Når du begynder at løbe, stiger musklernes behov for ATP med det samme. Iltoptagelsen stiger også, men tilpasser sig gradvist. Det giver et iltdeficit. Ved en passende, konstant belastning kan iltoptagelsen stabiliseres i steady state. Efter arbejdet forbliver den forhøjet i en periode, som ofte kaldes iltgæld eller EPOC.
I den første video tegner og forklarer jeg overblikket på C/B-niveau. Den næste går mere i dybden med energisystemerne på A/B-niveau.
Videoforklaring på C/B-niveau
Video med flere detaljer på A/B-niveau
Først: ATP, aerob og anaerob energiomsætning
Musklerne bruger ATP til at trække sig sammen. ATP skal hele tiden gendannes. Aerob energiomsætning bruger ilt i respirationen, mens anaerobe processer kan bidrage uden direkte brug af ilt. Energisystemerne arbejder samtidig; deres relative bidrag ændrer sig med belastning og tid.
Vil du kende grundlaget, kan du begynde med overblikket over respirationen.
Iltdeficit – arbejdets begyndelse
Forestil dig, at du går fra hvile til et roligt løb i konstant tempo. Energibehovet stiger hurtigere, end den aerobe ATP-dannelse når op på det nye niveau. Iltdeficit er forskellen mellem den iltmængde, der ville svare til at dække arbejdet aerobt, og den faktiske iltoptagelse i denne overgang.
ATP-lageret og især kreatinfosfat kan bidrage hurtigt. Kreatinfosfat hjælper med at gendanne ATP fra ADP. Desuden kan glykolysen levere ATP med samtidig dannelse af laktat. Aerob respiration foregår allerede fra starten og øger gradvist sit bidrag.
Myoglobin i musklerne kan afgive en mindre mængde bundet ilt. Det støtter iltkrævende processer og er derfor ikke i sig selv anaerob ATP-dannelse.
Hvad betyder steady state?
Steady state betyder en nogenlunde stabil tilstand. Ved moderat, konstant arbejde stabiliseres iltoptagelsen, og den aerobe ATP-dannelse dækker hovedparten af energibehovet. Puls og vejrtrækning er typisk højere end i hvile, men behøver ikke fortsætte med at stige hurtigt.
Det betyder ikke, at kroppen står stille, eller at alle værdier er helt konstante. Der foregår stadig løbende omsætning af stoffer. Under langvarigt arbejde kan bl.a. varme og væsketab påvirke pulsen, selv om tempoet er konstant.
Ved meget hårdt arbejde opnår man ikke nødvendigvis et stabilt niveau. Et 2.000-meterløb i maksimalt tempo er derfor ikke et godt standardeksempel på moderat steady state.
Iltgæld og EPOC – efter arbejdet
Når du stopper, falder iltoptagelsen gradvist mod hvileniveauet. Den ekstra iltoptagelse over hvileniveauet kaldes EPOC, en forkortelse for excess post-exercise oxygen consumption. På dansk bruges ofte betegnelsen iltgæld.
I denne periode gendannes bl.a. kreatinfosfat, og iltdepoter genopfyldes. Forhøjet temperatur, kredsløb, vejrtrækning og hormonpåvirkning bidrager også til det højere stofskifte. Laktat kan bruges som brændstof eller indgå i dannelse af glukose; det er ikke bare et affaldsstof, der skal fjernes.
“Tilbagebetaling” er derfor et forenklet billede. Den ekstra iltoptagelse efter arbejdet er ikke nødvendigvis lig med iltdeficittet i begyndelsen, og efterforbrændingens størrelse afhænger af arbejdet.
Sådan aflæser du en iltoptagelseskurve
- Før arbejdet: Markér iltoptagelsen i hvile.
- Efter start: Tegn, at iltoptagelsen stiger gradvist. Forskellen til det anslåede aerobe behov viser iltdeficittet.
- Under moderat, konstant arbejde: Markér et nogenlunde stabilt niveau som steady state.
- Efter stop: Markér den ekstra iltoptagelse over hvileniveauet som EPOC.
Skriv på tegningen, hvilke energisystemer der bidrager. Forbind derefter kurven med blodets transport og afgivelse af ilt og RQ og RER.
