Iltsvind i vandmiljøetopstår når iltniveauet i vandet falder til et punkt, hvor det ikke længere kan understøtte det marine liv. Dette fænomen er ofte forårsaget af menneskelige aktiviteter, der fører til en overdreven tilførsel af næringsstoffer til vandmiljøer. Konsekvenserne af iltsvind kan være katastrofale for økosystemer, da mange arter enten dør eller tvinges til at forlade området. Fagordet for iltsvind er eutrofiering, altså når næringstoffer medfører iltsvind.
Her forklars hvordan nærringstoffer man medføre iltsvind:
Resume af indholdet fra video om iltsvind:
Iltsvind i vandmiljøet opstår hovedsageligt som følge af tilførsel af store mængder næringsstoffer, især fosfor og nitrogen, fra især landbruget men kan også stamme fra spildevandsoverløb og industri.
Eutrofiering, også kendt som iltsvind, opstår i vandmiljøer, når der tilføres for store mængder næringsstoffer, især kvælstof (N) og fosfor (P), fra især landbrugsaktiviteter, men kan også stamme fra spildevandsoverløb,industri og beboelser. Disse næringsstoffer fremmer væksten af planktonalger, hvilket kan føre til algeopblomstringer, som har en række negative konsekvenser for vandmiljøet.
Processen bag iltsvind
- Næringsstofberigelse: Når landmænd anvender gødning indeholdende nitrogen og fosfor, kan overskuddet af disse næringsstoffer blive udvasket fra markerne og ende i nærliggende vandløb, søer og kystområder. Dette øger næringsstofkoncentrationen i vandet, hvilket skaber ideelle betingelser for algevækst.
- Algeopblomstring: Alger er jo planter, og når de gødes vil de gro præcis ligesom kornet på marken. Næringsstofferne fra landbruget fører til en eksplosiv vækst af alger i vandmiljiøet, kendt som algeopblomstring.
- Skyggeeffekt: Algeopblomstringen skygger også for bundplanterne, hvilket yderligere reducerer deres evne til at producere ilt til bundvandet. Dette forværrer iltsvindet, da der ikke tilføres ny ilt til bundvandet fra fotosyntetiserende planter.
- Dødt organisk materiale (DOM): Alger har et kort liv og når de dør, synker de til bunden og bliver til dødt organisk materiale (DOM). Bakterier nedbryder de døde alger, der ligger på bunden og kan ses som sort mudder.
- Iltsvind: Bakteriernes nedbrydning af DOM på bunden af søen og fjorden, fører til et stort iltforbrug pga. bakteriernes respiration af det døde organiske materiale. Iltniveauet i bundvandet falder derfor drastisk. Dette skaber ugunstige forhold for fisk og andre bundlevende organismer, som kan dø af iltmangel.
Iltsvind kan have alvorlige konsekvenser for økosystemet, herunder fiskedød og tab af biodiversitet.
Den Onde Cirkel i fødekæden:
Den onde cirkel i en sø opstår, når der sker en ubalance i økosystemet, ofte som følge af algeopblomstringer. Denne proces forklares:
- Skyggeeffekt: Den øgede mængde af alger skaber en skyggeeffekt, som reducerer mængden af lys, der når ned i vandet. Dette gør det svært for rovfisk som gedder at jage, da de er afhængige af klart vand for at kunne se deres bytte.
- Øget antal planktivore fisk: Når rovfiskene har sværere ved at jage, kan bestanden af planktivore fisk (lever af dyreplankton) stige. Disse fisk inkluderer arter som skaller og karper, der spiser store mængder dyreplankton.
- Reduktion af dyreplankton: Med flere planktivore fisk i søen bliver mængden af dyreplankton reduceret, da de bliver spist i større mængder. Dyreplankton spiller en vigtig rolle i at kontrollere algepopulationen, da de lever af alger.
- Forstærket algeopblomstring: Når der er færre dyreplankton til at spise algerne, kan algepopulationen vokse endnu mere uhæmmet. Dette fører til yderligere algeopblomstringer, som igen forværrer skyggeeffekten og gør det endnu sværere for rovfiskene at jage.
Denne cyklus kan fortsætte og forværres, hvis der ikke gøres noget for at genoprette balancen i økosystemet, eksempelvis ved at reducere tilførslen af næringsstoffer eller ved aktivt at regulere fiskebestanden i søen
God artikel: Her kan man læse om hvor omfattende problem er i Danmark: Frustrerede forskere: Danske økosystemer er udsat for »økomord«
Boost din viden om iltsvind (eutrofiering)
Tegn ✏️ processen for hvordan der kan opstå iltsvind i vandmiljøet. og forklar bagefter hele processen for dig selv.
Har du svar på disse spørgsmål:
1) Hvordan kan mange rovfisk igennem fødekæden holde algeopblomstring nede?
2) Hvorfor vil iltsvind forsætte mange år frem selvom vi idag stoffer tilførsel af næringstoffer idag?
3) Hvordan kan omsætning af DOM medføre iltsvind?
4) Hvor finder vi græsningsfødekæde og nedbryderfødekæden ude i søen