Stigningsnedbør, også kaldet stigningsregn, opstår, når fugtig luft tvinges op over bakker eller bjerge. Luften udvider sig og bliver koldere. Vanddamp kan derefter fortættes til skydråber, som kan vokse og falde som nedbør.
I videoen tegner og forklarer jeg luftens vej op over bjerget og ned på den anden side. Bagefter kan du bruge forklaringen i regneopgaven længere nede.
Hvorfor bliver luften koldere, når den stiger?
Lufttrykket bliver lavere med højden. Når en luftmasse stiger, udvider den sig og bruger energi på at skubbe den omgivende luft til side. Derfor falder dens temperatur. Det kaldes adiabatisk afkøling: Temperaturen ændres ved udvidelsen uden varmeudveksling med omgivelserne.
Efterhånden kan luften blive mættet med vanddamp. Vanddampen begynder så at kondensere, altså blive til små vanddråber. Dråberne danner en sky. Først når dråber eller iskrystaller vokser tilstrækkeligt, kan der falde nedbør. Læs mere om hvordan nedbør dannes.
Hvor meget falder temperaturen pr. 100 meter?
| Luftens tilstand | Temperaturændring ved opstigning | Forklaring |
|---|---|---|
| Umættet luft | Ca. 1 °C pr. 100 meter | Tøradiabatisk afkøling: Luften udvider sig, uden at vanddamp kondenserer. |
| Mættet luft med kondensation | Ofte ca. 0,5 °C pr. 100 meter i skoleopgaver | Fugtadiabatisk afkøling: Kondensation frigiver energi og dæmper temperaturfaldet. |
“Tøradiabatisk” betyder ikke, at luften slet ikke indeholder vanddamp. Den er blot endnu ikke mættet. Den fugtadiabatiske afkøling er heller ikke altid 0,5 °C pr. 100 meter; den afhænger bl.a. af temperaturen. Tallet er en nyttig forenkling i regneopgaver.
Disse tal beskriver en luftmasse, der bevæger sig opad. De er ikke en fast regel for temperaturforskellen mellem alle steder i atmosfæren.
Fønvind: Hvad sker der på læsiden?
Når luften passerer toppen og synker på læsiden, stiger trykket. Luften presses sammen og bliver varmere. Når luften er umættet, regner vi med en opvarmning på ca. 1 °C pr. 100 meter.
I den enkle model har luften mistet noget vand som nedbør på vindsiden. På læsiden kan den derfor ende varmere og med lavere relativ luftfugtighed end før opstigningen. Det kaldes føn eller føhnvind. Læsiden kan også få mindre nedbør og ligge i regnlæ. I virkeligheden findes flere mekanismer bag fønvinde.
Opgave om stigningsnedbør
En luftmasse har temperaturen 25 °C ved foden af et 4.000 meter højt bjerg. I denne forenklede opgave antager vi, at kondensation begynder, når luftens temperatur når 15 °C. Brug 1 °C pr. 100 meter før kondensation og 0,5 °C pr. 100 meter under kondensation. På hele nedstigningen antager vi umættet luft og 1 °C opvarmning pr. 100 meter.
- I hvilken højde begynder skydannelsen?
- Hvad er temperaturen på toppen?
- Hvad er temperaturen ved foden på læsiden, 4.000 meter under toppen?
Prøv selv, før du læser svarene. Vi beregner skybasen, altså skyens nederste højde, og ikke den præcise højde, hvor regn begynder at falde.
Svar og beregninger
- Skybase: 1.000 meter. Luften skal afkøles 25 − 15 = 10 °C. Med 1 °C pr. 100 meter kræver det 10 × 100 = 1.000 meters opstigning.
- Toppen: 0 °C. Fra 1.000 til 4.000 meter er der 3.000 meter. Temperaturfaldet bliver 30 × 0,5 = 15 °C. Temperaturen på toppen er derfor 15 − 15 = 0 °C.
- Læsiden: 40 °C. På nedstigningen stiger temperaturen 40 × 1 = 40 °C. Sluttemperaturen bliver 0 + 40 = 40 °C.
Resultaterne gælder opgavens antagelser. I atmosfæren ændres dugpunktet også under opstigning, og den fugtadiabatiske afkøling varierer. En oplysning om dugpunktet ved jordoverfladen kan derfor ikke uden videre bruges som en fast temperaturgrænse gennem hele opstigningen.

