Et jordskælv opstår, når bjergarter pludselig forskydes langs en brudflade i Jorden. Ophobede spændinger frigives, og energien breder sig som seismiske bølger. Seismisk betyder, at noget har med jordskælv eller rystelser i Jorden at gøre.
I videoen tegner og forklarer jeg jordskælv, P-bølger og S-bølger. Bagefter kan du se, hvad Richterskalaen fortæller, og hvordan man finder et epicenter.
Hvorfor opstår jordskælv ved pladegrænser?
Jordens yderste stive lag er opdelt i tektoniske plader, som bevæger sig i forhold til hinanden. Langs en forkastning, en brudflade i bjergarterne, kan friktion holde bevægelsen tilbage. Spændingerne vokser, indtil bjergarterne pludselig glider. Tænk på en genstand, der først sidder fast og derefter rykker, når kraften bliver stor nok.
Mange jordskælv forekommer derfor ved destruktive, konstruktive og bevarende pladegrænser. Jordskælv kan dog også ske inde på pladerne. Det er bevægelsen langs bruddet og den frigivne energi, der er central i forklaringen.
Hvad er fokus og epicenter?
Fokus, også kaldet hypocentret, er stedet i Jorden, hvor bruddet begynder. Epicentret er punktet på jordoverfladen lige over fokus. Et jordskælv er ikke nødvendigvis ét lille punkt: Selve bruddet kan brede sig over et stort område af forkastningen.
P-bølger og S-bølger: hvad er forskellen?
P- og S-bølger er rumlige bølger, der bevæger sig gennem Jordens indre. Begge sætter materialet i bevægelse, men på forskellige måder:
| P-bølger | S-bølger | |
|---|---|---|
| Bevægelse | Materialet presses sammen og strækkes i bølgens udbredelsesretning. | Materialet bevæges på tværs af udbredelsesretningen. |
| Hastighed | Hurtigst: ankommer først til en målestation. | Langsommere: ankommer efter P-bølgen. |
| Materialer | Kan bevæge sig gennem både faste og flydende materialer. | Kan ikke bevæge sig gennem væsker, kun gennem faste materialer. |
Du kan vise forskellen med en fjeder: Skub og træk i fjederens længderetning for at modellere en P-bølge, og bevæg den på tværs for at modellere en S-bølge. Ud over P- og S-bølger findes overfladebølger. De bevæger sig langs overfladen og kan bidrage kraftigt til ødelæggelserne.
Bølgerne fortæller også noget om Jordens indre opbygning. At S-bølger ikke passerer gennem væsker, er fx en vigtig del af forklaringen på, hvordan vi ved, at den ydre kerne er flydende.
Hvordan finder man et jordskælvs epicenter?
En seismograf registrerer jordens bevægelse over tid. Forskellen mellem P- og S-bølgens ankomsttid kan bruges til at beregne afstanden til jordskælvet. Jo større tidsforskel, desto længere væk er kilden som hovedregel.
Én station giver en afstand, men ikke retningen. Med afstande fra mindst tre stationer kan man i en enkel undervisningsmodel tegne cirkler og finde området, hvor de mødes. Det kaldes ofte en trianguleringsøvelse. I praksis indgår mange målinger og modeller af bølgernes hastighed.
Richterskalaen: hvad betyder jordskælvets magnitude?
Magnitude er et mål for jordskælvets størrelse. Den oprindelige Richterskala bygger på målte bølgeamplituder med korrektion for afstand. Amplitude beskriver størrelsen af udsvinget. Skalaen er logaritmisk: Én enhed højere svarer til ti gange større korrigeret amplitude, ikke blot “ti gange større skade”.
Et spring fra 2 til 4 svarer dermed til 100 gange større korrigeret amplitude på denne skala. For store jordskælv bruges typisk momentmagnitude, som bygger på bruddets fysiske størrelse og bevægelse. Medier bruger undertiden navnet Richterskalaen mere løst om magnitude.
Hvorfor varierer skaderne?
Skader afhænger også af dybde, afstand, jordbund og bygningernes konstruktion. Samme magnitude kan derfor give meget forskellige konsekvenser. Intensitet beskriver rystelsernes virkninger et bestemt sted, mens magnitude beskriver jordskælvets størrelse.
Man kan vurdere jordskælvsrisiko i et område, men ikke pålideligt forudsige det præcise tidspunkt, sted og størrelse for et kommende jordskælv. Små jordskælv kan indgå i overvågning af vulkaner sammen med andre tegn, uden at de alene giver en sikker varsling.
Tjek din forståelse
Forklar først forskellen på fokus og epicenter. Vis derefter P- og S-bølger med en fjeder, og forklar, hvorfor P-bølgen ankommer først. Afslut med forskellen på magnitude og intensitet, så “størrelse” og “skade” ikke bliver blandet sammen.

