Jordens pladegrænser er områder, hvor tektoniske plader mødes, og de kan være konstruktive, destruktive eller transformative. Disse grænser er afgørende for geologiske aktiviteter som jordskælv, vulkanudbrud og dannelse af bjerge.
Forsøg: Her er et forsøg man kan lave i klassen med viskositet, silicium, vulkan- og lavatyper
Videoforklaring af pladegrænserne, konstruktiv, destruktiv og bevarende.
Resumé af videoindhold:
Inden du læser videre skal du lige vide lidt om viskositet i magma, ellers giver det ikke næste ikke mening:
Viskositet af magma og silicium
Viskositet beskriver, hvor let eller svært en væske flyder; vand har lav viskositet, mens honning har høj. I magma afhænger viskositeten af, hvor meget silicium det indeholder, og silicium findes f.eks. i kvarts (SiO2). Magma med højt siliciumindhold har høj viskositet, hvilket kan føre til eksplosive udbrud i keglevulkaner, fordi gasserne har svært ved at slippe ud. Magma med lavt siliciumindhold har lav viskositet, hvilket giver roligere udbrud i skjoldvulkaner. Fordi silicium er et let grundstof findes den mest i jordens skorpe og mindre i jordens kerne og kappe, derfor kan man overordnet set sige, at den magma der kommer fra jordens indre (som vi finder ved konstruktive pladegrænser) har et lavt indhold af silicium, mens den magma der dannes i skorpen har et højt indhold af silicium (findes som ved destruktive pladegrænser).
Konstruktive Pladegrænser
Ved konstruktive pladegrænser bevæger pladerne sig væk fra hinanden. Dette sker typisk ved midterhavsrygge, hvor magma stiger op fra kappen for at udfylde det tomrum, der opstår, når pladerne trækker sig fra hinanden. Magmaen afkøles og danner ny oceanbundsskorpe. Vulkaner ved disse grænser har ofte lav viskositet. Magmaen er basaltisk og har lavt indhold af silicium, der findes i kvats SiO2, hvilket gør den mere flydende og resulterer i roligere lavaudbrud.
Destruktive Pladegrænser
Destruktive pladegrænser opstår, når to plader bevæger sig mod hinanden, og den ene plade synker ned under den anden i en proces kaldet subduktion. Den tungeste plade vil subducere under den lettere plade. Magma ved disse grænser har ofte høj viskositet, da den er rig på silicium, hvilket gør den tykkere og mere eksplosiv. Dette skyldes, at den indeholder mange opløste gasser, som ikke let kan undslippe, hvilket kan føre til eksplosive udbrud som dem, der ses i keglevulkaner. Der er tre forskellige slags destruktive pladegrænser:
- Kontinent-ocean sammenstød: Når en oceanisk plade kolliderer med en kontinental plade, subduceres den tungere oceaniske plade under den lettere kontinentale plade. Dette danner dybhavsgrave og bjergkæder, såsom Andesbjergene, samt vulkansk aktivitet langs kanten af kontinentet.
- Ocean-ocean sammenstød: Når to oceaniske plader kolliderer, subduceres den ene plade under den anden, hvilket fører til dannelsen af dybhavsgrave og vulkanske øbuer, som fx Marianergraven og de omkringliggende øbuer. Denne proces kan også forårsage jordskælv og vulkansk aktivitet.
- Kontinent-kontinent sammenstød: Når to kontinentalplader støder sammen, skabes der store bjergkæder, som Himalaya, da pladerne ikke kan subduceres på grund af deres lave tæthed. I stedet foldes og hæves skorpen, hvilket resulterer i omfattende bjergkædedannels
Bevarende Pladegrænser
Ved bevarende pladegrænser glider pladerne forbi hinanden i modsatte retninger. Der skabes eller ødelægges ikke jordskorpe ved disse grænser, men der kan opstå betydelige jordskælv, når opbygget spænding pludselig frigives. Der er typisk ingen vulkaner ved bevarende pladegrænser, da der ikke er nogen opstrømning af magma. Et godt eksempel på bevarende pladegrænse er Sankt Andreas for kastningen i det nordlige Californien.
Vulkantyper og Magmas Viskositet.
Her er en tabel hvilke typer magma der findes, deres siliscium indhold, og hvilke vulkaner de kan danne:

Vulkanernes form og udbrudstype afhænger af magmas viskositet. Skjoldvulkaner, der findes ved konstruktive pladegrænser, har lav viskositet magma, hvilket resulterer i brede, flade vulkaner med rolige lavaudbrud. Stratovulkaner eller keglevulkaner, der typisk findes ved destruktive pladegrænser, har høj viskositet magma, hvilket skaber stejle, kegleformede vulkaner med eksplosive udbrud. Viskositeten varierer på grund af forskelle i kemisk sammensætning, især indholdet af siliciumindholdet, som påvirker magmaens flydeevne.
Boost din viden om pladegrænser
Du skal tegne en meget forsimplet tegning af de 3 forskellige pladegrænser. Tegn også hvilke vulkaner der dannes og om der dannes dybdegrave og bjergkæder.
Sørg for du forstår:
1) Hvad er tungest kontinetalplade eller oceanbundsplade?
2) Hvad er viskositet?
3) Hvad afgør magmaens viskositet?
4) Hvor dannes der dybdegrave?
5) Ved hvilken pladegrænse dannes der vulkanske øbuer?
5)Hvor dannes der bjergkæder?
6) Hvor finder man altid konstruktive pladegrænser, også kaldet midtatlantiske spredningsryg?