Her er en forklaring af stigningsnedbør på video:
Stigningsnedbør sker, når en luftmasse bliver tvunget op over et bjerg eller en høj bakke. Når luften stiger, bliver den køligere, fordi den bevæger sig opad, hvor lufttrykket er lavere. Dette kaldes adiabatisk afkøling.
Tøradiabatisk Afkøling. I starten, når luften er tør (ikke mættet med vanddamp), falder temperaturen med cirka 1 grad Celsius for hver 100 meter, den stiger. Dette sker, fordi luften udvider sig og køler af, når trykket falder, uden at der sker nogen kondensation.
Fugtadiabatisk Afkøling. Når luften bliver tilstrækkeligt kølig, når den sit dugpunkt, hvilket betyder, at den bliver mættet med vanddamp. Her begynder vanddampen at kondensere til små vanddråber, hvilket frigiver noget varme. På grund af denne varmefrigivelse falder temperaturen nu kun med cirka 0,5 grader Celsius for hver 100 meter, den stiger. Dette kaldes fugtadiabatisk afkøling. Kondensationen danner skyer og kan føre til regn på bjergsiden.
Når luften kommer over bjerget og begynder at synke ned på den anden side, opvarmes den igen med 1 grad Celsius pr. 100 meter, fordi den nu er tør igen. Dette kan føre til varmere og tørrere forhold på den modsatte side af bjerget, kendt som en føhnvind.
Opgave stigningsnedbør:
Boost din viden om stigningsnedbør ved at lave denne opgave:
Når du har set videoen, så løs denne opgave: (Resultatet findes nedenunder. Men prøv at løse opgaven først inden du kigger):
En luftmasse med en starttemperatur på 25 grader Celsius bevæger sig op over et bjerg, der er 4000 meter højt.
1) I hvilken højde begynder regnen at falde, hvis dugpunktet er 15 grader Celsius?
2) Hvad er temperaturen på toppen af bjerget?
3) Hvad er temperaturen, når luften er kommet de 4000 meter ned af bjerget på den anden side som en føhnvind?
Resultater:
1) Højde for nedbør: Regnen begynder at falde, når luften når en højde, hvor temperaturen falder til dugpunktet på 15 grader Celsius. Med en starttemperatur på 25 grader Celsius og en tøradiabatisk afkøling på 1 grad pr. 100 meter, når luften sit dugpunkt efter cirka 1000 meter. Så regnen begynder at falde i en højde af 1000 meter.
2) Temperatur på toppen af bjerget: Fra 1000 meter til toppen af bjerget (4000 meter) afkøles luften fugtadiabatisk med 0,5 grader pr. 100 meter. Det betyder, at temperaturen falder yderligere 15 grader fra 1000 til 4000 meter. Derfor er temperaturen på toppen af bjerget 0 grader Celsius.
3) Temperatur på bagsiden: Når luften synker som føhnvind på den anden side af bjerget, opvarmes den tøradiabatisk med 1 grad pr. 100 meter. Fra 0 grader Celsius på toppen til jordniveau (4000 meter ned), her stiger temperaturen med 40 grader, hvilket giver en sluttemperatur på 40 grader Celsius på den anden side af bjerget
