Celler

På denne side gennemgås:

• Celletyper
• Celledelinger
• Cellemembraner og transportprocesser
• Osmose
• Pumper og kanaler

Brug indholdsfortegnelsen i venstre side til navigation på siden

Celletyper

Celler kan overordnet opdeles i to slags Prokaryote og Eukaryote celler. Her forklares overordnet om cellerne og deres opbygning. samt om bakterievækst, exocytose og endocytose. Prokaryot og Eukaryot.

Celledelinger

Mitose

Mitose er en celledeling for alle andre celler end kønsceller. En celle vil dele sig til to celler, på denne måde vil der hele tiden ske en fordobling i antal når en cellekultur er i vækst, også kaldet eksponentiel vækst.

Resumé af video:

Mitosen er en essentiel proces i cellecyklussen, hvor en enkelt celle deler sig og danner to genetisk identiske datterceller. Denne proces sikrer, at hver dattercelle modtager en komplet kopi af moderens DNA, hvilket er afgørende for vækst, reparation og vedligeholdelse af væv. Mitosen består af flere faser:

• Interfase: Hvilefase, cellen er i funktion
• Profase: Kromosomerne samler sig og bliver synlige, kernemembranen begynder at nedbrydes, og tentrådsapparatet dannes.
• Metafase: Kromosomerne alignerer sig i cellens midterplan, kendt som metafasepladen.
• Anafase: Søsterkromatiderne adskilles og trækkes mod modsatte poler af cellen.
• Telofase: Kromosomerne vikler sig ud, kernemembranerne gendannes omkring de to sæt kromosomer, og tentrådsapparatet nedbrydes. Cellen opdeles i to datterceller, hver med et komplet sæt kromosomer
• Interfase: Hvilefase mellem delinger hvor cellerne skal til at arbejde og udføre det det er lavet til.

Meiose

Meiose er en celledelingsproces der danner kønsceller. De to sæt kromosomer der findes i alle dine celler, har du jo har fra hhv. din far og mor, i meiosen de to sæt kromomsomer rystet sammen i nye kombinationer til dannelse af dine kønsceller, der således at dine æg eller sædceller bliver en kombination af din fars og mors kromosomer.

Resume af video:

Meiose er en speciel form for celledeling, der producerer kønsceller (gameter) som æg og sædceller. Processen reducerer antallet af kromosomer i cellerne fra diploid (to sæt kromosomer) til haploid (et sæt kromosomer), hvilket er nødvendigt for seksuel reproduktion. Meiose består af to på hinanden følgende delinger: meiose I og meiose II, som hver især gennemgår faserne profase, metafase, anafase og telofase. Kvinden laver i sine ægceller den første meiotiske deling i fostertilstand, og 2. meiotiske deling forgår ved ægløsning når hun er blevet kønsmoden.

Meiose I:

• Profase I: Kromosomerne vikles op, og homologe (ens) kromosomer “parrer sig” og udveksler genetisk materiale gennem overkrydsning.
• Metafase I: Homologe kromosompar alignerer sig langs cellens midterplan.
• Anafase I: Homologe kromosomer adskilles og trækkes mod modsatte poler.
• Telofase I og Cytokinese: Cellen deler sig i to haploide datterceller.

Meiose II:

• Profase II: Kromosomerne kondenserer igen, og tentrådsapparatet dannes.
• Metafase II: Kromosomerne alignerer sig enkeltvis langs cellens midterplan.
• Anafase II: Søsterkromatiderne adskilles og trækkes mod modsatte poler.
• Telofase II og Cytokinese: Hver af de to celler deler sig igen, hvilket resulterer i fire genetisk unikke haploide datterceller.

Denne proces sikrer genetisk variation gennem overkrydsning og tilfældig fordeling af kromosomer, hvilket er afgørende for evolution og biologisk diversitet

Cellemembran og transport processer

En celler er omkranset af en cellemembranen, der består af fedt. Når der skal ske transport ind og ud af celler foregår det enten ved diffusion, osmose eller gennem kanaler og og pumper. Se video for forklaring.

Kort resumé af video: Cellemembranen består fosfolipider, som der ligesom en sæbeboble danner det vi kalder et 2-dimensionelt flydende lipid dobbelt lag. I midten af cellemembranen bliver der upolært og udenfor og indenfor cellemembranen er der polært. Dette gør at cellemembranen bliver uigennemtrængelig for ioner og store molekyler. Små molekyler som gasser kan passere cellemembranen ved diffusion, og vand kan passere ved osmose. Osmose og diffusion er to vigtige begreber at have styr på (lær mere om dette). Større molekylder og ioner skal igennem kanaler og pumper for at komme ind/ud af cellen.

Osmose

Osmose er ansvarlig for væsketrykket i vores celler. Væskebalancen og urinproduktion er derfor afhængig af sukker og saltkoncentrationen.

Osmose og diffusion er to vigtige forklaringer, som kan bruges mange forskellige steder i biologien. Så sørg for at at du kan forklare dette!

Kanaler og Pumper

Her kommer en fortælling om hvordan pumper og kanaler kan medføre en muskelkontraktion. Hvis man kun vil høre om pumper og kanaler kan man nøjes med gennemgang af venstre side af tavlen i video herunder. Vigitigt fagord at forstå er: koncentrationsgradient, elektrisk gradient.

Vigtigste take away: En koncentrationsgradient er forskellen i koncentrationen af et stof mellem to områder, ofte adskilt af en cellemembran. Stoffet bevæger sig naturligt fra et område med høj koncentration til et område med lav koncentration gennem passiv transport, som ikke kræver energi f.eks. gennem en kanal. Aktiv transport, derimod, kræver energi for at flytte stoffer mod koncentrationsgradienten, dvs. fra lav til høj koncentration.

Overflade areal og diffusionshastighed. A/B niveau.

Desto mindre en celle er desto større er dens relative overflade areal, ja det lyder mærkeligt men se videoen så forstår du:

At forstå forholdet mellem volumen og overfladeareal er centralt i biologien af flere grunde:

Cellens funktison

1. Diffusion: Celler optager næringsstoffer og udskiller affald gennem deres overflade. Et større overfladeareal i forhold til volumen muliggør mere effektiv diffusion, hvilket er afgørende for cellens overlevelse og funktion. Når celler vokser, stiger volumen hurtigere end overfladearealet, hvilket kan begrænse deres evne til at udveksle stoffer med omgivelserne
2. Cellevækst: Forståelsen af dette forhold hjælper med at forklare, hvorfor celler ofte deler sig, når de når en vis størrelse. Ved at dele sig kan de opretholde et optimalt overfladeareal/volumen-forhold, hvilket sikrer, at de fortsat kan fungere effektivt
3. Økologisk tilpasning: Forskellige organismer har gennem evolutionens naturlige selektion tilpasset sig deres miljøer ved at ændre deres form og størrelse for at optimere forholdet mellem overfladeareal og volumen. For eksempel har små organismer ofte en højere overfladeareal/volumen-ratio, hvilket gør dem mere effektive til at udveksle stoffer med deres omgivelser.
4. Metabolisme: Organismer med en højere overfladeareal/volumen-ratio har ofte højere metaboliske rater, da de kan optage mere ilt og næringsstoffer i forhold til deres størrelse. Dette er vigtigt for at forstå energibehovet hos forskellige arter