Grønlandspumpen er en del af den nordatlantiske havcirkulation, der flytter varme og forbinder overfladevand med dybere vandmasser. Ændringer kan derfor påvirke klima, havets kulstoflagring og marine økosystemer. Men en svækkelse af AMOC er ikke det samme som, at Golfstrømmen pludselig stopper.
I videoen tegner og forklarer jeg sammenhængene. Nedenfor skelner jeg mellem de fysiske mekanismer, de observationer vi har, og de scenarier forskerne undersøger. Aktuel faglig status er kontrolleret i oktober 2026.
Hvad er forskellen på Grønlandspumpen, AMOC og Golfstrømmen?
AMOC er Atlantens meridionale omvæltningscirkulation: et stort system med nordgående transport af varmt vand i de øvre lag og en dybere returstrøm mod syd. Dybvandsdannelse i Nordatlanten indgår i systemet. ”Grønlandspumpen” er et undervisningsudtryk for dele af disse processer, ikke én pumpe ét sted.
Golfstrømmen er en konkret havstrøm, som også er knyttet til vind og Jordens rotation. AMOC og Golfstrømmen er derfor ikke synonymer. Genopfrisk Grønlandspumpens grundlæggende mekanisme og det globale vindsystem.
Havet og den nordgående varmetransport bidrager til Nordvesteuropas milde klima. Danmark påvirkes også af vestenvinde og nærheden til havet. En ændring i varmetransporten skal derfor vurderes sammen med atmosfæren og den globale opvarmning.
Hvorfor kan opvarmning og ferskvand svække cirkulationen?
Når havvand afkøles, kan det få større densitet – masse pr. rumfang – og blandes dybere ned. Ferskvand fra blandt andet nedbør og issmeltning kan derimod sænke overfladevandets salinitet, altså saltindhold, og gøre det lettere ved samme temperatur. Det kan styrke lagdelingen og modvirke dyb blanding.
Denne forklaring viser en relevant mekanisme, men AMOC bestemmes af flere processer over store områder. Det er ikke nok at måle smeltevand ét sted. Brug forsøget med temperatur, salt og densitet til at undersøge princippet og modellens begrænsninger.
Cold Blob: Et område med usædvanlig temperaturudvikling
Cold Blob eller North Atlantic warming hole betegner et område syd for Grønland og Island, som har varmet mindre op end store dele af havet og i nogle perioder er blevet koldere. Størrelsen af ændringen afhænger af område, dybde og valgt tidsperiode. En temperaturafvigelse er ikke det samme som en direkte måling af hele AMOC.
Forskere undersøger blandt andet, om ændret havtransport af varme forklarer udviklingen. Atmosfærens påvirkning og naturlig variation skal også overvejes. Figuren skal læses med dens angivne periode, 1993–2021, og kilde – ikke som en universel ændring siden en vilkårlig startdato.
Jetstrøm, vind og hedebølger
Havtemperaturer kan påvirke temperaturforskelle og trykforhold i luften. Dermed kan de spille sammen med jetstrømmen, et bånd af kraftig vind højt i atmosfæren. Forskning undersøger, hvordan sådanne ændringer kan påvirke europæiske vejrmønstre og varmeperioder.
En bestemt hedebølge kan dog ikke alene tilskrives Cold Blob, og et modelresultat om vindændringer er ikke automatisk en observeret ændring i Danmark. Skeln mellem en mulig mekanisme, en statistisk sammenhæng og en dokumenteret årsag. Det er et eksempel på korrelation og kausalitet.
Havcirkulation og CO₂
Havet optager CO₂ fra atmosfæren. Noget kulstof transporteres til dybere vand gennem blanding og cirkulation, og noget via biologiske processer. Det kan holde kulstoffet væk fra overfladens direkte kontakt med atmosfæren i lang tid, men ikke nødvendigvis permanent.
Ændret cirkulation og lagdeling kan påvirke optag og lagring, sammen med temperatur og havkemi. En svækkelse kan derfor indgå i klimafeedbacks, men den samlede effekt kan ikke udledes af nedsynkningen alene. Se kulstofkredsløbet.
Næringsstoffer, plankton og fiskeri
Havstrømme og blanding flytter også næringsstoffer. Når dødt organisk stof nedbrydes i dybere vand, frigives blandt andet kvælstof og fosfor. Opvelling og blanding kan føre dem tilbage til overfladens planteplankton.
En ændring i AMOC kan påvirke temperatur, ilt og næringsstoffer forskelligt mellem regioner. Lokale opvellingszoner drives også af blandt andet vind. Derfor følger det ikke, at en svagere AMOC giver færre fisk overalt. Forklar forbindelsen gennem havets fødekæder og de konkrete lokale forhold.
Kan AMOC kollapse? Hvad ved vi om fremtiden?
DMI vurderer, at AMOC meget sandsynligt svækkes i dette århundrede, mens tidspunkt og risiko for et kollaps er mere usikre. Et tipping point er en kritisk grænse, hvor en ændring kan blive selvforstærkende. En kraftig svækkelse i én model viser ikke alene, at grænsen er overskredet i virkeligheden.
En svækket varmetransport kan dæmpe regional opvarmning sammenlignet med et ellers tilsvarende scenarie. Det er ikke det samme som en sikker prognose om en ny istid i Danmark. Læs DMI’s samlede vurdering af AMOC. Et DMI-studie omtalt 15. oktober 2026 viser desuden genvunden styrke ved faldende opvarmning i den undersøgte model; det er et forskningsresultat, ikke en garanti for alle scenarier.
Opgave: Lav en fagligt begrundet forklaring
Tegn kæden fra ændret temperatur og salinitet til densitet, blanding og varmetransport. Markér derefter, hvilke dele der kan undersøges i et kar, og hvilke der kræver havmålinger og klimamodeller. Afslut med forskellen på observation, modelresultat og fremtidsscenarie.
