Blodtryk og puls ved fysisk arbejde – forsøg og databehandling

Når musklerne arbejder, skal kredsløbet levere mere ilt. Pulsen stiger normalt, men blodtrykkets to tal ændrer sig ikke nødvendigvis på samme måde. I denne øvelse sammenligner I hvile med to arbejdsintensiteter og forklarer resultaterne ud fra hjertets pumpefunktion og blodkarrenes modstand.

Ved dynamisk arbejde, som løb eller cykling, stiger det systoliske tryk typisk, mens det diastoliske ofte ændrer sig mindre eller falder lidt. Det skyldes blandt andet udvidelse af blodkar i de arbejdende muskler. Statiske spændinger og tungt styrkearbejde kan give et andet mønster. Aftal derfor sammenlignelige aktivitetstyper, før I begynder.

I måler med et almindeligt blodtryksapparat efter aktiviteten. Det viser trykket i den tidlige restitution, ikke nødvendigvis det højeste tryk under selve arbejdet. Notér tiden fra aktivitetens afslutning til målingen, og brug samme timing ved begge intensiteter.

Vejledning.

Navn ____________________

Klasse ____________________

Dato ____________________

Formål

I skal undersøge, hvordan puls og blodtryk ændrer sig fra hvile til fysisk arbejde. I måler først i hvile og vælger derefter to aktiviteter med forskellig intensitet. Til sidst sammenligner I resultaterne og forklarer dem ud fra kredsløbets funktion.

Faglig baggrund

Puls og blodtryk

Pulsen er antallet af hjerteslag pr. minut.

Det systoliske blodtryk er det højeste tryk i arterierne, når hjertet trækker sig sammen.

Det diastoliske blodtryk er det laveste tryk, mens hjertet fyldes med blod.

Blodtryk angives i mmHg og skrives fx 120/80 mmHg. Det systoliske tryk er altså 120 og det diastoliske 80 i dette eksempel. Man siger i dagligdags tale at blodtrykket er 120 over 80.

Hypotese

Skriv, hvordan I forventer, at puls samt systolisk og diastolisk blodtryk ændrer sig ved de to forskellige arbejds-intensiteter.

Materialer

• Automatisk blodtryksapparat med manchet i passende størrelse
• Stopur eller mobiltelefon med tidtager
• Et område til de valgte aktiviteter
• Skriveredskab

Sikkerhed

• Vælg aktiviteter, som I kan udføre sikkert og kontrolleret. Opvarmning kan indgå som den lave intensitet.
• Pres aldrig hårdt på halsen eller på begge sider samtidig. Sygdom, skade eller lægelige begrænsninger aftales med læreren.

Planlæg jeres undersøgelse

Arbejd i grupper på 2-4. Fordel rollerne som forsøgsperson, tidtager, pulsmåler og den, der betjener blodtryksapparatet. Byt roller, når den næste forsøgsperson skal undersøges. Brug samme arm og samme målested for pulsen hver gang.

Betingelse	Valgt aktivitet	Varighed	Forventet intensitet
Intensitet 1		5 min	Lav eller moderat
Intensitet 2		5 min	Højere end intensitet 1

Sådan måler I pulsen

• Håndled: Læg pege- og langfinger på tommelfingersiden af håndleddets inderside.
• Hals: Læg to fingre forsigtigt i fordybningen ved siden af luftrøret. Mål kun på én side.
• I hvile tælles slag i 30 sekunder og ganges med 2. Efter arbejde tælles slag i 15 sekunder og ganges med 4, så målingen kan foretages hurtigt.
• Brug ikke tommelfingeren, da dens egen puls kan forstyrre målingen.

Sådan måler I blodtrykket

• Forsøgspersonen sidder med rygstøtte, fødderne fladt i gulvet og benene ikke over kors.
• Overarmen er bar. Manchetten placeres et par centimeter over albuebøjningen med luftslangen nedad.
• Manchetten skal sidde til, men en finger skal kunne føres ind under den.
• Armen hviler på et bord med håndfladen opad, så manchetten er omtrent i hjertehøjde.
• Forsøgspersonen må ikke tale eller bevæge sig under målingen.

Fremgangsmåde

1. Sæt blodtryksmanchetten korrekt på den arm, I vil bruge gennem hele forsøget.
2. Hvile: Sid helt roligt i 5 minutter. Mål derefter pulsen to gange. Mål blodtrykket to gange med cirka 1 minuts mellemrum, og beregn gennemsnittet. Hvis de systoliske målinger afviger mere end 10 mmHg, foretages en tredje måling.
3. Intensitet 1: Udfør den valgte aktivitet i 5 minutter. Hold tempoet så ensartet som muligt.
4. Når aktiviteten stopper, måles pulsen straks i 15 sekunder. Sæt jer derefter korrekt, og start blodtryksmålingen så hurtigt som muligt.
5. Vurdér arbejdsintensiteten på Borg-skalaen fra 6 til 20, hvor 6 er ingen anstrengelse og 20 er maksimal anstrengelse. Borg-skalaen er vist helt i bunden af dette dokument
6. Hold pause, til pulsen er tæt på hvilepulsen igen, og hvil mindst 5 minutter siddende.
7. Gentag trin 3-5 med intensitet 2. Den skal opleves tydeligt hårdere end intensitet 1.

Vigtigt om sammenligningen: Blodtryksapparatet kan ikke måle, mens I bevæger jer. Målingen efter arbejde viser derfor blodtrykket i den tidlige restitution, ikke det præcise blodtryk under selve aktiviteten. Ensartet timing gør resultaterne mere sammenlignelige.

Resultater for én forsøgsperson (Kopier disse skemaer til flere personer):

Forsøgsperson ____________________

Puls målt ved håndled eller hals ____________________

Puls beregnes som: antal talte slag / måletid i sekunder × 60.

Betingelse	Aktivitet	Borg 6-20	Slag talt	Måletid s	Puls slag/min	Systolisk mmHg	Diastolisk mmHg
Hvile 1	Siddende	6		30
Hvile 2	Siddende	6		30
Hvilegennemsnit	Siddende	6	–	–
Intensitet 1				15
Intensitet 2				15

Beregninger

Betingelse	Puls	Ændring i puls fra hvile	Ændring i systolisk BT fra hvile
Hvile
Intensitet 1
Intensitet 2

Pulstryk = systolisk blodtryk – diastolisk blodtryk.

Noter og observationer

Notér fx vejrtrækning, sved, hudfarve, vanskeligheder ved måling eller andre forhold, som kan påvirke resultaterne.

Databehandling og diskussion

1. Beskriv og forklar sammenhængen mellem arbejdsintensitet og puls. Understøtter resultaterne jeres hypotese?
2. Hvordan ændrede det systoliske og det diastoliske blodtryk sig? Kan du forklare ændringen?
3. Sammenlign Borg-vurderingen med pulsen. Er den aktivitet, der føltes hårdest, også den, der gav den højeste puls?
4. Forklar, hvorfor pulsen normalt stiger ved fysisk arbejde. Inddrag slagvolumen og hjertets minutvolumen: puls × slagvolumen.
5. Vurdér, om resultater fra forskellige personer kan sammenlignes direkte. Inddrag fx kondition, stress, koffein, søvn og dagsform.

Konklusion

Skriv en kort konklusion på 5-8 linjer. Besvar undersøgelsens formål, angiv de vigtigste resultater med tal, og vurder, om hypotesen blev understøttet.

Borg-skalaen bruges til at vurdere, hvor anstrengende du oplever træningen. Vælg det trin, der bedst beskriver din samlede oplevelse af anstrengelsen.

Skalaens tal er historisk valgt med en grov sammenhæng til puls hos unge voksne. Borg-tal × 10 er ikke en pålidelig beregning af din personlige puls. Brug den målte puls og den oplevede anstrengelse som to forskellige oplysninger.

Sæt resultaterne ind i kredsløbets sammenhæng

Forklar først den målte ændring med konkrete tal, og forbind den derefter med blodkredsløbet og diffusion. Brug øvelsen om minutvolumen til at skelne puls fra den samlede mængde blod, hjertet pumper pr. minut.

Vælg aktiviteter efter lærerens anvisning og deltagernes forudsætninger, og stop ved ubehag. Enkeltmålinger i en skoleøvelse kan ikke bruges til at diagnosticere forhøjet blodtryk. I diskussionen skal I især vurdere manchetstørrelse, siddestilling, bevægelse, timing og personforskelle; det knytter forsøget til variabelkontrol.