...
Ilt og Blod

Blodets iltbindingskurve og Bohr-effekten forklaret

Blodets iltbindingskurve viser sammenhængen mellem iltens partialtryk og hæmoglobinets iltmætning. Kurven hjælper os med at forklare, hvordan blodet kan optage ilt i lungerne og afgive det i vævene. Bohr-effekten viser, hvordan blandt andet CO₂ og pH ændrer hæmoglobinets binding af ilt.

I videoen tegner og forklarer jeg iltbindingskurven. Begynd med akserne herunder, og følg derefter blodet fra lungerne til en arbejdende muskel.

Bliv medlem for at få adgang til alle videoer

For at åbne op for indholdet skal du være tilmeldt.

Already a member? Log ind her

Hæmoglobin transporterer ilt i de røde blodlegemer

Hæmoglobin er et protein i de røde blodlegemer. Hvert hæmoglobinmolekyle kan binde op til fire iltmolekyler, O₂. Bindingen er reversibel, hvilket betyder, at ilten både kan bindes og frigives igen. Det er nødvendigt for at flytte ilt fra lunger til væv.

Ilt bevæger sig ved diffusion efter forskelle i partialtryk. Partialtryk er en bestemt gas’ bidrag til det samlede tryk. For opløst ilt bruges iltens partialtryk, pO₂, til at beskrive drivkraften for udvekslingen. Få hele transportvejen i blodkredsløbet og diffusion.

Sådan aflæser du iltbindingskurvens akser

  • X-aksen: Iltens partialtryk, pO₂. Det kan fx være angivet i kPa eller mmHg. Kontrollér enheden, før du aflæser.
  • Y-aksen: Hæmoglobinets iltmætning i procent. Den angiver, hvor stor en andel af iltbindingsstederne der er optaget.

En mætning på 75 % betyder derfor, at cirka tre fjerdedele af bindingsstederne er optaget. Det betyder ikke, at blodet består af 75 % ilt. Mætning er heller ikke det samme som hæmatokritværdi, som er de røde blodlegemers andel af blodets volumen.

Hvorfor er kurven S-formet?

Når ét iltmolekyle bindes til hæmoglobin, ændres proteinets form, så de næste iltmolekyler lettere kan bindes. Det kaldes kooperativ binding. Når ilt frigives, kan det omvendt blive lettere at afgive mere ilt. Det bidrager til kurvens S-form.

Kurven har et fladere område ved høje pO₂-værdier og et stejlere område ved lavere værdier. I det stejle område kan et fald i pO₂ give en stor ændring i mætningen. Det gør kurven velegnet til både optagelse og afgivelse af ilt.

Fra lunger til væv: hvor frigives ilten?

I lungerne er iltens partialtryk relativt højt, og hæmoglobinet bliver stærkt mættet med ilt. I vævene bruges ilt ved cellernes aerobe respiration. Det bidrager til et lavere pO₂, så ilt diffunderer fra blodet til vævet, og hæmoglobin frigiver mere ilt.

Blodet bliver normalt ikke tømt for al ilt efter én passage. Hvor meget der afgives, afhænger blandt andet af vævets arbejde, blodgennemstrømningen og iltbindingskurvens placering.

Hvad er Bohr-effekten?

Bohr-effekten beskriver, at hæmoglobins affinitet for ilt falder, når CO₂ stiger og/eller pH falder. Affinitet betyder her, hvor stærkt hæmoglobinet binder ilt. På en almindelig figur forskydes kurven mod højre. Ved samme pO₂ er mætningen da lavere, og mere ilt kan afgives.

I en arbejdende muskel dannes mere CO₂. CO₂ kan bidrage til dannelse af H⁺, så pH falder. Begge dele kan fremme iltafgivelsen. Når blodet kommer tilbage til lungerne og afgiver CO₂, understøttes optagelsen af ilt igen. Effekten er opkaldt efter fysiologen Christian Bohr.

Hvad betyder temperaturen?

En højere temperatur kan også forskyde iltbindingskurven mod højre og lette afgivelsen. Temperaturvirkningen skal dog skelnes fra selve Bohr-effekten, som handler om CO₂ og pH. Flere påvirkninger kan virke samtidig i en arbejdende muskel.

Regneeksempel: aflæs forskellen i iltmætning

Forestil dig en undervisningsfigur, hvor mætningen efter lungerne aflæses til 98 % og efter vævet til 75 %. Forskellen er 98 − 75 = 23 procentpoint. Hvis vævets slutmætning i et andet eksempel er 50 %, er forskellen 48 procentpoint.

Eksemplet viser ændringen i hæmoglobinets mætning. Skal du beregne den faktiske iltmængde, må du også kende blandt andet hæmoglobinmængden og blodvolumen. En stor ændring i mætning er derfor ikke i sig selv en beregning af liter ilt pr. minut.

Tegn og forklar kurven

Tegn S-kurven med enheder på begge akser. Markér et punkt for lungerne og et for vævet. Tegn derefter en højreforskudt kurve, og sammenlign mætningerne ved samme pO₂. Forklar med egne ord, hvorfor højreforskydning gør det lettere at afgive ilt til vævet.

Portræt af Claus Gudum Faaborg

Claus Gudum Faaborg

januar 30, 2025

Bliv opdateret

Følg med og bliv klogere, når jeg udgiver nye videoer på YouTube

Ibsen Venning Brixius, skatterådgivning og køberådgivning