Geologi, Olie, pladetektonik, jordskælv og vulkaner

Jordens opbygning. Magnetfelt og konveksion

Alexander Ibsen, Partner i IVB, Master i skat, LL.M, cand.merc.(jur.)

Claus Gudum Faaborg

februar 01, 2025
Jordens opbygning. Magnetfelt og konveksion

Jorden består af flere lag: en indre kerne, en ydre kerne, en kappe og en skorpe, hvor hver del har unikke egenskaber og funktioner. Jordens magnetfelt genereres primært af bevægelser i den flydende ydre kerne og beskytter planeten mod skadelig kosmisk stråling

Videoforklaring af jordens opbygning:

Jordens opbygning. Magnetfelt og konveksion

Resume af videoindhold:

Jordens dannelse

Big Bang-teorien beskriver universets oprindelse og anslår, at universet blev dannet for omkring 13,8 milliarder år siden. Ifølge denne teori begyndte universet som en ekstremt tæt og varm tilstand, der udvidede sig hurtigt. Dette skabte en voldsom udladning af energi, hvor både tid, rum og masse blev til.

Jorden blev først dannet meget senere for cirka 4,6 milliarder år siden som en del af dannelsen af vores solsystem. Denne proces begyndte med en stor gassky, også kendt som en urtåge, som trak sig sammen på grund af tyngdekraften. Dette førte til dannelsen af Solen og de andre himmellegemer i solsystemet.I begyndelsen udviklede solsystemet sig til en roterende skive, hvor Solen blev dannet i midten. Planeterne, herunder Jorden, blev dannet gennem sammenstød af materiale, der kredsede omkring centrum. Disse sammenstød genererede varme, hvilket førte til, at Jorden blev en smeltet masse, hvor de tungere metaller sank mod centrum og dannede kernen, mens de lettere stoffer flød op og dannede de ydre lag af jorden.

Jordens kerne er af metal

De tunge metaller, som Uran, thorium, jern og nikkel, der findes i Jordens kerne, blev dannet i tidligere generationer af stjerner. Disse grundstoffer blev spredt gennem rummet ved supernovaeksplosioner og blev en del af den klump af materiale, der dannede Jorden for omkring 4,6 milliarder år siden. Under Jordens dannelse sank de tunge grundstoffer mod centrum på grund af deres høje massefylde, hvilket resulterede i dannelsen af en metalrig og radioaktiv kerne.

Jorden opbygning:

Jordkloden består af tre hovedlag: kernen, kappen og skorpen. Kernen er den inderste del, opdelt i en fast indre kerne og en flydende ydre kerne, primært bestående af jern og nikkel, hvilket skaber Jordens magnetfelt. Kappen ligger over kernen og består af silikatmineraler; den er delvist flydende og driver pladetektonikken gennem konvektionsstrømme. Skorpen er det yderste lag, tynd og fast, opdelt i oceanisk og kontinental skorpe. I skorpen foregår der geologiske processer der danner vulkaner og jordskælv

Konvektionsstrømme

Kernehenfaldsprocesser spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af Jordens indre varme. Radioaktive stoffer som uran og thorium i kernen henfalder over tid og frigiver varme præcis som i et atomkraftværk, hvilket bidrager til de høje temperaturer i Jordens indre. Denne varme driver konvektionsstrømme i kappen, som igen påvirker bevægelsen af tektoniske plader på Jordens overflade.

Konvektionsstrømme i Jordens kappe kan sammenlignes med vand, der koger i en gryde: Når vandet ved bunden af gryden opvarmes, bliver det lettere og stiger opad, mens det vand ved overfladen af gryden køles af igen, det køligere vand synker ned langs siderne af gryden for igen at blive opvarmet. På samme måde stiger det varme materiale i kappen op mod skorpen, mens det køligere materiale synker ned mod kernen, hvilket driver pladetektonikken

I jorden opstår disse konvektinsstrømme, når varme fra Jordens indre får magma til at stige opad, fordi det varmt materiale er lettere end koldt, eller sagt på fagsprog: varmt materiale har en lavere densitet end koldt materiale. Når det varme magma når tættere på overfladen, køler det ned og densiteten stiger (tungere) og synker igen tilbage mod kernen. Denne cyklus af opvarmning, opdrift, afkøling og synkning skaber en kontinuerlig bevægelse i kappen, der fungerer som en slags transportbånd for de tektoniske plader, der flyder ovenpå konvektionsstrømmene. Pladerne bevæger sig væk fra hinanden ved midterhavsrygge, hvor ny oceanbund dannes, og de kan skubbes sammen ved subduktionszoner, hvor en plade synker under en anden.

Magnetfeltet i jorden dannes af konvektionsstrømmene i den flydende ydre kerne, hvor smeltet jern og nikkel bevæger sig. Disse bevægelser genererer elektriske strømme, som ifølge dynamo-teorien

Bliv opdateret

Følg med og bliv klogere, når jeg udgiver nye videoer på YouTube

Ibsen Venning Brixius, skatterådgivning og køberådgivning