Undersøgelse af vandkvalitet med ferskvandsdyr
I denne øvelse undersøger I små ferskvandsdyr og bruger deres åndingsmetoder til at vurdere vandets iltforhold. I kan også måle nitrat og fosfat. Vurderingen er kvalitativ: I beregner ikke et faunaindeks eller et præcist iltindhold.
Materialer
- Waders eller gummistøvler
- Net eller vandketcher
- Hvide fotobakker eller andre hvide bakker
- Bestemmelsesdug til ferskvandsdyr
- Eventuelt små, gennemsigtige bægere og en pincet
- Eventuelt kemisæt til måling af nitrat og fosfat
- Skema til registrering af dyr og målinger
Sådan gør I
- Vælg et sted, hvor I sikkert kan komme til vandet. Gå kun ud, hvor vandet er lavt, og følg lærerens anvisninger.
- Tag vand fra åen eller søen op i de hvide bakker, så dyrene kan bevæge sig rundt, når I undersøger dem.
- Før nettet gennem vandet og tæt ved planter eller bunden. Undersøg gerne flere forskellige områder fx både lavt og dybt vand, stillestående og strømmende, ved vegetation og i mudderbunden osv.
- Hæld nettets indhold i en bakke. Undgå at få så meget mudder med, at I ikke kan se dyrene.
- Se efter dyr, der bevæger sig i vandet. Hvis I har små gennemsigtige bægere, kan I forsigtigt flytte enkelte dyr over i dem med en pincet, så de er lettere at se.
- Brug bestemmelsesdugen til at finde dyrenes dyregrupper, for eksempel vandbænkebider eller slørvingenymfe. I behøver ikke kende den præcise art. Skriv dyregruppe og antal i skemaet. (Hvis det er bestemmelsen af dyret, er vanskelig – kan den app der hedder Seek bruges. Bedste bestemmelse fås, hvis man tager et billede med kameraret og uploader i stedet for at bruge App’ens kamera funktion)
- Hvis I måler nitrat og fosfat, skal I følge vejledningen til det kemisæt, I bruger. Skriv resultaterne og enheden i skemaet.
- Slip dyrene tilbage på det sted, hvor I fangede dem.
Registrer de dyr, I finder
Udfyld én række for hver dyregruppe.
| Dyregruppe | Antal | Hvordan skaffer dyret ilt? | Hvad kan dyret fortælle om iltforholdene? |
Målinger af nitrat og fosfat målinger
| Måling | Resultat | Enhed (angivet på kemisættet – ofte mg/L) |
| Nitrat | ||
| Fosfat |
Sammenlign næringsstofmålingerne
Brug tabellen herunder til at vurdere hvilken forureningsklasse jeres målinger af nitrat og fosfat svarer til. (Den er ikke en officiel skala for vandkvalitet, men til undervisningsbrug)
| Måling | 1 – Lavt | 2 – Lidt forhøjet | 3 – Forhøjet | 4 – Meget forhøjet |
| Nitrat, NO₃⁻ (mg/L) | Under 5 | 5–15 | 15–25 | > 25 |
| Fosfat (mg/L) | 0–0,05 | 0,05–0,20 | 0,20–0,5 | >0,5 |
Kontrollér enheden: Nogle kemisæt angiver nitrat som NO₃⁻, mens andre angiver nitrat-kvælstof som NO₃-N. Tallene kan ikke sammenlignes direkte. Det samme gælder fosfat og fosfor. Hvis enheden i jeres kemisæt ikke passer til tabellen, skal I skrive målingen op og diskutere den uden at give den en kategori.
Vurder vandkvaliteten ved at besvare disse spørgsmål:
- Redegør for hvilke dyregrupper i fandt flest og mindst af? Er der et mønster?
- Tyder jeres fund af dyr på gode eller dårlige iltforhold. Er der indikatorarter, som i kan bruge til at vurdere iltforholdene? Forklar med minimum 2 konkrete dyr fra jeres skema.
- Hvordan er åndingsmetoden på de 2 dyr i ovenstående spørgsmål, uddyb hvorfor de kan fortælle noget om iltforholdene i søen?
- Tyder målinger af fosfat og nitrat på gode eller dårlige miljøforhold? Forklar hvorfor indholdet af nærringstoffer kan bruges til at forklar noget om iltforholdene i søen
- Passer målingerne af nitrat og fosfat med jeres vurdering ud fra dyrene?
- Hvad giver efter jeres mening det bedste billede af, iltforholdene i vandet: de dyr, I fandt, eller målingerne af nitrat og fosfat? Tænk over, hvad de to undersøgelser hver især kan fortælle jer om vandets renhed som et øjebliksbillede eller over længere tid. Begrund jeres svar.
- Skriv en samlet konklusion på miljøtilstanden i søen/vandløbet, husk at bruge konkrete resultater fra jeres undersøgelse af både dyr og nærringstoffer, til at argumentere med.
