Opgave – Forurening og iltsvind i et vandløb
Pensum inden du laver denne opgave:
- Kende til iltsvind i en sø: https://www.undervisningslokalet.dk/iltsvind-vandmiljoe/
- Have læst om de forskellige dyres åndingsmetoder: https://www.undervisningslokalet.dk/vandlevende-dyrs-aandingsmetoder/
Situationen i vandløbet
| Efter en periode med kraftig regn bliver store mængder gødning fra en nærliggende mark skyllet ud i et vandløb. Kort tid efter måler man et meget kraftigt iltsvind i den del af vandløbet, hvor næringsstofferne er blevet tilført. Samtidig observerer man, at der på bunden af vandløbet har samlet sig et tykt lag af mørkt, næsten sort mudder og organisk materiale. |
1. Hvordan er iltsvindet opstået?
Forklar, hvordan tilførslen af store mængder næringsstoffer fra gødningen kan føre til et så kraftigt fald i vandets indhold af ilt.
Beskriv hele forløbet fra gødningen kommer ud i vandløbet, til iltindholdet falder kraftigt.
I din forklaring skal du blandt andet komme ind på:
- hvad næringsstofferne betyder for produktionen af organisk materiale i vandløbet
- hvorfor der ophobes organisk materiale og mørkt mudder på bunden
- hvilke organismer der nedbryder det organiske materiale
- hvordan nedbrydningen påvirker vandets iltindhold
- hvorfor forholdene ved bunden kan blive særligt iltfattige
2. Hvad sker der med dyrelivet?
Før forureningen var vandløbet rent, køligt og meget iltrigt. Her fandt man blandt andet slørvingenymfer.
Efter udledningen af næringsstoffer og det kraftige iltsvind forsvinder næsten alle de dyr, der tidligere levede i området. Kort efter finder man næsten kun rottehaler.
I de følgende måneder ophører forureningen, og vandløbets tilstand forbedres langsomt. Efterhånden som iltindholdet stiger, begynder forskellige dyr at vende tilbage.
De observeres i denne rækkefølge:
Rottehale → børsteorm → rød dansemyggelarve → vandbænkebider → ferskvandstangloppe → vårfluelarve → døgnfluenymfe → slørvingenymfe
3. Hvorfor vender dyrene tilbage i denne rækkefølge?
Brug teksten “Åndingsmetoder vandlevende dyr og iltindhold” til at forklare, hvorfor dyrene vender tilbage i netop denne rækkefølge.
Forklar for hvert dyr:
| Dyr | Hvordan skaffer eller optager dyret ilt? | Hvordan forklarer åndedrætsmetoden, at dyret kan leve ved dette iltindhold? |
| Rottehale | ||
| Børsteorm | ||
| Rød dansemyggelarve | ||
| Vandbænkebider | ||
| Ferskvandstangloppe | ||
| Vårfluelarve | ||
| Døgnfluenymfe | ||
| Slørvingenymfe |
Brug relevante begreber som diffusion, hudåndedræt, gæller, hæmoglobin, trakeer og ånderør.
4. Bioindikatorer
Forklar til sidst:
| Hvorfor kan rottehalen bruges som indikator for stærkt forurenet og iltfattigt vand, mens slørvingenymfen kan bruges som indikator for rent og iltrigt vand? |
Her skal du bruge dyrenes forskellige måder at skaffe ilt på som en del af din forklaring.
Opgave – Forurening og iltsvind i et vandløb
Pensum inden du laver denne opgave
- Kende til iltsvind i en sø: Iltsvind i vandmiljøet.
- Have læst om de forskellige dyres åndingsmetoder: Vandlevende dyrs åndingsmetoder.
Situation
Efter en periode med kraftig regn bliver store mængder gødning fra en nærliggende mark skyllet ud i et vandløb. Kort tid efter måler man et meget kraftigt iltsvind i den del af vandløbet, hvor næringsstofferne er blevet tilført. Samtidig observerer man, at der på bunden af vandløbet har samlet sig et tykt lag af mørkt, næsten sort mudder og organisk materiale.
1. Hvordan er iltsvindet opstået?
Forklar, hvordan tilførslen af store mængder næringsstoffer fra gødningen kan føre til et så kraftigt fald i vandets indhold af ilt.
Beskriv hele forløbet fra gødningen kommer ud i vandløbet, til iltindholdet falder kraftigt.
I din forklaring skal du blandt andet komme ind på:
- hvad næringsstofferne betyder for produktionen af organisk materiale i vandløbet
- hvorfor der ophobes organisk materiale og mørkt mudder på bunden
- hvilke organismer der nedbryder det organiske materiale
- hvordan nedbrydningen påvirker vandets iltindhold
- hvorfor forholdene ved bunden kan blive særligt iltfattige
2. Hvad sker der med dyrelivet?
Før forureningen var vandløbet rent, køligt og meget iltrigt. Her fandt man blandt andet slørvingenymfer.
Efter udledningen af næringsstoffer og det kraftige iltsvind forsvinder næsten alle de dyr, der tidligere levede i området. Kort efter finder man næsten kun rottehaler.
I de følgende måneder ophører forureningen, og vandløbets tilstand forbedres langsomt. Efterhånden som iltindholdet stiger, begynder forskellige dyr at vende tilbage.
De observeres at vende tilbage i denne rækkefølge:
Rottehale → børsteorm → rød dansemyggelarve → vandbænkebider → ferskvandstangloppe → vårfluelarve → døgnfluenymfe → slørvingenymfe
3. Hvorfor vender dyrene tilbage i denne rækkefølge?
Brug teksten “Åndingsmetoder vandlevende dyr og iltindhold” til at forklare, hvorfor dyrene vender tilbage i netop denne rækkefølge.
Forklar for hvert dyr:
| Dyr | Hvordan skaffer eller optager dyret ilt? | Hvordan forklarer åndedrætsmetoden, at dyret kan leve ved dette iltindhold? |
|---|---|---|
| Rottehale | ||
| Børsteorm | ||
| Rød dansemyggelarve | ||
| Vandbænkebider | ||
| Ferskvandstangloppe | ||
| Vårfluelarve | ||
| Døgnfluenymfe | ||
| Slørvingenymfe |
Brug relevante begreber som diffusion, hudåndedræt, gæller, hæmoglobin, trakeer og ånderør.
4. Bioindikatorer
Forklar til sidst:
Hvorfor kan rottehalen bruges som indikator for stærkt forurenet og iltfattigt vand, mens slørvingenymfen kan bruges som indikator for rent og iltrigt vand?
Her skal du bruge dyrenes forskellige måder at skaffe ilt på som en del af din forklaring.
