Olie og naturgas dannes af organisk materiale, der begraves og omdannes i undergrunden over millioner af år. Meget af materialet stammer fra mikroskopiske organismer som plankton og alger. Men hvordan bliver rester af levende organismer til olie, og hvorfor findes olien kun bestemte steder?
I videoen tegner og forklarer jeg olie- og gasdannelse. Vi følger materialet fra havbunden til den fælde, hvor olie og gas kan samles.
Hvad er olie lavet af?
Råolie er en blanding af mange stoffer, især kulbrinter. Kulbrinter er molekyler opbygget af kulstof og hydrogen, også kaldet brint. Naturgas består hovedsageligt af metan, CH₄. Navnet fossil energi fortæller, at energien stammer fra fortidens levende organismer og har været lagret i undergrunden i meget lang tid.
Fra plankton til kerogen
Når plankton og andre organismer dør, kan resterne synke til bunden og blandes med sedimenter. Sedimenter er aflejret materiale som ler, sand og kalk. Normalt bliver meget af det organiske materiale nedbrudt. For at der senere kan dannes olie, skal en tilstrækkelig del bevares, fx ved begravelse i iltfattige bundlag.
Flere lag ovenpå begraver materialet dybere. Under begravelsen omdannes det organiske materiale først til blandt andet kerogen, som er store organiske molekyler bundet i bjergarten. Ved passende opvarmning over geologisk tid kan kerogen nedbrydes til olie og gas. Det er altså en langsom kemisk omdannelse, ikke blot materiale, der bliver presset sammen.
Hvad betyder olievindue og gasvindue?
Temperaturen stiger generelt med dybden i jordskorpen. Olievinduet er betegnelsen for det temperaturinterval, hvor kerogen af en egnet type især danner olie. Ved kraftigere opvarmning dannes mere gas, og olie kan også nedbrydes videre til gas. Derfor taler man også om et gasvindue.
Grænserne afhænger blandt andet af materialets sammensætning og af, hvor længe det har været opvarmet. Dyb begravelse er derfor ikke i sig selv en garanti for olie. Materialet kan være for lidt omdannet eller være blevet så varmt, at olien er nedbrudt.
Kildebjergart, reservoirbjergart og seglbjergart
Dannelse af olie er kun første del af historien. For at olie og gas kan samles i et reservoir, skal flere forhold passe sammen:
- Kildebjergarten indeholder det organiske materiale, som olien og gassen dannes fra. Det kan fx være organisk rig skifer.
- Reservoirbjergarten har hulrum, hvor olie og gas kan ophobes. For at væsken let kan strømme, skal hulrummene også være tilstrækkeligt forbundne. Sandsten og visse kalksten kan fungere som reservoirer.
- Seglbjergarten bremser bevægelsen opad, fordi væske og gas vanskeligt trænger igennem den. Lersten og salt kan fungere som segl.
Hvordan bliver olie og gas fanget?
Olie og gas kan bevæge sig ud af kildebjergarten og gennem sprækker eller sammenhængende porer. Denne bevægelse kaldes migration. De er typisk lettere end det vand, der findes i undergrunden, og vil derfor ofte bevæge sig opad. Hvis de møder et tæt segl og en passende geologisk fælde, kan de ophobes.
En foldet reservoirbjergart under et segl er ét eksempel på en oliefælde. Der findes også andre fælder, fx hvor et porøst lag ophører. Olien ligger normalt i bjergartens små hulrum, ikke som en stor underjordisk sø.
Porøsitet er plads – permeabilitet er gennemstrømning
Porøsitet fortæller, hvor stor en del af bjergarten der består af hulrum. Permeabilitet beskriver, hvor let en væske kan bevæge sig gennem materialet. Et segl kan godt have mange små hulrum og samtidig meget lav permeabilitet. Det afgørende er derfor ikke bare antallet af hulrum, men også deres størrelse og forbindelser. Se forklaringen af porøsitet og permeabilitet.
Olie og gas i kulstofkredsløbet
Det begravede kulstof er en del af kulstofkredsløbets langsomme lager. Når olie og gas brændes af, frigives kulstoffet især som CO₂ til atmosfæren. Vi flytter dermed kulstof fra et geologisk lager til atmosfæren langt hurtigere, end nye olie- og gaslagre dannes.
Tjek din forståelse
Forklar processen med disse fem ord: plankton → begravelse → opvarmning → migration → fælde. Kan du derefter forklare forskellen på de tre bjergarter og på porøsitet og permeabilitet? Så har du overblikket over både dannelsen og ophobningen af olie og naturgas.

