Amfetamin er et centralstimulerende stof, som især øger signaleringen med dopamin og noradrenalin. Centralstimulerende betyder, at stoffet påvirker aktiviteten i centralnervesystemet – hjernen og rygmarven. Virkningen kan både ændre oplevelse og adfærd og belaste kroppens regulering.
I videoen tegner og forklarer jeg påvirkningen af nervecellerne. Herunder følger vi signalstofferne fra deres normale funktion til de ændringer, amfetamin kan skabe.
Hvordan virker signalstoffer i en synapse?
Nerveceller kommunikerer ofte gennem kemiske synapser. Afsendercellen frigiver signalstoffer, som binder til receptorer på modtagercellen. Derefter fjernes de igen, blandt andet ved genoptagelse i afsendercellen.
Dopamin indgår bl.a. i motivation, læring og bevægelse. Noradrenalin medvirker bl.a. til vågenhed og kroppens aktivering. Stofferne er ikke bare knapper for henholdsvis glæde og stress; deres virkning afhænger af, hvilke celler og netværk de påvirker.
Amfetamin ændrer transporten af dopamin og noradrenalin
Transportproteinerne DAT og NET genoptager normalt henholdsvis dopamin og noradrenalin fra området uden for nervecellen. Amfetamin kan selv transporteres ind gennem disse proteiner. Inde i cellen påvirker det også fordelingen af signalstoffer mellem små lagerblærer, vesikler, og cellens øvrige indre.
Det kan fremme, at signalstoffer transporteres ud gennem transporterne i modsat retning af den normale genoptagelse. Samtidig påvirkes den normale fjernelse af signalstofferne. Resultatet er mere dopamin og noradrenalin uden for nervecellerne og ændret receptoraktivering.
Det er derfor for enkelt at beskrive amfetamin som kun en blokering af genoptagelsen. Øget frigivelse og omvendt transport er centrale dele af mekanismen.
Hvad gør amfetamin ved hjernen og kroppen?
Virkninger kan omfatte øget vågenhed, eufori, rastløshed og mindre oplevet sult og træthed. At man føler mindre træthed, betyder dog ikke, at kroppens behov for søvn er væk. Søvnmangel kan ophobes, selv om den mærkes mindre.
Kredsløbet påvirkes også: Puls og blodtryk kan stige. Uro, angst og forvirring kan opstå, og alvorlig påvirkning kan omfatte overophedning, hjerteproblemer og psykose. Risikoen afhænger af flere forhold, herunder person, belastning og andre stoffer.
Påvirker amfetamin også serotonin?
Amfetamin kan også påvirke serotoninsystemet, men dets karakteristiske stimulerende virkning forbindes især med dopamin og noradrenalin. MDMA har en relativt stærkere påvirkning af serotonin. Stofferne er beslægtede, men har ikke samme profil.
Tolerance og afhængighed
Ved gentagen påvirkning kan nervesystemet tilpasse sig. Tolerance betyder, at samme mængde kan give mindre virkning end tidligere. Ændringer i receptorer, signalering og adfærd indgår i et komplekst samspil; receptorerne bliver ikke bogstaveligt “slidt i stykker”.
Amfetamin kan føre til afhængighed. Når påvirkningen aftager, kan der komme udmattelse, søvnændringer og lavt humør. En enkelt forklaring som “for lidt dopamin” kan ikke alene beskrive alle eftervirkninger.
Hvor længe virker amfetamin?
Virkningens varighed varierer med blandt andet stoffets sammensætning, mængde, optagelse og personens omsætning. Den oplevede rus, stoffets tilstedeværelse i kroppen og eventuelle eftervirkninger er forskellige ting. Derfor findes der ikke ét tidsrum, der sikkert beskriver alle tre.
Tegn forskellen på transportere og receptorer
Tegn en normal synapse og en synapse påvirket af amfetamin. Markér DAT eller NET, vesikler og receptorer. Forklar, hvad der transporteres, og hvad der modtager signalet. Forbind tegningen med transportproteiner og gradienter.
Læs mere hos Sundhedsstyrelsen om amfetamin.
