Blodsukkerforsøg. Vejledning
Husk inden i går i gang med planlægning af forsøget:
Forsøgspersonerne skal møde fastende op til forsøget. Det vil sige der helst bør være gået 12 timer siden sidste måltid. Af praktiske grunde kan det dog nedsættes til 5 timer, hvis man kun spiser et let lille let måltid.
Formål
Formålet er at undersøge, hvordan blodsukkeret af forskellige fødevarer.
Hypotese
Den laver du selv, tegn din hypotese ved at tegne blodsukkerkurverne som du forventer. Skriv en kort argumentation, hvor du forklarer hvorfor du forventer dette resultat
Materialer
- Glykometer
- Badevægt
- Vægt til at veje maden på
- Fingerprikker
- Sprit
- køkkenrulle
- De pågældende fødevarer + drikkevand, glas og tallerkner til maden
- Download Excel regneark til resultater med flot autmatisk graf og nem udregning af indtaget af madvarer. Hent det her
Forberedelse af forsøget (OBS åbn allerede nu excel arket, da det er en stor hjælp til nedenstående)
Udvælg 5 forsøgspersoner som man skal kende kropsvægten på, fordi forsøgspersonen skal indtage den samme relative mængde kulhydrat i forhold til hvor meget de vejer. Forsøgs personerne skal alle indtage 0,75 gram kulhydrat pr. kilo kropsvægt.
Madvarer forsøgspersonerne skal spise og kulhydrat indholdet:
- Glukosepulver opløst i 0,5 liter vand (100 gram pulver består af 100 gram kulhydrat – surprise!!!)
- Cola (10,6 gram pr 100 ml væske)
- Groft rugbrød med smør (100 gram rugbrød giver 45 gram kulhydrater, og 0 gram kulhydrat i smør)
- Toastbrød med 20 gram marmelade (100 gram toastbrød = 44 gram kulhydrater, 20 gram marmelade = 10 gram kulhydrat)
- toastbrød med smør
Formlen til udregning af madmængde:.

eksempel for toastbrød og en person på 65 kg :

Øverst i dette regneark er der indsat automatiske formler der udregner hvor mange gram forsøgspersonerne skal indtage.
Fremgangsmåde
- Udregn hvor meget forsøgspersonen skal indtage af den pågældende fødevare mængde, gøres øverst i Excel arket. Glukose-pulver opløses i en halv liter vand.
- Inden der spises:
- Forsøgspersonerne skal vurdere hvor mætte de er, på en skala fra 1-5 (1 sulten, 5 mæt), resultat skrives ind i nederst i excel arket.
- Første blodsukkermåling foretages med en fingerprikker nål, der fremkalder en dråbe blod fra fingerspidsen. (Husk at vaske hænder og af spritte samt generel sikkerhed når der håndteres blod). Herefter måles blodsukkeret med glykometer, notér værdien til tiden nul i Excel arket til resultaterne.
- Der skal måles blodsukkerkoncentrationer på alle forsøgspersonerne til minuttal 15, 30, og 80 efter de har spist . Tiden startes når forsøgspersonerne er cirka halvvejs igennem spisningen, indtagelse af afvejede fødevare skal ske i naturligt højt tempo og der må gerne drikkes lidt vand undervejs.
- Mål forsøgspersonens blodsukker efter 15, 30, og 80 minutter og indfør resultaterne undervejs (tid for målinger kan ændres efter egene ønsker)
- Når den sidste blodsukkermåling er foretaget, skal forsøgspersonerne igen vurdere hvor mætte de er, og resultatet indtastes i Excel arket.


