RQ respiratorisk kvotient

Respiratorisk kvotient (RQ) er et vigtigt begreb i biologien, der hjælper os med at forstå, hvordan kroppen bruger forskellige næringsstoffer til energi. RQ er forholdet mellem mængden af kuldioxid (CO₂), der produceres, og mængden af ilt (O₂), der forbruges under respiration. Dette forhold kan afsløre, om kroppen primært forbrænder kulhydrater, fedtstoffer eller proteiner som energikilde.

Her er et nemt lille forsøg hvor man måler RQ ved forskellige arbejdsintensiteter. Hent øvelsesvejledning

Video om respiratorisk kvotient:

Resumé af forklaing fra video:

At kende til RQ kan være nyttigt i mange sammenhænge, fra at vurdere en persons ernæringsstatus til at forstå kroppens stofskifte under forskellige fysiologiske tilstande.

Respiratorisk kvotient (RQ) beregnes som:

• RQ ≈ 1,0 → Kulhydratforbrænding
• RQ ≈ 0,7 → Fedtforbrænding
• RQ ≈ 0,8-0,9 → Blandingsforbrænding

Ved stigende arbejdsintensitet forventes en højere RQ, da kroppen primært skifter til kulhydratforbrænding.

At ramme muren – RQ kan forklare hvorfor:

For at forstå hvorfor kroppen ikke kan opretholde samme arbejdsintensitet, når den skifter fra kulhydrat til fedtforbrænding, skal vi se på, hvor effektivt kroppen udnytter ilt til energiproduktion.

Når kroppen forbrænder glukose, sker følgende reaktion:

Når kroppen forbrænder fedt (her palmitinsyre):

Hvis vi ser på, hvor meget ATP kroppen får ud af hvert iltmolekyle:

Det betyder, at kulhydratforbrænding giver lidt mere energi per iltmolekyle end fedtforbrænding. Under hårdt arbejde, hvor kroppen har begrænset ilt til rådighed, er det derfor mere effektivt at bruge kulhydrater. Når glykogenlagrene bliver tømt, og kroppen må skifte til fedtforbrænding, falder energiudbyttet per iltmolekyle. Det betyder, at kroppen må sænke arbejdsintensiteten, fordi den ikke kan producere ATP lige så hurtigt som før. Dette kaldes ofte for “fedtforbrændingsmuren”.

Fedtforbrændning kan trænes!

Når man træner regelmæssigt, især udholdenhedstræning som løb eller cykling, bliver kroppen bedre til at forbrænde fedt som energikilde. Det betyder, at man kan arbejde ved en højere intensitet, mens kroppen stadig primært bruger fedt i stedet for kulhydrater.

Normalt bruger kroppen mest fedt ved lav intensitet (f.eks. en rolig gåtur) og skifter til kulhydrater ved højere intensiteter (f.eks. sprint). Men hvis man er veltrænet, bliver kroppen bedre til at skaffe energi fra fedt selv ved moderat til høj intensitet. Dette sker, fordi:

1. Forbedret iltoptagelse – Træning styrker hjertet og lungerne, så der kan leveres mere ilt til musklerne. Det gør fedtforbrænding mere effektiv, da fedt kræver mere ilt end kulhydrater for at blive omsat til energi.
2. Flere mitokondrier – Musklerne får flere “kraftværker” (mitokondrier), som kan producere energi fra fedt hurtigere.
3. Bedre fedttransport – Træning øger kroppens evne til at transportere fedtsyrer fra blodet og ind i musklerne, hvor de kan forbrændes.

Resultatet er, at en veltrænet person kan løbe eller cykle hurtigere og længere uden at bruge sine kulhydratlagre (glykogen) op for tidligt. Det betyder, at kroppen kan gemme kulhydraterne til de tidspunkter, hvor de virkelig er nødvendige – f.eks. ved en slutspurt i et løb eller en hård stigning på cyklen.

Dette er en af grundene til, at udholdenhedsatleter træner meget – jo bedre deres krop bliver til at bruge fedt som brændstof, jo længere kan de holde en høj intensitet uden at ramme “muren,” hvor glykogenlagrene bliver tømt.