Insulin

Blodsukkerkoncentration i blodet må ikke svinge for meget, derfor har vi insulin der er et signalmolekyle (hormon) som får blodsukkert til at falde. Kort fortalt vil insulin vil åbne forskellige celler i musklerne, leveren og fedtvæv så de kan optage sukkert fra blodet, og dermed få blodsukker koncentrationen til at falde tilbage til normal niveau igen.

Nå man skal undersøge sin blodsukkerkoncentration måler man ganske simpelt koncentrationen af sukker i en dråbe blod. Men bruger en fingerprikker, hvor en nål laver et lille hul i fingeren, som der kommer en enkelt bloddråbe fra. I dråben kan man måle hvor meget sukker der er i blodet. Se nedenstående billede:

Enheden på blodsukkerkoncentration er: mmol glukose pr liter blod (forkortet: mmol/l) Koncentrationen skal ligge i intervallet 5- 10 mmol/l. Hvis blodsukkeret bliver for højt, vil insulin sænke blodsukkeret og modsat vil glukagon få koncentrationen til at stige, hvis det bliver for lavt.

Her er explainer der forklarer hvordan insulin får blodsukkeret til af falde:

Foretrækker du tekst, kan du her læse forklaringen her:

Hvordan får insulin blodsukkeret til at falde?

Insulin er et vigtigt signalmolekyle, der hjælper kroppen med at få blodsukkeret til at falde igen efter et måltid. Når vi spiser, bliver kulhydrater fra maden nedbrudt til blandt andet glukose, som optages fra tarmen og sendes ud i blodet. Derfor stiger koncentrationen af glukose i blodet – altså blodsukkeret.

Når blodsukkeret bliver højt, registrerer bugspytkirtlen det og frigiver hormonet insulin til blodbanen. Insulinet transporteres med blodet rundt i kroppen og binder sig til særlige insulinreceptorer på blandt andet muskel- og fedtceller.

Når insulin binder sig til receptoren, sendes der et signal ind i cellen. Signalet får flere glukosetransportører til at blive placeret i cellemembranen, så glukose lettere kan bevæge sig fra blodet og ind i cellen.

I muskelcellerne kan glukosen bruges som brændstof i respirationen, hvor der dannes energi i form af ATP. Hvis cellen ikke har brug for energien med det samme, kan glukosen i stedet lagres som glykogen, der fungerer som kroppens kulhydratlager.

I fedtcellerne kan glukose blandt andet bruges til at danne og lagre fedt.

På den måde sørger insulin for, at glukose fjernes fra blodet og optages i kroppens celler. Blodsukkeret falder derfor tilbage mod det normale niveau efter et måltid.

Blodsukkeret skal holdes stabilt

Kroppen forsøger hele tiden at holde blodsukkeret nogenlunde stabilt. Blodsukkeret normalt skal holdes inden for et område på cirka 5–10 mmol/L. Efter et måltid stiger blodsukkeret, mens det falder igen, når glukosen optages i kroppens celler. Hormoner som insulin og glukagon sørger for, at blodsukkeret reguleres. Insulin sænker blodsukkeret og glukagon kan få blodsukkeret til at stige, så blodsukkeret ikke bliver for lavt mens man fx sover. Lær mere om glukagon her

Hvis blodsukkeret bliver for højt, kaldes det hyperglykæmi. Ved højt blodsukker kan man blandt andet blive tørstig, træt og skulle tisse oftere. Hvis blodsukkeret er meget højt gennem længere tid, kan det være skadeligt for kroppen.

Hvis blodsukkeret bliver for lavt, kaldes det hypoglykæmi. Her får især hjernen problemer, fordi den er meget afhængig af glukose som energikilde. Man kan blandt andet opleve sult, rysten, sved, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Bliver blodsukkeret meget lavt, kan man i alvorlige tilfælde miste bevidstheden.

Det er derfor vigtigt, at kroppen hele tiden kan regulere blodsukkeret, så det er i normalområdet.