Fangst-genfangst af løbebiller
Det er svært at tælle alle løbebiller i et område direkte. Billerne bevæger sig rundt, gemmer sig under blade, træstammer og sten og er ofte mest aktive om natten.
I stedet kan man bruge metoden fangst-genfangst. Først fanges og mærkes en del af populationen, hvorefter billerne slippes fri igen. Ved en senere fangst undersøger man, hvor mange af de fangede biller der allerede er mærket.
Hvis mange af billerne i anden fangst er mærkede, tyder det på en forholdsvis lille population. Hvis kun få er mærkede, tyder det på en større population.
I denne undersøgelse skal I bruge en lille artsguide til løbebiller, til at bestemme og beregne populationsstørrelsen for seks almindelige løbebiller. Artsguide til løbebiller er findes nederst på denne side.
- Læderløber
- Kratløber
- Violetrandet løber
- Bred muldløber
- Skovjordløber
- Sneglerøver
Fangst med faldfælder
Løbebiller lever hovedsageligt på jordoverfladen og kan fanges med faldfælder. Et syltetøjsglas eller plastikbæger graves ned, så kanten flugter med jordoverfladen. Når billerne bevæger sig hen over jorden, kan de falde ned i fælden.
Fælderne skal fange billerne levende og må derfor ikke indeholde væske eller andre stoffer, der kan skade dem.
Hvor mange biller der fanges, afhænger blandt andet af vejret, billernes aktivitet, fangstperiodens længde, antallet af fælder og deres placering. Resultatet skal derfor betragtes som et estimat og et relativt mål for antallet af biller i området.
Beregning af populationsstørrelsen
Populationen af hver art estimeres med:
N = (M × C) / R
Hvor:
- N = estimeret populationsstørrelse
- M = antal biller mærket ved første fangst
- C = antal biller fanget ved anden fangst
- R = antal mærkede biller, der genfanges
Eksempel: Ved første fangst fanges og mærkes 20 læderløbere. Ved anden fangst fanges 15 læderløbere, hvoraf 5 er mærkede:
N = (20 × 15) / 5 = 60
Populationen estimeres derfor til ca. 60 læderløbere.
Forudsætninger
For at beregningen giver et rimeligt estimat, skal:
- de mærkede biller blande sig med resten af populationen
- mærkningen ikke påvirke billernes adfærd eller overlevelse
- mærket stadig kunne ses ved genfangsten
- mærkede og umærkede biller have nogenlunde samme sandsynlighed for at blive fanget
- der ikke ske store ændringer i populationen mellem de to fangster
Øvelsesvejledning
Formål
Formålet er at bestemme seks almindelige arter af løbebiller og estimere populationsstørrelsen for hver art ved hjælp af fangst-genfangst.
Materialer
- 5 syltetøjsglas eller plastikbægre pr. gruppe
- Lille skovl
- Bestemmelsesnøgle til løbebiller
- Posca-tusch til mærkning
- Beholder til billerne
- Registreringsskema
- Lommeregner
1. Undersøg løbebillernes levevis og vælg et område
Start med at undersøge hvilken økologisk niche løbebillerne foretrækker. Find selv kilder på nette til dette.
Gå ud naturen og vælg et godt område hvor I ud fra jeres undersøgelse af løbebillernes levevis forventer at finde mange biller
Flere grupper kan med fordel vælge det samme område. Hver gruppe placerer 5 fælder. Hvis tre grupper vælger samme område, får vi dermed 15 fælder og et bedre datagrundlag. Fangsterne fra alle fælder i det samme område kan efterfølgende lægges sammen.
2. Placér faldfælderne
Placér faldfælder med cirka 5–15 meters afstand.
Grav dem ned, så kanten er lige under jordoverfladen. Overvej, hvor løbebillerne sandsynligvis bevæger sig. De findes ofte under og mellem blade, dødt træ og anden vegetation.
Hvis der er risiko for regn, skal fælderne beskyttes, så de ikke fyldes med vand.
3. Første fangst
Kontrollér fælderne efter den aftalte fangstperiode. Saml alle løbebillerne og brug bestemmelsesnøglen til at bestemme dem.
Tæl antallet af hver art. Dette er M.
Mærk hver bille forsigtigt med en lille plet Posca-tusch på en af dækvingerne. Lad mærket tørre, og slip derefter billerne fri igen i området.
4. Genfangst
Efter cirka 1 døgn kontrolleres fælderne igen.
Bestem billerne og registrér for hver art:
- samlet antal biller ved anden fangst (C)
- antal mærkede biller (R)
5. Registrér jeres resultater
| Art | Første fangst M | Anden fangst C | Genfangede R | Beregnet population N |
|---|---|---|---|---|
| Læderløber | ||||
| Kratløber | ||||
| Violetrandet løber | ||||
| Bred muldløber | ||||
| Skovjordløber | ||||
| Sneglerøver |
Resultater
Beregn den estimerede populationsstørrelse for hver af de seks arter med formlen:
N = (M × C) / R
Hvis R = 0, kan populationsstørrelsen ikke beregnes.
Efterbehandling, svar på disse spørgsmål
- Hvor stor er den estimerede population af hver af de seks løbebillearter?
- Hvilke arter ser ud til at være mest og mindst almindelige?
- Sammenlign eventuelt jeres resultater med andre grupper eller områder.
- Nævn kort nogle forhold, der kan påvirke resultatet.
- Hvad kan vi bruge resultateterne til hvis tallene svinger alt efter fangsttid og vejret?
- Forklar hvilken rolle løbebiller spiller i økosystemet, hvor i fødekæden befinder den sig?
Spørgsmål til løbebiller og valg af område:
- Beskriv løbebillernes habitat (=levested) og økologiske niche (=livsbetingelser og levevis) . Kom fx ind på, hvor de lever, hvad de lever af, hvornår de er aktive, og hvor de typisk skjuler sig, hvilke rovdyr de skjuler sig for.
- Beskriv først den naturtype, hvor I opstillede jeres faldfælder. Forklar derefter, hvorfor I valgte netop dette sted, og hvilke forhold ved området der gjorde at i mente det var et godt habitat for løbebiller.
Løbebiller i bøgeskov – enkel bestemmelse
Seks almindelige arter, som kan forventes i løv- og bøgeskov i Nordsjælland. læs om deres kendetegn underbilledet.
Kilde til billederne: Arter.dk
Arter og kendetegn
| Dansk navn | Videnskabeligt navn | Størrelse | Kendetegn |
| Læderløber | Carabus coriaceus | 34–40 mm | Meget stor, sort og kraftig. Dækvingerne har en grov, læderagtig struktur. |
| Kratløber | Carabus nemoralis | 22–26 mm | Mørk med violet/blålig kant. Dækvingerne har tydelige små fordybninger. |
| Violetrandet løber | Carabus violaceus | ca. 20–30 mm | Sort med tydelig violet kant. Dækvingerne er mere jævne end hos kratløber. |
| Bred muldløber | Abax parallelepipedus | 16–21 mm | Helt sort, bred og ret firkantet. Tydelige længdestriber på dækvingerne. |
| Skovjordløber | Pterostichus niger | 15–20 mm | Sort og mere langstrakt. Tydelige længdestriber på dækvingerne. |
| Sneglerøver | Cychrus caraboides | 16–19 mm | Let at kende på det lange, smalle hoved og den store, runde bagkrop. |
Tip: læg mærke til størrelse og kropsform. Kig derefter på farven langs kanten af dækvingerne og på mønsteret på dækvingerne.
Bemærk: Dette er forenklet til undervisningsbrug. Der findes mange flere arter af løbebiller i skoven.
