Hvordan kan langsomme bevægelser i Jordens overflade skabe både høje bjerge, vulkaner og voldsomme jordskælv? Forklaringen finder vi ved pladegrænserne, hvor Jordens tektoniske plader bevæger sig i forhold til hinanden.
Der findes tre hovedtyper: konstruktive pladegrænser, hvor pladerne bevæger sig fra hinanden, destruktive pladegrænser, hvor de bevæger sig mod hinanden, og bevarende pladegrænser, hvor de forskydes langs hinanden. I videoen nedenfor tegner og forklarer jeg, hvad bevægelserne betyder.
Hvad er en pladegrænse?
Jordens yderste, stive lag kaldes lithosfæren. Det består af jordskorpen og den øverste faste del af kappen og er delt op i plader. En plade kan derfor godt bære både havbund og et kontinent. Under lithosfæren ligger den varmere asthenosfære, som over lang tid kan deformeres, selv om den overvejende er fast.
Pladerne bevæger sig typisk nogle få centimeter om året. Det lyder ikke af meget, men gennem millioner af år flytter det kontinenter og åbner oceaner. Ved pladegrænserne bliver virkningerne særligt tydelige. Du kan få baggrunden i min forklaring af Jordens opbygning.
De tre typer pladegrænser – kort overblik
| Pladegrænse | Pladernes bevægelse | Hvad sker der? | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Konstruktiv (divergerende) | Væk fra hinanden | Ny oceanbund dannes; vulkanisme og jordskælv | Den Midtatlantiske Ryg og Island |
| Destruktiv (konvergerende) | Mod hinanden | Subduktion eller kontinentkollision; jordskælv og bjergdannelse, ofte vulkanisme ved subduktion | Andesbjergene og Himalaya |
| Bevarende (transform) | Langs hinanden | Ingen nettodannelse eller -forbrug af lithosfære; jordskælv | San Andreas-forkastningen |
Læg mærke til, at det er bevægelsen mellem pladerne, der afgør typen. Lad os følge de tre bevægelser og se, hvordan de former landskabet.
Konstruktive pladegrænser: ny havbund dannes
Ved en konstruktiv pladegrænse bevæger pladerne sig fra hinanden. Varmt kappemateriale stiger op, og trykket falder. Det kan få en del af bjergarten til at smelte og danne magma. Når magmaen afkøles og størkner, dannes ny oceanbundsskorpe. Derfor kaldes grænsen konstruktiv: Der bygges noget nyt.
Det sker langs oceanernes midtoceaniske rygge. Den Midtatlantiske Ryg er ét eksempel og løber gennem Island. Her kan vi derfor se en del af en spredningszone over havoverfladen. Plader, der trækkes fra hinanden, kan også skabe sprækkedale på kontinenter.
Magmaen ved spredningsrygge er typisk basaltisk og forholdsvis letflydende. Der forekommer både vulkanudbrud og jordskælv. Vil du forstå processen mere i dybden, kan du se min video om konstruktive pladegrænser.
Destruktive pladegrænser: plader bevæger sig mod hinanden
Når plader bevæger sig mod hinanden, afhænger resultatet af, hvilke dele af pladerne der mødes. Oceanisk lithosfære kan synke ned under en anden plade. Det kaldes subduktion. Mødes to kontinenter, bliver skorpen i stedet især presset sammen, fortykket og løftet op.
Oceanbund møder et kontinent: Andesbjergene
Når oceanisk lithosfære møder et kontinent, synker den oceaniske del normalt ned under kontinentet. Oceanisk lithosfære har typisk større densitet. Densitet betyder masse pr. rumfang – du kan undersøge det i forsøget med bjergarters densitet.
Ved grænsen dannes en dybhavsgrav, og længere inde på kontinentet kan der dannes vulkaner. Vand, der frigives fra den nedadgående plade, sænker smeltetemperaturen i kappen ovenover, så der dannes magma. Langs Sydamerikas vestkyst synker Nazcapladen ned under den Sydamerikanske Plade. Her finder vi Andesbjergene og aktive vulkaner.
Oceanbund møder oceanbund: vulkanske øbuer
Når to oceaniske dele af plader mødes, synker den ene ned under den anden. Det er ofte den ældre og koldere oceaniske lithosfære, som har størst densitet. Der dannes en dybhavsgrav og en række vulkanøer, en vulkansk øbue. Marianergraven og Marianerne er et eksempel.
Kontinent møder kontinent: Himalaya
Kontinentalskorpe har forholdsvis lav densitet og synker ikke let dybt ned i kappen. Når to kontinenter kolliderer, bliver skorpen derfor især foldet og fortykket. Sådan er Himalaya dannet ved den Indiske Plades sammenstød med den Eurasiske Plade.
Her er der kraftige jordskælv og bjergdannelse, men ikke en typisk kæde af aktive subduktionsvulkaner. Det er en vigtig forskel: En konvergerende pladegrænse giver ikke automatisk vulkaner.
Bevarende pladegrænser: plader forskydes langs hinanden
Ved en bevarende pladegrænse glider pladerne sidelæns i forhold til hinanden. Der dannes eller forbruges ikke lithosfære ved selve grænsen. Derfor kaldes den bevarende.
Bevægelsen foregår dog sjældent som et jævnt, roligt glid. Friktion kan låse pladerne fast, mens spændinger bygges op. Når de pludselig forskydes, frigives energi som jordskælv. San Andreas-forkastningen i Californien er et kendt eksempel.
Der er normalt ingen vulkanisme knyttet til selve den bevarende bevægelse. Til gengæld kan jordskælvene være ødelæggende. Se også min forklaring af jordskælv og S- og P-bølger.
Hvorfor er nogle vulkanudbrud mere eksplosive end andre?
Nu har vi set, hvor magma kan dannes. Men magma flyder ikke altid lige let. Viskositet beskriver en væskes modstand mod at flyde: Vand har lav viskositet, mens honning har højere viskositet.
Magmaens temperatur og sammensætning har betydning for viskositeten. Et højere indhold af siliciumdioxid (SiO2) giver generelt en mere sejtflydende magma. Når gasser har svært ved at slippe ud, kan trykket bygges op og føre til eksplosive udbrud. Gasindholdet spiller derfor også en vigtig rolle.
Basaltisk magma ved spredningszoner har typisk lavere siliciumdioxidindhold og flyder lettere. Det kan give relativt rolige lavaudbrud. Ved subduktionszoner er magma ofte mere sejtflydende, og eksplosive udbrud er almindelige. Der findes dog variation inden for begge miljøer.
Figuren nedenfor sammenligner magmatyper, deres sammensætning og de vulkantyper, de ofte forbindes med.

Skjoldvulkaner opbygges af letflydende lava, som kan brede sig langt. Stratovulkaner, også kaldet keglevulkaner, opbygges af skiftende lag af blandt andet lava og løst udbrudsmateriale. Vulkanens form hænger altså sammen med både magmaen og måden, den kommer ud på.
Forsøg og øvelse om pladegrænser
Prøv selv at forbinde forklaringerne med det, du kan undersøge: I viskositetsforsøget arbejder du med væskers flydeevne, og i Google Earth kan du undersøge landskabet ved pladegrænser.
Forsøg: Her er et forsøg man kan lave i klassen med viskositet, silicium, vulkan- og lavatyper
Øvelse: Google Earth opgave med højdeprofiler igennem pladegrænserne
Tegn pladegrænserne, og forklar dem med dine egne ord
Tegn de tre pladegrænser ved siden af hinanden, og sæt pile på pladernes bevægelse. Tilføj magma, vulkaner, jordskælv, dybhavsgrave og bjergkæder, hvor de hører til. Tegn gerne de tre typer sammenstød ved konvergerende grænser hver for sig.
- Hvorfor dannes der ny oceanbund ved en konstruktiv pladegrænse?
- Hvad er subduktion, og hvilken rolle spiller densitet?
- Hvorfor dannes der vulkaner ved Andesbjergene, men ikke en tilsvarende vulkankæde i Himalaya?
- Hvorfor kan der opstå kraftige jordskælv ved en bevarende pladegrænse?
- Hvordan hænger magmaens viskositet sammen med udbrudstypen?
Prøv at forklare det, mens du peger på din tegning. Når du kan forbinde pladernes bevægelse med landskabet ovenover, begynder pladetektonikken for alvor at give mening!

