MDMA påvirker nervesystemets signalering, især gennem serotonin. Stoffet ændrer transporten af signalstoffer mellem nerveceller, så deres påvirkning af andre celler bliver større og anderledes end normalt. Det kan ændre følelser, sanseoplevelser og kroppens regulering.
I videoen gennemgår jeg påvirkningen af nervecellernes signalstoffer. Herunder følger vi først en normal synapse og derefter, hvad MDMA ændrer.
Hvad er MDMA – og hvad betyder “Emma” og ecstasy?
MDMA er et syntetisk psykoaktivt stof. Psykoaktivt betyder, at det kan påvirke mentale processer som oplevelse, følelser og adfærd. Det har både stimulerende virkninger og virkninger på oplevelsen af social nærhed.
“Emma” bruges som slang for MDMA. Ecstasy bruges ofte om tabletter, der sælges som MDMA, men navnet er ikke en garanti for indhold eller styrke. Et udseende eller salgsnavn fortæller derfor ikke sikkert, hvad et produkt indeholder.
Først: Hvordan virker en normal synapse?
En synapse er kontaktstedet, hvor en nervecelle påvirker en anden celle. Ved en kemisk synapse frigiver afsendercellen et signalstof, en neurotransmitter, til synapsekløften. Signalstoffet binder til receptorer på modtagercellen og ændrer dens aktivitet.
Derefter fjernes signalstoffet igen. Serotonin kan fx transporteres tilbage ind i afsendercellen gennem serotonintransporteren SERT. Denne genoptagelse hjælper med at begrænse signalets varighed. Se grundlaget på siden om synapsen og nervesignalet.
MDMA ændrer serotonintransporten
MDMA virker ikke blot som en prop, der blokerer SERT. Stoffet kan selv transporteres ind gennem monoamintransportere og påvirke fordelingen af signalstoffer inde i nervecellen. Det kan samtidig fremme transport af serotonin ud gennem SERT i den modsatte retning af den normale genoptagelse.
Sammen med hæmmet normal genoptagelse øger det mængden af serotonin uden for cellerne. Det er mere præcist at tale om ændret og delvist omvendt transport end om, at SERT bare bliver “utæt”.
MDMA påvirker også dopamin- og noradrenalinsystemerne. Derfor kan virkningen ikke forklares alene ud fra ét signalstof. Serotonin har desuden mange funktioner og er ikke blot et “lykkehormon”.
Fra synapse til oplevelse og kropslig virkning
Ændret signalering i hjernens netværk kan give øget vågenhed, ændrede sanseoplevelser og oplevelse af nærhed. Samtidig kan angst, uro og forvirring forekomme. Noradrenalinpåvirkning bidrager til øget belastning af kredsløbet.
MDMA kan også forstyrre temperaturreguleringen. Overophedning og forstyrrelser i kroppens væske- og saltbalance er alvorlige akutte risici. Virkningen afhænger af både stoffet, personen, omgivelserne og eventuelle andre stoffer eller lægemidler.
Hvorfor kan der komme eftervirkninger?
Efter brug kan der forekomme træthed, lavt humør, uro og søvnproblemer. Flere forhold bidrager, blandt andet ændringer i signalstofsystemerne, søvnmangel og fysisk belastning. Det er for enkelt at forklare alle eftervirkninger som en tom “serotonintank”.
Ved gentagen brug kan hjernens signalering tilpasse sig. Receptorer bliver ikke bogstaveligt “slidt op”, men deres antal eller følsomhed kan ændres. Forskning i vedvarende virkninger er vanskelig, fordi bl.a. andre stoffer og brugsmønstre kan påvirke resultaterne.
MDMA og amfetamin – hvad er forskellen?
Begge påvirker monoamintransportere, men MDMA har en særlig stærk påvirkning af serotoninsystemet. Amfetamin forbindes især med øget dopamin- og noradrenalinsignalering. Forskellen hjælper med at forklare, hvorfor deres virkninger ikke er ens.
Tegn og forklar
Tegn en synapse før og under MDMA-påvirkning. Markér serotonin, SERT og receptorer. Forklar forskellen mellem genoptagelse, frigivelse og receptoraktivering – og hvorfor ændringer i en synapse kan påvirke både oplevelser og kroppens regulering.
Læs mere hos Sundhedsstyrelsen om MDMA og Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning.
