Fangst-genfangst-metoden bruges til at estimere, hvor mange dyr der findes i en population, når alle individer ikke kan tælles direkte. Du mærker en første fangst og undersøger derefter andelen af mærkede dyr i en ny fangst. Her bruger vi metoden på løbebiller og beregner en bestand for hver art.
Hvordan virker fangst-genfangst?
En population er individer af samme art i et bestemt område. Først fanges, mærkes og genudsættes M dyr. Når de har blandet sig med resten, foretages anden fangst. Her tæller vi både alle fangede dyr, C, og de mærkede genfangster, R.
Idéen er, at andelen af mærkede i anden fangst omtrent svarer til andelen af mærkede i hele populationen: R/C ≈ M/N. Når vi omformer dette forhold, får vi et estimat for populationens størrelse, N.
Formel og regneeksempel
N ≈ (M × C) / R
M = antal mærkede og genudsatte dyr ved første fangst.
C = alle dyr af arten i anden fangst, både mærkede og umærkede.
R = de mærkede dyr i anden fangst.
Vi mærker 20 læderløbere. I anden fangst får vi 15 læderløbere, hvoraf fem er mærkede. Estimatet bliver N ≈ (20 × 15)/5 = 60 læderløbere. Det er en beregnet bestandsstørrelse, ikke en optælling af 60 forskellige dyr.
Når M og C holdes faste, giver få genfangster et større estimat end mange genfangster. Ved meget få genfangster bliver resultatet dog særlig usikkert. Et estimat baseret på én genfangst kan ændre sig kraftigt, hvis blot ét dyr mere bliver fanget.
Forudsætninger for et brugbart estimat
- Populationen skal være omtrent lukket mellem fangsterne: ingen væsentlig ind- eller udvandring, fødsler eller dødsfald.
- De mærkede dyr skal have tid til at blande sig med de øvrige dyr.
- Mærkning må ikke ændre overlevelse, adfærd eller fangstsandsynlighed.
- Mærkerne skal blive siddende og kunne genkendes.
- Individerne skal have nogenlunde samme chance for at blive fanget; tidligere fangst må ikke gøre dem mere tilbøjelige til at opsøge eller undgå fælden.
Metoden kaldes også Lincoln-Petersen-metoden. I praksis kan løbebillers aktivitet afhænge af art, vejr og mikrohabitat. Fangst i faldfælder afspejler derfor både aktivitet og antal. Et matematisk bestandsestimat bliver kun biologisk meningsfuldt, hvis forudsætningerne er rimelige.
Fra metode til feltundersøgelse
I øvelsen arbejder I med læderløber, kratløber, violetrandet løber, bred muldløber, skovjordløber og sneglerøver. Beregn hver art for sig. Brug artsguiden nederst, og notér usikre bestemmelser i stedet for at tvinge alle individer ind i en af de seks arter.
Beskriv området og dets habitat og økologiske nicher, før fælderne sættes ud. Hold fangsttid og antal fælder sammenlignelige, og registrér vejret. Det gør efterbehandlingen mere præcis, når I skal skelne mellem biologiske forskelle og metodeforskelle.
Øvelsesvejledning
Formål
Formålet er at bestemme seks almindelige arter af løbebiller og estimere populationsstørrelsen for hver art ved hjælp af fangst-genfangst.
Materialer
- 5 syltetøjsglas eller plastikbægre pr. gruppe
- Lille skovl
- Bestemmelsesnøgle til løbebiller
- Posca-tusch til mærkning
- Beholder til billerne
- Registreringsskema
- Lommeregner
1. Undersøg løbebillernes levevis og vælg et område
Start med at undersøge hvilken økologisk niche løbebillerne foretrækker. Brug troværdige kilder, og notér dem.
Gå ud i naturen og vælg et godt område hvor I ud fra jeres undersøgelse af løbebillernes levevis forventer at finde mange biller
Flere grupper kan med fordel vælge det samme område. Hver gruppe placerer 5 fælder. Hvis tre grupper vælger samme område, får vi dermed 15 fælder og et bedre datagrundlag. Fangsterne fra alle fælder i det samme område kan efterfølgende lægges sammen.
2. Placér faldfælderne
Placér faldfælder med cirka 5–15 meters afstand.
Grav dem ned, så kanten flugter med jordoverfladen. Overvej, hvor løbebillerne sandsynligvis bevæger sig. De findes ofte under og mellem blade, dødt træ og anden vegetation.
Hvis der er risiko for regn, skal fælderne beskyttes, så de ikke fyldes med vand.
3. Første fangst
Kontrollér levende fælder hyppigt efter lærerens plan, og beskyt dem mod både regn og udtørring. Notér fangstperiodens start og slutning. Saml alle løbebillerne og brug bestemmelsesnøglen til at bestemme dem.
Tæl antallet af hver art. M er det antal af hver art, som faktisk mærkes og slippes levende fri.
Mærk kun billerne med en metode, læreren har vurderet egnet til levende dyr. Hvis en lille plet mærketusch bruges på en dækvinge, må den ikke ramme led, hoved eller undersiden. Lad mærket tørre, og slip derefter billerne fri igen i området.
4. Genfangst
Gennemfør genfangsten efter lærerens plan, eksempelvis næste døgn, med samme fangstindsats. Fælderne skal stadig tilses hyppigt undervejs. Der skal være tid til, at mærkede dyr blandes med resten af bestanden.
Bestem billerne og registrér for hver art:
- samlet antal biller ved anden fangst (C)
- antal mærkede biller (R)
5. Registrér jeres resultater
| Art | Første fangst M | Anden fangst C | Genfangede R | Beregnet population N |
|---|---|---|---|---|
| Læderløber | ||||
| Kratløber | ||||
| Violetrandet løber | ||||
| Bred muldløber | ||||
| Skovjordløber | ||||
| Sneglerøver |
Resultater
Beregn den estimerede populationsstørrelse for hver af de seks arter med formlen:
N = (M × C) / R
Hvis R = 0, kan populationsstørrelsen ikke beregnes med denne formel. Det betyder ikke, at populationen er uendelig. Skriv ”kan ikke estimeres med disse data”, og diskuter fangstindsats og metode. Slip dyrene fri på fangststedet efter registrering, og fjern alle fælder efter undersøgelsen.
Efterbehandling, svar på disse spørgsmål
- Hvor stor er den estimerede population af hver af de seks løbebillearter?
- Hvilke arter ser ud til at være mest og mindst almindelige?
- Sammenlign eventuelt jeres resultater med andre grupper eller områder.
- Nævn kort nogle forhold, der kan påvirke resultatet.
- Hvad kan vi bruge resultaterne til hvis tallene svinger alt efter fangsttid og vejret?
- Forklar hvilken rolle løbebiller spiller i økosystemet, hvor i fødekæden befinder den sig?
Spørgsmål til løbebiller og valg af område:
- Beskriv løbebillernes habitat (=levested) og økologiske niche (=livsbetingelser og levevis) . Kom fx ind på, hvor de lever, hvad de lever af, hvornår de er aktive, og hvor de typisk skjuler sig, hvilke rovdyr de skjuler sig for.
- Beskriv først den naturtype, hvor I opstillede jeres faldfælder. Forklar derefter, hvorfor I valgte netop dette sted, og hvilke forhold ved området der gjorde at i mente det var et godt habitat for løbebiller.
Løbebiller i bøgeskov – enkel bestemmelse
Seks almindelige arter, som kan forventes i løv- og bøgeskov i Nordsjælland. læs om deres kendetegn under billedet.
Kilde til billederne: Arter.dk
Arter og kendetegn
| Dansk navn | Videnskabeligt navn | Størrelse | Kendetegn |
| Læderløber | Carabus coriaceus | 34–40 mm | Meget stor, sort og kraftig. Dækvingerne har en grov, læderagtig struktur. |
| Kratløber | Carabus nemoralis | 22–26 mm | Mørk med violet/blålig kant. Dækvingerne har tydelige små fordybninger. |
| Violetrandet løber | Carabus violaceus | ca. 20–30 mm | Sort med tydelig violet kant. Dækvingerne er mere jævne end hos kratløber. |
| Bred muldløber | Abax parallelepipedus | 16–21 mm | Helt sort, bred og ret firkantet. Tydelige længdestriber på dækvingerne. |
| Skovjordløber | Pterostichus niger | 15–20 mm | Sort og mere langstrakt. Tydelige længdestriber på dækvingerne. |
| Sneglerøver | Cychrus caraboides | 16–19 mm | Let at kende på det lange, smalle hoved og den store, runde bagkrop. |
Tip: læg mærke til størrelse og kropsform. Kig derefter på farven langs kanten af dækvingerne og på mønsteret på dækvingerne.
Bemærk: Dette er forenklet til undervisningsbrug. Der findes mange flere arter af løbebiller i skoven.
