...
Nyheder

Grønlandspumpen og klimaet i dag / fremtiden

Grønlandspumpen har stor betydning for både klima, vejr, havets CO₂-optag og livet i havet. Den er med til at transportere varme mod nord, påvirker dannelsen af Cold Blob, kan ændre jetstrømmens bane og dermed påvirke hedebølger og vind over Europa. Samtidig spiller den en rolle for havets optag af CO₂ og transporten af næringsstoffer, som er vigtige for plankton og fiskeri.

Det hele bliver forklaret i videoen nedenfor.

Grønlandspumpen er vigtig for Danmarks klima

Danmark har kystklima, og havet har derfor stor betydning for vores temperaturer. Samtidig ligger Danmark i vestenvindsbæltet, så vi ofte får luft ind fra Atlanterhavet og Nordsøen.

Golfstrømmen og den Nordatlantiske Strøm fører varmt vand nordpå fra områder tættere på ækvator. Vandet afgiver varme til luften, og det er med til at give os et mildere klima i Danmark og resten af Nordvesteuropa.

Cold Blob syd for Grønland

Syd for Grønland ligger et område, hvor havtemperaturen har udviklet sig anderledes end i resten af verden. Mens den globale havtemperatur er steget med omkring 0,5 °C, er temperaturen i Cold Blob faldet med omkring 0,7 °C.

Ændringer i havoverfladetemperaturen i Nordatlanten 1993–2021. Kilde: Rahmstorf et al. (2026), Geophysical Research Letters. CC BY 4.0. Data: Copernicus Climate Change Service.

Det kan forklares ved at der transporteres mindre varmt vand nordpå, når AMOC og Grønlandspumpen bliver svagere. Samtidig kommer der mere ferskvand fra blandt andet Grønlands indlandsis. Ferskvand er lettere end saltvand og bliver derfor liggende tættere på havoverfladen. Det gør det sværere for vandet at synke ned. Sammenhængen kan derfor se sådan ud:

Mere ferskvand → lettere overfladevand → mindre nedsynkning → svagere Grønlandspumpe → mindre varmt vand mod nord.

Cold Blob kan påvirke jetstrømmen

Det kolde hav syd for Grønland påvirker også luften ovenover. Det ændre temperatur- og trykforskellene i atmosfæren og dermed påvirke jetstrømmen. Cold Blob er med til at bøje jetstrømmen længere mod syd over Atlanterhavet, hvorefter den igen bevæger sig nordpå over Europa.

Det kan føre meget varm luft fra syd op over Europa og være med til at gøre hedebølger kraftigere og mere langvarige.

Forskere har fundet, at intensiteten af hedebølger i Europa er steget omkring fire gange hurtigere end i andre områder på de nordlige mellembreddegrader. Ændringer i jetstrømmen ser ud til at være en vigtig del af forklaringen.

Modelberegninger viser også, at Cold Blob kan påvirke vindforholdene over Europa. I området omkring England og Danmark er den gennemsnitlige vindhastighed stiget med op til 1 m/s, fordi jetstrømmen ændrer bane og påvirker vindene længere nede i atmosfæren.

Grønlandspumpen og CO₂

Havet optager omkring 25 % af den CO₂, vi mennesker udleder.I Nordatlanten bliver noget af denne CO₂ ført ned i dybhavet sammen med det vand, der synker ned ved grønlandspumpen. På denne måde flyttes CO₂ væk fra atmosfæren og ned i dybhavet, hvor det vil forblive.Hvis Grønlandspumpen bliver svagere, vil mindre CO₂ blive transporteret ned i dybhavet. Det kan give en positiv feedbackmekanisme:

Global opvarmning → svagere Grønlandspumpe → mindre CO₂ lagres i havet → mere CO₂ i atmosfæren → mere global opvarmning.

Det betyder, at en svækkelse af Grønlandspumpen i sig selv kan være med til at forstærke den globale opvarmning!

Grønlandspumpen kan også påvirke fiskeriet

Havstrømmene transporterer ikke kun varme og CO₂. De er også vigtige for transporten af næringsstoffer.

Når døde organismer synker ned gennem havet og bliver nedbrudt, frigives næringsstoffer som blandt andet nitrat og fosfat. En stor del af disse næringsstoffer findes derfor i de dybere vandmasser. I opvellingszoner bevæger det dybe næringsrige vand sig op til overfladen. Her bliver næringsstofferne tilgængelige for planteplankton, som danner grundlaget for mange af havets fødekæder:

Næringsstoffer → planteplankton → dyreplankton → fisk.

Hvis havets store cirkulation bliver svagere, kan transporten af næringsstoffer også blive mindre. Det gælder især i områder med opvelling, hvor næringsrigt dybvand normalt føres op mod overfladen. Her kan en svagere cirkulation derfor betyde mindre tilførsel af næringsstoffer, mindre vækst af plankton og i sidste ende færre fisk.

Effekten er ikke den samme alle steder. I nogle områder kan ændringen være lille, mens opvellingszoner kan blive påvirket langt mere.

Alexander Ibsen, Partner i IVB, Master i skat, LL.M, cand.merc.(jur.)

Claus Gudum Faaborg

september 11, 2026

Bliv opdateret

Følg med og bliv klogere, når jeg udgiver nye videoer på YouTube

Ibsen Venning Brixius, skatterådgivning og køberådgivning