videoen tegner og forklarer jeg nervesignalet gennem axonet. Læg især mærke til, hvornår natriumkanaler og kaliumkanaler åbner. Når du kan følge ionernes bevægelse, bliver kurven over aktionspotentialet langt nemmere at forstå.
Hvad er et axon?
Et axon, også skrevet akson, er en lang udløber fra en nervecelle. Det leder aktionspotentialer væk fra cellens begyndelsesområde og mod nerveenderne. Her kan beskeden overføres til andre celler gennem synapser.
Axonet kan sammenlignes med en ledning, men signalet dannes på en anden måde end strømmen i en kobberledning. Nervecellen bruger ioner, altså elektrisk ladede atomer eller molekyler, som bevæger sig gennem kanaler i cellemembranen.
Hvilepotentiale: Spændingen før signalet
Spændingsforskellen mellem cellens indre og ydre kaldes membranpotentialet. I mange nerveceller er den omkring −70 millivolt i hvile. Millivolt, mV, er en tusindedel volt. Minustegnet betyder, at indersiden er negativ i forhold til ydersiden. Denne tilstand kaldes hvilepotentialet.
Der er normalt mere natrium, Na⁺, uden for cellen og mere kalium, K⁺, inde i den. En koncentrationsgradient er sådan en forskel i koncentration. Ioner påvirkes også af elektriske kræfter: Positive og negative ladninger tiltrækker hinanden.
I hvile kan kalium blandt andet passere gennem åbne lækkanaler. Kaliums bevægelse og membranens forskellige gennemtrængelighed for ioner er afgørende for spændingen. Se grundlaget i cellemembranens opbygning og transport.
Hvad gør natrium-kalium-pumpen?
Natrium-kalium-pumpen bruger energi fra ATP, cellens molekyle til energioverførsel. For hver pumpning flyttes typisk tre Na⁺ ud og to K⁺ ind. Det vedligeholder koncentrationsforskellene over tid og bidrager også direkte til spændingen.
Pumpen arbejder løbende. Den er ikke den mekanisme, som hurtigt vender spændingen tilbage efter hvert aktionspotentiale. Den hurtige ændring skyldes især, at ionkanaler åbner, inaktiveres og lukker. Denne forskel mellem kanaler og pumper er vigtig gennem hele forklaringen.
Tærskelværdien starter aktionspotentialet
Beskeder fra andre celler kan gøre membranpotentialet mindre negativt. Hvis påvirkningen er stor nok i axonets begyndelsesområde, nås en tærskelværdi. Det er grænsen, hvor tilstrækkeligt mange spændingsstyrede natriumkanaler åbner, så et aktionspotentiale sættes i gang.
Spændingsstyret betyder, at kanalens åbning afhænger af spændingen over membranen. Tærsklen varierer mellem celler; omkring −55 mV bruges ofte som et undervisningseksempel.
Depolarisering, repolarisering og hyperpolarisering
- Depolarisering: Natriumkanaler åbner hurtigt. Na⁺ strømmer ind, og indersiden bliver mindre negativ og kortvarigt positiv. Flere natriumkanaler aktiveres, så ændringen forstærkes.
- Repolarisering: Natriumkanalerne inaktiveres, så deres indadgående strøm stopper. Spændingsstyrede kaliumkanaler er nu åbne, og K⁺ strømmer ud. Spændingen bliver negativ igen.
- Hyperpolarisering: Kaliumkanalerne kan lukke med en forsinkelse. Derfor bliver spændingen kortvarigt mere negativ end hvilepotentialet. Når kanalernes tilstand vender tilbage mod hvile, nærmer spændingen sig igen hvileværdien.
Husk ionernes retning: Natrium ind gør indersiden mere positiv; kalium ud gør den mere negativ. Kun en lille del af ionerne behøver at flytte sig under ét signal. Hele indholdet af natrium og kalium bytter ikke plads.
Hvordan bevæger nervesignalet sig gennem axonet?
Når ét område depolariseres, opstår lokale elektriske strømme, som påvirker naboområdet. Her kan nye natriumkanaler åbne og danne næste aktionspotentiale. Signalet bliver dermed gendannet langs axonet.
Lige efter et aktionspotentiale er kanalerne i en refraktærperiode, en kort periode hvor et nyt signal er umuligt eller sværere at udløse. Det medvirker til, at et normalt startet signal fortsætter fremad.
Mange axoner er omgivet af myelin, et isolerende lag dannet af støtteceller. Mellem lagene findes små mellemrum, de ranvierske indsnøringer. Her gendannes aktionspotentialet. Signalet bevæger sig derfor hurtigere og beskrives ofte som springende.
Bliver aktionspotentialet større ved en stærkere påvirkning?
Når tærsklen er nået, dannes et fuldt aktionspotentiale. Det kaldes alt-eller-intet-princippet. En stærkere påvirkning giver typisk flere aktionspotentialer pr. sekund frem for højere aktionspotentialer. Antallet pr. sekund kaldes frekvensen.
Tegn nervesignalet og forklar kurven
Tegn en kurve med tid på den vandrette akse og membranpotentiale på den lodrette. Markér hvile, tærskel og de tre faser. Tegn derefter kanaler og ionpile ud for hver fase.
- Hvilke ioner strømmer ind under depolariseringen?
- Hvilke kanaler skaber den hurtige repolarisering?
- Hvad vedligeholder pumpen, og hvorfor er den nødvendig på længere sigt?
- Hvordan kommer signalet videre fra axonets ende?

