Kvalitativ og Kvantitativ

Kvalitative observationer fokuserer på at beskrive egenskaber og kvaliteter, som farver, teksturer og adfærd, mens kvantitative observationer måler og tæller ved hjælp af tal og mængder, såsom længde, vægt og temperatur

Kvalitativ og Kvantitativ

Video forklaring:

Resumé af video om kvalitativ og kvantitativ data:

Kvantitative observationer involverer måling og analyse af numeriske data, hvilket gør det muligt at teste hypoteser og generalisere resultater til en større population. De er ofte mere objektive og lette at replikere, men kan mangle dybde og kontekst.

Kvalitative observationer fokuserer på at forstå egenskaber, kvaliteter og oplevelser, typisk gennem metoder som interviews og deltagerobservationer. De giver dybdegående indsigt i et fænomen, men kan være mindre generaliserbare og mere ressourcekrævende. 

Styrker og svagheder

• Kvantitative metoder:
  • Styrker: Muliggør generalisering og statistisk analyse af data. De er ofte mere objektive og kan let replikeres.
  • Svagheder: Kan mangle dybde og kontekst, og det kan være svært at forstå de underliggende årsager til de observerede mønstre
• Kvalitative metoder:
  • Styrker: Giver dyb indsigt i komplekse fænomener og menneskelige oplevelser. De kan afsløre “hvorfor” bag et fænomen.
  • Svagheder: Mindre generaliserbare, ofte tidskrævende og kan være subjektive i fortolkningen.

Eksempel

En forsker er interesseret i at undersøge, hvordan brugen af sociale medier påvirker gymnasieelevers akademiske præstationer.

Til at starte med gennemfører forskeren en kvantitativ undersøgelse ved at indsamle data fra en stor gruppe elever om deres daglige tidsforbrug på sociale medier og deres karaktergennemsnit. Dataene viser en tendens til, at elever, der bruger mere tid på sociale medier, har lavere karakterer.

For at få en dybere forståelse af denne sammenhæng beslutter forskeren at udføre en kvalitativ undersøgelse ved at gennemføre interviews med et udvalg af elever fra den kvantitative undersøgelse. Gennem disse interviews opdager forskeren, at nogle elever bruger sociale medier som en måde at undgå stress og pres fra skolen, mens andre bliver distraheret fra deres lektier og studier. Nogle elever nævner også, at de bruger sociale medier til studiegrupper og samarbejde om skoleprojekter, hvilket kan have en positiv indflydelse på deres præstationer.

Disse kvalitative indsigter hjælper forskeren med at forstå de komplekse og individuelle måder, hvorpå sociale medier påvirker elevernes akademiske præstationer, og hvorfor den kvantitative data viser en negativ sammenhæng. Ved at kombinere de to metoder får forskeren en mere omfattende forståelse af emnet