I denne øvelse måler du vitalkapacitet, vejrtrækningsfrekvens og hvilepuls. Derefter beregner du både lungernes minutventilation og hjertets minutvolumen. De angives begge i L/min, men beskriver forskellige ting: luft gennem lungerne og blod pumpet fra hjertet.
Hjertets minutvolumen = puls × slagvolumen. Minutventilation = vejrtrækningsfrekvens × åndingsdybde. Brug øvelsen til at holde styr på målinger, aflæsninger og beregnede skøn. Figurer og Word-vejledning finder du nedenfor.
Arbejd sammen i små grupper af tre. Mål jeres vitalkapacitet, vejrtrækningsfrekvens og hvilepuls, og beregn luftens og blodets volumen pr. minut. Hver person udfylder dette ark med deres egne data.
Navn: __________Alder: ___________år Dato: ________
Udstyr:
- Spirometer,
- evt. næseklemme,
- stopur
- lommeregner.
1 Mål vejrtrækning og puls i hvile
Sid roligt i ca. 5 minutter. Lav begge målinger, før du puster i spirometeret.
• Lad din makker tælle dine vejrtrækninger i 60 sekunder, mens du trækker vejret normalt. Én indånding og én udånding tæller tilsammen som én vejrtrækning.
• Find din puls med pege- og langfinger på håndleddet ved tommelfingersiden eller let på den ene side af halsen ved siden af luftrøret. Tryk kun på én side af halsen ad gangen. Tæl pulsslag i 60 sekunder.
Vejrtrækningsfrekvens: __________ vejrtrækninger/min Hvilepuls:__________ slag/min
2 Mål din vitalkapacitet med spirometeret
Start med figur 1. Åndingsdybden, også kaldet tidalvolumen, er luftmængden i et almindeligt åndedrag. Inspiratorisk reservevolumen er den ekstra luft, du kan indånde efter en normal indånding. Eksspiratorisk reservevolumen er den ekstra luft, du kan udånde efter en normal udånding. Vitalkapaciteten er summen af de tre: den største luftmængde, du kan udånde efter maksimal indånding.
Nu skal I måle vitalkapaciteten på jer selv:
1. Sid oprejst. Sæt dit eget rene mundstykke på, og nulstil spirometeret efter lærerens anvisning.
2. Tag en så dyb indånding som muligt, maven kommer ud og skuldrene op. Slut læberne tæt om mundstykket, og brug evt. næseklemme, så luften ikke slipper ud gennem næsen.
3. Pust så meget luft ud som muligt i én lang, sammenhængende udånding. Fortsæt, til du ikke kan puste mere ud. Aflæs den samlede udåndede volumen. Stop, hvis du bliver svimmel.
Min vitalkapacitet i ml omregnet til liter: ___________mL ÷ 1000 = _________ L
Målingen er din vitalkapacitet. Der bliver stadig luft tilbage i lungerne efter maksimal udånding. Det kaldes residualvolumen og måles ikke med denne spirometermåling.
Figur 1 viser et normalt åndedrag efterfulgt af maksimal indånding og udånding. Vitalkapacitet = åndingsdybde + inspiratorisk reservevolumen + eksspiratorisk reservevolumen. Tallene er eksempler og varierer fra person til person.
3 Beregn din ventilation i hvile
Find åndingsdybden i figur 1. Det er den luftmængde, man indånder ved et normalt åndedrag i figurens eksempel. Brug denne modelværdi i beregningen.
Beregn din minut-ventilation, altså hvor mange liter luft du trækker ind og ud på et minut, det har enheden (L/min)
Formel til udregning:
Minut-ventilation (L/min) = vejrtrækninger pr. minut × åndingsdybde (L)
Min minut-ventilation i hvile udregnes her:
4 Beregn et skøn over makspuls, og brug din målte hvilepuls
Brug tommelfingerformlen som undervisningsmodel. Den giver et usikkert gruppeskøn og kan afvige betydeligt fra din personlige makspuls, især hos unge. Makspulsen skal kun beregnes i denne øvelse.
Maxpuls = 220 − alder = ___________slag/min
Find din hvilepuls ved at måle din puls med to fingre på enten håndled eller halspulsåre.
Hvilepuls: _______slag/min
Indsæt maxpuls og hvile i skema nederst dette dokument.
5 Aflæs slagvolumen for hvile puls og maksimal puls på grafen i figur 2.
Slagvolumen er den mængde blod, én hjertehalvdel pumper ud pr. slag. Ved stigende arbejdsbelastning stiger den ofte fra hvile og kan derefter flade ud; højere puls alene bestemmer ikke slagvolumen. Vælg én af figurens eksempelkurver afhængig af om du er dreng eller pige, og brug den til begge aflæsninger. Tallene er modelskøn over slagvolumen.
F.eks. Hvis du er pige, og din puls f.eks. er 120 slag/min, og vil du kunne aflæse at slagvolumen er 90 ml/slag.
Du skal nu aflæse slagvolumen for hvile- og maks puls.
OBS: hvis din hvilepuls og maksimal puls ligger uden for x-aksens værdier, bruges de minimum og maksimum værdier der på x-aksen
Hvilepuls: ___________ Aflæst slagvolumen = _______________
Maks puls: __________ Aflæst slagvolumen = _______________
Figur 2. Undervisningsmodel for slagvolumen. Kurverne viser illustrative eksempler.
6 Beregn hjertets minutvolumen
Nu skal du udregne hvor mange liter blod dit hjerte pumper ud på et minut, det kaldes hjertets minutvolumen. Du skal bruge de slagvolumener du fandt ovenfor i 5.
Hvordan kan en slagvolumen omregnes til minutvolumen?
Minutvolumen er den mængde blod, hjertet pumper ud på ét minut. Det beregnes sådan:
Minutvolumen = puls × slagvolumen.
Hvis f.eks. du har en puls på 120 slag/min og et slagvolumen på 90 mL/slag bliver beregningen:
120 × 90 = 10.800 ml/min
For at omregne til liter skal du dividere med 1.000, fordi 1 liter er 1.000 ml:
10.800 ÷ 1.000 = 10,8 liter/min
Hjertet pumper altså i dette eksempel 10,8 liter blod ud i kroppen hvert minut.
Udregn dit minutvolumen ved hvile-puls og maksimal puls, og indfør dem i tabellen nedenfor.
Formel til udregning af minutvolumen:
Minutvolumen (L/min) = puls (slag/min) × slagvolumen (mL/slag) ÷ 1000
| Tilstand | Puls slag/min | Aflæst slagvolumen mL/slag | Beregnet minutvolumen i L/min |
| Hvile | |||
| Maks puls |
Efterbehandling: Hvad har du målt, og hvad har du antaget?
Vitalkapaciteten og hvilepulsen er målt, mens figurens åndingsdybde og slagvolumen er modelværdier. Det beregnede minutvolumen er derfor et skøn, ikke en direkte måling af dit hjertes pumpefunktion. Forklar også, hvorfor vitalkapaciteten ikke kan bruges som åndingsdybde ved almindelig vejrtrækning.
En stor vitalkapacitet er ikke i sig selv et mål for kondition. Resultater påvirkes blandt andet af kropsstørrelse, måleteknik og indsats. Brug iltoptagelse og diffusion og blodkredsløbet til at forklare, hvordan luft og blod sammen forsyner musklerne med ilt.
