...
Geologi, Olie, pladetektonik, jordskælv og vulkaner

Jordens opbygning – skorpe, kappe, kerne og magnetfelt

Under vores fødder ligger en planet med en tynd skorpe, en tyk kappe og en kerne af især metal. Jordens opbygning hjælper os med at forstå både jordskælv, vulkaner og magnetfeltet omkring kloden. Her tager vi turen fra overfladen ind mod centrum.

I videoen tegner og forklarer jeg Jordens lag og bevægelserne i dens indre. Brug afsnittene nedenfor til at forbinde lagene med de processer, der foregår i dem.

Rettelse til videoen: Ved 7:52 er det en skjoldvulkan, der forklares om, selv om jeg får sagt keglevulkan.

Bliv medlem for at få adgang til alle videoer

For at åbne op for indholdet skal du være tilmeldt.

Already a member? Log ind her

Hvilke lag består Jorden af?

Jorden har tre hovedlag, når vi inddeler efter materialernes sammensætning: skorpe, kappe og kerne. Kernen opdeles desuden i en flydende ydre og en fast indre kerne. Derfor ser du også oversigter med fire lag.

LagHvad består det især af?Er det fast eller flydende?
SkorpeBjergarter på kontinenterne og under haveneFast
KappeBjergarter med blandt andet silicium, oxygen, magnesium og jernOvervejende fast, men kan deformeres langsomt
Ydre kerneIsær jern samt nikkel og lettere grundstofferFlydende
Indre kerneIsær jernFast på grund af det meget høje tryk

Jordskorpen: Det tynde yderste lag

Skorpen er den del, vi lever på. Oceanisk skorpe ligger under de store oceanbassiner og er normalt omkring 5–10 km tyk. Kontinental skorpe er typisk omkring 30–70 km tyk. Den er i gennemsnit mindre tæt end oceanisk skorpe.

Tæthed kaldes også densitet og fortæller, hvor stor massen er pr. rumfang. To klodser med samme størrelse kan altså have forskellig masse, fordi de har forskellig densitet.

Kappen: Fast bjergart i langsom bevægelse

Kappen fortsætter fra skorpens underside til omkring 2.900 km dybde. Den er meget varm, men består overvejende af fast bjergart. Over millioner af år kan materialet alligevel deformeres og bevæge sig langsomt.

Kappen er derfor ikke et stort hav af flydende lava. Nogle steder kan en mindre del af materialet smelte. Smeltet bjergart under jordoverfladen kaldes magma. Når det kommer ud på overfladen, kaldes det lava.

Lithosfære og asthenosfære: En anden måde at inddele lagene på

Du møder også betegnelsen lithosfære, som betyder stensfære. Den omfatter skorpen og den stive øverste del af kappen. Det er lithosfæren, der er opdelt i de plader, som bevæger sig. En plade er altså mere end jordskorpen alene.

Under lithosfæren ligger asthenosfæren, en del af den øvre kappe, som lettere kan deformeres. Navnene beskriver her materialets mekaniske egenskaber: hvor stift eller formbart det er.

Hvorfor er Jordens indre varmt?

Jorden blev dannet for omkring 4,6 milliarder år siden ved, at materiale samlede sig og stødte sammen. En del af varmen fra dannelsen er stadig tilbage. Der dannes også varme ved radioaktivt henfald, hvor ustabile atomkerner omdannes og frigiver energi. Det sker blandt andet med grundstoffer som uran, thorium og kalium i Jordens bjergarter.

Denne indre varme er en vigtig drivkraft for bevægelserne i Jorden. Nu kan vi forbinde lagdelingen med konvektionsstrømmene.

Hvad er konvektionsstrømme?

Konvektion er transport af varme ved, at materiale bevæger sig. Varmere materiale kan få lavere densitet og stige, mens køligere og tættere materiale kan synke. I kappen sker sådanne bevægelser meget langsomt.

Vand i en opvarmet gryde kan hjælpe dig med at forestille dig bevægelsens retning. Men kappens faste bjergart bevæger sig på helt andre tidsskalaer end vandet. Det er sammenligningens begrænsning.

Kappens bevægelse og pladernes bevægelse hænger sammen. En kold oceanisk plade, der synker ned ved en pladegrænse, kan trække resten af pladen med sig. Det er derfor for enkelt kun at beskrive pladerne som noget, der skubbes rundt oven på en strøm. Se sammenhængen under konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser.

Kernen og Jordens magnetfelt

I den ydre kerne bevæger flydende metal sig. Metallet leder elektricitet, og sammen med Jordens rotation kan bevægelserne vedligeholde elektriske strømme og et magnetfelt. Denne mekanisme kaldes en geodynamo.

Den indre kerne er fast, selv om den er meget varm. Det skyldes det enorme tryk. Skel derfor mellem konvektion i kappen, som hænger sammen med pladebevægelser, og bevægelser i den flydende ydre kerne, som skaber det dominerende magnetfelt.

Magnetfeltet påvirker elektrisk ladede partikler, blandt andet fra Solen. Det er en vigtig del af Jordens samspil med rummet og gør også, at en kompasnål kan vise en magnetisk retning.

Hvordan ved vi noget om Jordens indre?

Vi kan ikke bore ned til kernen. Meget af vores viden kommer i stedet fra seismiske bølger, som opstår ved jordskælv. Bølgernes hastighed og vej ændres, når de møder forskellige materialer. Nogle kan ikke passere gennem væske. Det giver spor om lagenes sammensætning og tilstand. Læs videre om jordskælv og P- og S-bølger.

Tegn Jordens lag og forbind dem med processerne

  • Tegn skorpe, kappe, ydre kerne og indre kerne. Markér, hvor materialet er fast og flydende.
  • Vis, hvilke dele lithosfæren omfatter.
  • Tegn langsomme bevægelser i kappen og forklar densitet.
  • Hvor dannes Jordens magnetfelt, og hvordan adskiller det sig fra pladebevægelserne?
Portræt af Claus Gudum Faaborg

Claus Gudum Faaborg

februar 01, 2025

Bliv opdateret

Følg med og bliv klogere, når jeg udgiver nye videoer på YouTube

Ibsen Venning Brixius, skatterådgivning og køberådgivning