Selvom vulkaner kan virke som et af naturens mest ødelæggende fænomener, vælger millioner af mennesker verden over at bo tæt på dem. Det kan virke uforståeligt, for et vulkanudbrud kan udslette hele byer, dække marker med aske og sende glødende lava ned ad bjergsiderne. Alligevel er der gode grunde til, at mange vælger netop disse farlige steder som deres hjem. En af de vigtigste grunde er, at jorden omkring vulkaner er noget af den mest frugtbare i verden.
Vulkaner skaber frugtbar jord
Når en vulkan går i udbrud, strømmer der lava ud, som senere størkner til sten. I begyndelsen virker området helt livløst, men over tid begynder lavaen at forvitre – altså at blive nedbrudt af vind, regn og temperaturforskelle. Denne proces frigør en lang række mineraler og næringsstoffer som jern, magnesium, fosfor og kalium, som planter har brug for.
Med tiden dannes der et tykt lag mørk, mineralrig jord – en såkaldt vulkanisk jord (eller andisol). Denne jordtype er både næringsrig og god til at holde på vand, men samtidig luftig nok til, at rødder kan trænge igennem. Derfor kan man dyrke mange forskellige afgrøder her – fra ris og kaffe til vin og frugt.
Indonesien – ris på vulkanske skråninger
I Indonesien, der ligger midt i det såkaldte “Ring of Fire”, findes over 120 aktive vulkaner. Især på øen Java er jorden ekstremt frugtbar. Her ligger vulkaner som Mount Merapi, Mount Bromo og Semeru, som alle har været aktive flere gange i nyere tid.
Disse vulkaner ligger ved en destruktiv pladegrænse, hvor en oceanbundsplade (Indo-australske plade) synker ned under en kontinentalplade (Eurasiske plade). Det skaber stratovulkaner – høje, kegleformede vulkaner opbygget af skiftende lag af lava og aske. De er typisk eksplosive, fordi magmaen er siliciumrig og sejtflydende, hvilket giver et højt gastryk.
På de frodige skråninger dyrkes ris, te og grøntsager i terrasser, som får næring fra den vulkanske jord. Den berømte vulkan Krakatoa (eller Krakatau) ligger lidt vest for Java mellem øerne Java og Sumatra. Da den gik i udbrud i 1883, var det et af de mest voldsomme udbrud i historien – et klassisk eksempel på en meget eksplosiv stratovulkan.
Italien – tomater, vin og vulkansk aske
I Italien er vulkanen Vesuv ved Napoli både en trussel og en gave. Askelag fra tidligere udbrud har gjort jorden omkring vulkanen ekstremt frugtbar. Her dyrkes blandt andet vin, tomater og citroner. De berømte “San Marzano”-tomater, som bruges til italiensk pizza og pasta, vokser netop i denne jord og får deres særlige smag herfra.
Vesuv og Etna ligger også ved en destruktiv pladegrænse, hvor en oceanbundsplade (den afrikanske plade) bevæger sig ind under en kontinentalplade (den europæiske plade). Både Vesuv og Etna er stratovulkaner. Vesuv har tendens til meget eksplosive udbrud (som det kendte i år 79 e.Kr., der ødelagde Pompeji), mens Etna oftere har rolige lavastrømme med lavere gastryk.
Kenya – frugtbar jord i Rift Valley
I Kenya ligger store landbrugsområder omkring de sovende vulkaner i Rift Valley. Her findes vulkaner som Mount Longonot og Mount Elgon, hvis forvitrede lava giver næringsrig jord til både majs, kaffe, grøntsager og blomster.
Her er der tale om en konstruktiv pladegrænse – altså en riftzone, hvor en kontinentalplade (den afrikanske plade) er ved at sprække op i to dele: den somaliske plade og den nubiske plade. Magmaen her er mere basisk og tyndtflydende, hvilket skaber skjoldvulkaner og mindre eksplosive udbrud. De fleste vulkaner i området er i dag sovende eller uddøde, og derfor kan landbruget trives trygt på de frugtbare skråninger.
Centralamerika – kaffe og sukkerrør i askejord
I Guatemala og Costa Rica ligger mange aktive vulkaner, blandt andet Fuego, Pacaya, Agua, Arenal og Poás.
Hele Mellemamerika ligger langs en destruktiv pladegrænse, hvor en oceanbundsplade (Cocospladen) synker ned under en kontinentalplade (den caribiske plade). Det skaber stratovulkaner, som er meget eksplosive og kan danne askeskyer og pyroklastiske strømme.
Jorden omkring disse vulkaner er ekstremt næringsrig, og her dyrkes kaffe, sukkerrør og bananer. Landbruget kombineres ofte med turisme, da de grønne vulkanlandskaber tiltrækker mange besøgende.
Island – varme vulkaner og grønne drivhuse
I Island bruger man ikke kun jorden, men også varmen fra vulkanerne. Området omkring Reykjavík, især ved Hengill-vulkanen og Nesjavellir, er centrum for geotermisk energi.
Island er ligger et sted på jorden hvor der både er et hotspot og konstruktiv pladegrænse, hvor to oceanbundsplader – den Nordamerikanske plade og den Eurasiske plade – bevæger sig væk fra hinanden langs Den Midtatlantiske Ryg. Den tyndtflydende lava, som har et lavt indhold af silicium, opbygger her skjoldvulkaner og sprækkevulkaner, som danner rolige og ikke-eksplosive udbrud med basaltisk lava.
Den geotermiske varme udnyttes til at producere elektricitet og opvarme drivhuse, hvor man dyrker grøntsager og blomster året rundt – trods det barske klima.
Overvågning og varsling af vulkaner
Selvom mange mennesker lever af vulkanernes gaver, lever de også med risikoen for udbrud. Derfor overvåges mange aktive vulkaner nøje. Et af de vigtigste værktøjer er seismografer, der registrerer små jordrystelser. Når magma bevæger sig op gennem jordskorpen, presser det på omgivelserne og skaber en række små jordskælv.
Ved at måle og analysere disse rystelser kan forskere få et indtryk af, om der er bevægelse i magmakammeret – og om et udbrud måske er på vej. På vulkaner som Mount Etna i Italien, Mount St. Helens i USA og Mount Merapi i Indonesien har seismiske målinger sammen med overvågning af gasudslip og jordens hævning gjort det muligt at varsle befolkningen i tide. I dag kan mange områder evakueres flere dage før et udbrud, og det redder tusindvis af liv.
Forfatter: Claus Gudum Faaborg. Lektor i Naturgeografi. Oktober 2025.
