I dette blodsukkerforsøg undersøger klassen, hvordan blodsukkeret ændrer sig efter forskellige fødevarer. I måler med et glukometer, også kaldet glykometer, og samler resultaterne i et regneark. Formålet er at forbinde blodsukkerkurver med fordøjelse, hormonregulering og forsøgsdesign.
Start med min video om glykæmisk indeks, og læs derefter vejledningen. Blodsukker er koncentrationen af glukose i blodet; måleren viser den typisk i mmol/L. En kurve viser både, hvor stor stigningen er, og hvor længe den varer.
Formål og hypotese
Tegn de kurver, du forventer for de valgte fødevarer. Begrund dem med fødevarernes sammensætning, fordøjelse og optagelse. Brug insulinets virkning til at forklare, hvorfor blodsukkeret normalt falder igen efter en stigning.
Planlægning og sikker håndtering af blod
Øvelsen gennemføres kun efter lærerens risikovurdering og skolens retningslinjer for blodforsøg. Deltagelse som forsøgsperson er frivillig; man kan arbejde med fælles eller udleverede data i stedet. Personer med diabetes, relevant sygdom eller medicin, som påvirker blodsukkeret, skal ikke indgå i en almindelig klasseprotokol uden sundhedsfaglig afklaring. Medicin må ikke ændres for forsøgets skyld.
Læreren aftaler ensartede og forsvarlige betingelser for tidligere måltider; elever skal ikke selv påbegynde længere faste. Registrér tidspunktet for sidste måltid og fysisk aktivitet. Resultater fra forskellige udgangsbetingelser kan ikke sammenlignes, som om betingelserne var ens.
Brug sterile engangslancetter og godkendt beholder til skarpt affald. Fingerprikkere må aldrig deles mellem personer, heller ikke ved skift af nål. Brug personbundet måleudstyr, eller udstyr godkendt til flere personer med producentens rengøring og desinfektion mellem hver. Hænder skal være rene og tørre, og udstyrets brugsanvisning følges. Undgå kontakt med andres blod.
Materialer og Excel-ark
- Glukometer med passende teststrimler og egnet udstyr til sikker engangsfingerprik.
- Vægt til madvarer og eventuelt kropsvægt, hvis lærerens protokol bruger relativ dosis.
- Fødevarer, drikkevand, glas, tallerkener og tidtager.
- Download Excel-arket til madmængder, målinger og grafer.
Beregn kulhydratmængden før forsøget
Det eksisterende regneark bruger en undervisningsmodel på 0,75 g kulhydrat pr. kg kropsmasse. Det er forsøgets valgte sammenligningsgrundlag, ikke en generel anbefaling om sukkerindtag og ikke en standardiseret GI-test. Læreren vurderer, hvilke doser og fødevarer der er egnede til den konkrete klasse.
For en modelperson på 65 kg bliver kulhydratmængden 65 × 0,75 = 48,75 g. Hvis brødet indeholder 44 g tilgængeligt kulhydrat pr. 100 g, beregnes madmængden som 48,75/44 × 100 ≈ 111 g. Ved sammensatte måltider skal kulhydrat fra alle ingredienser tælles med.
Regnearket kan eksempelvis sammenligne glukosevand, sukkerholdig cola, rugbrød med smør, toastbrød med marmelade og toastbrød med smør. Brug de konkrete produkters deklarationer. Arkets eksempelværdier – såsom 10,6 g kulhydrat pr. 100 mL cola – gælder ikke nødvendigvis jeres produkt. Aftal også samme mængde smør og øvrigt tilbehør, hvor det er relevant.
Fremgangsmåde og måletidspunkter
- Afvej fødevaren efter den aftalte protokol, og notér kulhydratmængden.
- Vurder mæthed fra 1 til 5 før måltidet, hvor 1 er sulten og 5 er mæt. Registrér en udgangsmåling før indtagelse.
- Brug et entydigt tidspunkt nul, eksempelvis første mundfuld, ens for alle. Notér også, hvor lang tid indtagelsen tager. Spis i normalt tempo.
- Den oprindelige klasseøvelse bruger målinger efter 15, 30 og 80 minutter. Læreren kan vælge flere tidspunkter, men planen skal fastlægges før målingerne og være ens for sammenligningerne.
- Indtast alle værdier, også uventede målinger. Notér afvigelser og eventuelle manglende data.
- Vurder mæthed igen efter sidste måling. Bortskaf engangsudstyr og rengør efter skolens retningslinjer.
Databehandling: Hvad kan kurverne vise?
Tegn blodsukker i mmol/L som funktion af tid i minutter, og markér udgangsniveauet. Beskriv maksimum, tidspunkt og efterfølgende udvikling. Få og spredte målinger kan overse kurvens top. I kan derfor ikke sikkert bestemme stigningens forløb eller areal ud fra kun tre eftermålinger.
Hvis hver fødevare testes på en anden person, kan forskellene skyldes både maden og personen. Et bedre design kan lade de samme personer undersøge flere fødevarer på forskellige dage under sammenlignelige betingelser. Læs variabelkontrol og brug afleveringen til blodsukkerforsøget til efterbehandlingen. Skoleøvelsen bruges til læring, ikke til at diagnosticere diabetes.
