Hvorfor bliver du sulten før et måltid, og hvad får dig til at føle dig mæt? Hjernen samler signaler fra bl.a. mavesækken, tarmen og fedtvævet. Leptin og ghrelin er to hormoner, der indgår i reguleringen, men de har forskellige opgaver.
I videoen tegner og forklarer jeg signalerne om sult og mæthed. Bagefter følger vi signalernes vej fra kroppen til hjernen og ser, hvorfor appetit ikke kun afhænger af, om maven er tom.
Hvad er hormoner og appetitregulering?
Et hormon er et kemisk signalstof, som kan transporteres med blodet og påvirke celler med den rette modtager, en receptor. Nervesignaler overfører også information, fx fra fordøjelsessystemet til hjernen.
Appetitregulering er samspillet, der påvirker lysten til at spise og mængden, vi spiser. Hypothalamus er et område i hjernen, som blandt andet medvirker til at regulere energibalance. Det arbejder sammen med andre hjerneområder og modtager både hormonelle signaler og information via nervesystemet.
Ghrelin – et signal, der kan øge sult
Ghrelin produceres især i mavesækken og kan stimulere appetitten. Niveauet stiger ofte før forventede måltider og falder efter spisning. Det er derfor en nyttig huskeregel at forbinde ghrelin med sult.
Ghrelin virker dog ikke som en simpel måler, der kun tænder, når hele fordøjelseskanalen er tom. Måltidsrytme og kroppens øvrige signaler spiller også ind.
Leptin – information om kroppens energilagre
Leptin dannes især i fedtceller. Mængden i blodet afspejler blandt andet størrelsen af kroppens fedtlagre og ændringer i energitilgængeligheden. Hormonet bidrager til at informere hjernen om den energi, der er lagret over længere tid.
Leptin kan dæmpe appetitten, men er ikke blot en akut “stopknap”, der udløses, når mavesækken er fuld. Ved større fedtmasse er leptinniveauet ofte højt, men hjernens respons kan være nedsat. Det kaldes leptinresistens og viser, hvorfor “mere leptin giver altid mindre sult” er for enkelt.
| Ghrelin | Leptin | |
|---|---|---|
| Produceres især i | Mavesækken | Fedtvævet |
| Overordnet funktion | Kan øge appetitten | Informerer om energilagre og kan dæmpe appetitten |
| Huskeregel | Signal før et måltid | Signal om lagret energi |
Hvad sker der under et måltid?
Når maden fylder mavesækken, strækkes dens væg. Det udløser nervesignaler, som bidrager til at begrænse måltidets størrelse. Samtidig frigiver tarmen bl.a. hormonerne CCK, GLP-1 og PYY, der indgår i signaleringen om mæthed.
Mæthed skyldes altså flere signaler, der virker sammen. For at forstå, hvordan maden bevæger sig og bliver nedbrudt undervejs, kan du se overblikket over fordøjelsen.
Hvorfor kan vi have lyst til mad, selv om vi er mætte?
Du kan være mæt efter aftensmad og alligevel få lyst til dessert. Smag, duft, vaner og forventningen om noget rart påvirker hjernens belønningssystem. Lysten til mad og kroppens energibehov er derfor ikke altid det samme.
Meget velsmagende mad kan gøre det lettere at fortsætte med at spise, men spiseadfærd og kropsvægt har mange årsager. Man kan ikke forklare dem alene med ét hormon, én type mad eller manglende viljestyrke.
Sult, mæthed og blodsukker er forbundne begreber
Efter et måltid optages næringsstoffer i blodet. Insulin medvirker bl.a. til at regulere blodets glukose og er også en del af kroppens signalering om energi. Glykæmisk indeks beskriver derimod en fødevares relative blodsukkerrespons og er ikke et direkte mål for mæthed.
Tegn og forklar signalerne
Tegn mavesæk, tarm, fedtvæv og hjerne. Forbind dem med pile for ghrelin, leptin og signaler under måltidet. Forklar, hvilke signaler der især fortæller om et aktuelt måltid, og hvilke der informerer om kroppens energilagre.
