I denne ferskvandsundersøgelse bruger I smådyr og næringsstofmålinger til at vurdere forholdene i en sø eller et vandløb. Dyrenes tilpasninger kan give tegn på iltforholdene, mens nitrat og fosfat fortæller om bestemte næringsstoffer. Ingen af delene er alene en direkte måling af vandets iltindhold.
Begynd med videoen om vandlevende dyrs åndingsmetoder. Her forklarer jeg forskellen på at hente ilt fra vandet og fra luften. Det bliver vigtigt, når I senere bruger dyrene som indikatorer.
Undersøgelse af vandkvalitet med ferskvandsdyr
I denne øvelse undersøger I små ferskvandsdyr og bruger deres åndingsmetoder til at vurdere vandets iltforhold. I kan også måle nitrat og fosfat. Vurderingen er kvalitativ: I beregner ikke et faunaindeks eller et præcist iltindhold.
Materialer
- Waders eller gummistøvler
- Net eller vandketcher
- Hvide fotobakker eller andre hvide bakker
- Bestemmelsesdug til ferskvandsdyr
- Eventuelt små, gennemsigtige bægere og en pincet
- Eventuelt kemisæt til måling af nitrat og fosfat
- Skema til registrering af dyr og målinger
Sådan gør I
- Vælg et sted, hvor I sikkert kan komme til vandet. Gå kun ud, hvor vandet er lavt, og følg lærerens anvisninger.
- Tag vand fra åen eller søen op i de hvide bakker, så dyrene kan bevæge sig rundt, når I undersøger dem.
- Før nettet gennem vandet og tæt ved planter eller bunden. Undersøg flere sikre, tilgængelige levesteder, eksempelvis ved vegetation, sten og mudderbund. Gå ikke ud på dybt vand. Brug samme fangsttid og indsats, hvis lokaliteter skal sammenlignes.
- Hæld nettets indhold i en bakke. Undgå at få så meget mudder med, at I ikke kan se dyrene.
- Se efter dyr, der bevæger sig i vandet. Hvis I har små gennemsigtige bægere, kan I forsigtigt flytte enkelte dyr over i dem med en pincet, så de er lettere at se.
- Brug bestemmelsesdugen til at finde dyrenes dyregrupper, for eksempel vandbænkebider eller slørvingenymfe. I behøver ikke kende den præcise art. Skriv dyregruppe og antal i skemaet. Et tydeligt foto kan støtte bestemmelsen. En app som Seek kan foreslå en art, men forslaget skal kontrolleres med bestemmelsesnøgle og synlige kendetegn.
- Hvis I måler nitrat og fosfat, skal I følge vejledningen til det kemisæt, I bruger. Skriv resultaterne og enheden i skemaet.
- Slip dyrene tilbage på det sted, hvor I fangede dem.
Registrer de dyr, I finder
Udfyld én række for hver dyregruppe.
| Dyregruppe | Antal | Hvordan skaffer dyret ilt? | Hvad kan dyret fortælle om iltforholdene? |
Målinger af nitrat og fosfat
| Måling | Resultat | Enhed (angivet på kemisættet – ofte mg/L) |
| Nitrat | ||
| Fosfat |
Sammenlign næringsstofmålingerne
Tabellen er en forenklet inddeling af næringsstofkoncentrationer til denne øvelse. Tallene er ikke officielle grænser for god vandkvalitet og ikke DVFI-faunaklasser. Brug kategorien som en beskrivelse i opgaven, ikke som en samlet miljøvurdering. Fosfat-rækken forudsætter mg PO₄ pr. liter; den kan ikke bruges direkte til fosfat-fosfor, PO₄-P.
| Måling | 1 – Lavt | 2 – Lidt forhøjet | 3 – Forhøjet | 4 – Meget forhøjet |
| Nitrat, NO₃⁻ (mg/L) | Under 5 | 5 til under 15 | 15 til og med 25 | > 25 |
| Fosfat (mg/L) | Under 0,05 | 0,05 til under 0,20 | 0,20 til og med 0,50 | >0,5 |
Kontrollér enheden: Nogle kemisæt angiver nitrat som NO₃⁻, mens andre angiver nitrat-kvælstof som NO₃-N. Tallene kan ikke sammenlignes direkte. Det samme gælder fosfat og fosfor. Hvis enheden i jeres kemisæt ikke passer til tabellen, skal I skrive målingen op og diskutere den uden at give den en kategori.
Vurder vandkvaliteten ved at besvare disse spørgsmål:
- Redegør for hvilke dyregrupper i fandt flest og mindst af? Er der et mønster?
- Tyder jeres fund af dyr på gode eller dårlige iltforhold. Er der indikatorarter, som i kan bruge til at vurdere iltforholdene? Forklar med minimum 2 konkrete dyr fra jeres skema.
- Hvordan er åndingsmetoden på de 2 dyr i ovenstående spørgsmål, uddyb hvorfor de kan fortælle noget om iltforholdene i søen?
- Tyder målinger af fosfat og nitrat på gode eller dårlige miljøforhold? Forklar hvorfor indholdet af næringsstoffer kan bruges til at forklar noget om iltforholdene i søen
- Passer målingerne af nitrat og fosfat med jeres vurdering ud fra dyrene?
- Hvad giver efter jeres mening det bedste billede af, iltforholdene i vandet: de dyr, I fandt, eller målingerne af nitrat og fosfat? Tænk over, hvad de to undersøgelser hver især kan fortælle jer om vandets renhed som et øjebliksbillede eller over længere tid. Begrund jeres svar.
- Skriv en samlet konklusion på miljøtilstanden i søen/vandløbet, husk at bruge konkrete resultater fra jeres undersøgelse af både dyr og næringsstoffer, til at argumentere med.
Indikatorarter: Hvad kan dyrene faktisk fortælle?
En indikatorart er en art, hvis forekomst kan give oplysninger om miljøforhold. Også sammensætningen af dyregrupper kan bruges. Men åndingsmetoden alene bestemmer ikke et dyrs iltkrav: Art, temperatur, aktivitet og levested har også betydning. En gruppe som guldsmedenymfer rummer eksempelvis arter med forskellige krav.
Et dyr, der henter luft ved overfladen, beviser ikke, at vandet er iltfattigt. Fravær af iltkrævende dyr kan også skyldes manglende egnede levesteder eller en begrænset fangst. DVFI er en standardiseret metode for smådyr i vandløb og skal ikke forveksles med denne kvalitative skoleøvelse eller overføres direkte til søer.
Forbind næringsstoffer, algevækst og iltforbrug
Kvælstof og fosfor kan fremme algevækst, når de begrænser produktionen. Når organisk stof nedbrydes, kan iltforbruget stige. Et lavt nitrat- eller fosfatindhold på prøvedagen kan dog blandt andet skyldes optagelse i alger og beviser ikke, at tilførslen altid har været lav. Se eutrofiering og iltsvind og begrænsende faktorer.
Notér sted, dato, temperatur, vejr og prøvetagningsmetode. Sammenhold dyr og kemi i konklusionen, og skriv, hvilke yderligere målinger der kunne styrke vurderingen – eksempelvis iltmålinger på flere tidspunkter. Det giver en sammenhængende argumentation fra fund til forklaring.

