En kartoffelstav kan blive blødere, uden at du har sat ét eneste tal på din observation. Men vejer du den før og efter forsøget, kan du også måle, hvor meget massen ændrer sig. Begge dele er data – de fortæller bare noget forskelligt!
Kvalitativ data arbejder med egenskaber, beskrivelser og fortolkning. Kvantitativ data arbejder med tal, målinger og optællinger. I videoen nedenfor tegner og forklarer jeg forskellen. Bagefter bruger vi konkrete eksempler til at se, hvordan de to tilgange kan supplere hinanden.
Video: kvalitativ og kvantitativ empiri / data
Hvad er forskellen på kvalitativ og kvantitativ empiri?
Når du undersøger noget, skal du vælge, hvilke observationer der kan besvare dit spørgsmål. Vil du beskrive et farveskift, måle en temperatur eller forstå en persons oplevelse? Valget hænger sammen med, hvilken type data du har brug for.
| Punkt | Kvalitativ metode | Kvantitativ metode |
|---|---|---|
| Datatype | Ord, beskrivelser og observationer | Tal, antal og målinger |
| Fremgangsmåde | Beskriv og fortolk egenskaber eller oplevelser | Mål, tæl og sammenlign resultater |
| Eksempel fra NV | Beskriv farven på en indikator | Mål pH med et pH-meter |
| Eksempel på spørgsmål | Hvordan ser reaktionen ud? | Hvor meget ændrer temperaturen sig? |
| Analyse | Find mønstre i beskrivelser | Beregn fx gennemsnit og vis data i en graf |
En observation er noget, du registrerer det kalder vi også for empiri. Et forsøg kan derfor indeholde både kvalitative observationer og kvantitative målinger.
Kvalitative data: hvad ser du, og hvordan beskriver du det?
I naturfag kan kvalitative data (empiri) være beskrivelser af en væskes farve, et materiales konsistens eller et dyrs adfærd. Du kan for eksempel notere, at en opløsning skifter fra blå til gul, eller at en kartoffelstav bliver blød og bøjelig.
Det er nyttige oplysninger, men beskrivelsen skal være præcis. “Der skete noget” fortæller meget lidt. “Opløsningen skiftede fra blå til gul efter opvarmning” gør det lettere for andre at forstå observationen. Notér gerne, hvad du vil kigge efter, inden forsøget begynder.
Når man undersøger mennesker, kan kvalitative metoder også være interviews og observation af adfærd. Her kan man undersøge oplevelser og begrundelser. Et interview kan give mulige forklaringer, men fastslår ikke automatisk, hvad der forårsager en bestemt adfærd.
Kvantitative data: hvor meget, hvor mange og hvor hurtigt?
Kvantitative data (empiri) udtrykkes med tal. Det kan være massen af en kartoffelstav i gram, temperaturen i grader celsius eller antallet af bænkebidere under en sten. Målinger skal have relevante enheder, mens en optælling eksempelvis kan angives som antal individer.
Med tal kan du beregne forskelle og gennemsnit og undersøge mønstre i en graf. Men et tal er ikke nødvendigvis præcist: En vægt, der viser 10,0 g, har stadig en måleusikkerhed. Måleudstyr, prøveudvælgelse og fremgangsmåde har betydning for, hvad du kan konkludere.
Eksempel: kombinér to slags empiri i samme undersøgelse
Lad os vende tilbage til kartoflen. Du undersøger, hvordan forskellige saltkoncentrationer påvirker kartoffelstave. Før og efter forsøget vejer du stavene og beskriver, om de føles faste eller bløde.
Sæt eksempelvis, at en stav vejer 10,0 g før forsøget og 9,2 g efter. Det er kvantitative data: Massen er faldet med 0,8 g, svarende til 8 %. At staven samtidig er blevet mere bøjelig, er en kvalitativ observation.
Observationerne supplerer hinanden. Massemålingen viser størrelsen af ændringen, mens beskrivelsen viser en ændring i vævets egenskaber. Forklaringen kan du arbejde videre med på siden om osmose.
Eksempler på kvalitative og kvantitative data i NV
| Undersøgelse | Kvalitative data | Kvantitative data |
|---|---|---|
| Plantevækst | Bladenes farve og plantens udseende | Højde i cm og antal blade |
| Kemisk reaktion | Farveskift og synlig gasudvikling | Temperatur i °C og reaktionstid i sekunder |
| Osmose i kartofler | Om kartoffelstaven føles fast eller blød | Masse i gram før og efter forsøget |
Læg mærke til, at emnet ikke bestemmer datatypen. Du kan godt undersøge den samme plante eller kemiske reaktion med begge tilgange. Omvendt bliver et spørgeskema ikke automatisk kvalitativt: Faste svar, som tælles sammen, giver ofte kvantitative data, mens frie svar kan analyseres kvalitativt.
Styrker og svagheder ved de to metoder
Kvantitativ empiri gør det muligt at sammenligne resultater systematisk og undersøge, hvor stor en forskel er. Til gengæld kan tallene overse forhold, du ikke har valgt at måle. En præcis måling af plantehøjde fortæller eksempelvis ikke alene, hvorfor bladene er blevet gule.
Kvalitative empiri kan fremhæve egenskaber, variation og oplevelser, som en enkelt måling ikke viser. Til gengæld kan beskrivelser være svære at sammenligne, hvis observatørerne bruger forskellige kriterier. Også her kræves en systematisk fremgangsmåde.
Ingen af metoderne er i sig selv bedst eller mest videnskabelig. Det afgørende er, om empirien passer til spørgsmålet, og om undersøgelsen er gennemført ordentligt.
Sådan vælger du empiri til din NV-opgave
De spørgsmål du opstiller, bestemmer hvilken slags empiri der giver det korrekte svar, spørgsmålet: “Hvordan påvirker saltkoncentrationen kartoflens masse?” lægger op til kvantitative målinger af. Modsat vil spørgsmålet: “Hvordan ændres kartoffelstavens konsistens?” lægge op til kvalitative systematiske beskrivelser. Du kan satgens bruge begge slags empiri i den samme opgave, hvis begge hjælper dig med at besvare din problemstilling.
Planlæg derefter, hvad du ændrer, hvad du registrerer, og hvad du holder ens. I kartoffelforsøget bør blandt andet stavenes størrelse og tiden i opløsningen være sammenlignelige. Det er variabelkontrol, og det er en anden del af forsøgsdesignet end valget mellem kvalitative og kvantitative data.
Skeln også mellem, om du selv indsamler data, eller bruger andres. Det handler om primære og sekundære data. Begge kan være enten kvalitative eller kvantitative.
Til sidst skal konklusionen passe til undersøgelsen. En statistisk sammenhæng viser ikke alene en årsag. Her er det nyttigt at kende forskellen på kausalitet og korrelation.
Kort øvelse: hvilken datatype?
Du skriver i dine noter: “Væsken blev uklar”, “Temperaturen steg fra 20 til 28 °C” og “Der var 12 bænkebidere under stenen”. Hvilke observationer er kvalitative, og hvilke er kvantitative?
Svar: Beskrivelsen af uklarhed er kvalitativ. Temperaturmålingen og optællingen er kvantitative. Prøv derefter at finde begge datatyper i et forsøg, du selv har lavet.
Tegn gerne forsøgsopstillingen, og skriv observationerne ved siden af. Når du kan forklare, hvad du registrerer, og hvorfor det hjælper dig med at besvare spørgsmålet, er du godt på vej til at vælge en brugbar metode.
