Kondensering, også kaldet kondensation, er overgangen fra gas til væske. Når vanddamp i luften afkøles tilstrækkeligt, kan den blive til små vanddråber. Det er fx derfor, et koldt glas kan blive vådt på ydersiden.
I den korte video viser jeg et forsøg med glas ved forskellige temperaturer. Se, hvilke glas der får dug, og brug bagefter dugpunktskurven til at forklare forskellen.
Hvor kommer vandet på ydersiden af glasset fra?
Vanddråberne kommer fra vanddamp i den omgivende luft. De er ikke vand, der er sivet gennem glasset. Vanddamp er usynlig; de synlige dråber på glasset er flydende vand.
Et koldt glas afkøler luften lige ved overfladen. Når denne luft bliver tilstrækkeligt kold, bliver den mættet med vanddamp. Så kan vanddamp kondensere på glasset. Et varmere glas giver ikke den samme afkøling og får derfor ikke nødvendigvis dug.
Hvad er dugpunkt?
Dugpunktet er den temperatur, luften skal afkøles til for at blive mættet med vanddamp ved det aktuelle vanddampindhold og tryk. Ved mætning er den relative luftfugtighed 100 %. Yderligere afkøling kan føre til kondensation.
Jo mere vanddamp der er i luften ved en given temperatur, desto højere ligger dugpunktet. Derfor kan samme kolde glas få meget dug i fugtig luft og mindre eller ingen dug i tør luft.
Sådan bruger du dugpunktskurven
Kurven viser sammenhængen mellem temperatur og vanddampindhold ved mætning. Den bruges i skolemodellen til at undersøge, hvornår afkøling kan give kondensation.
- Find luftens temperatur på x-aksen.
- Aflæs ved kurven, hvilket vanddampindhold der svarer til mætning ved denne temperatur.
- Markér det aktuelle vanddampindhold under kurven.
- Følg i den forenklede model dette niveau mod lavere temperatur, til du rammer kurven. Temperaturen her er et overslag over dugpunktet.
Over mætningsgrænsen kan vanddampen ikke blive ved med at være på gasform under de samme betingelser. Noget af vandet vil kondensere. Hvis grafen angiver gram pr. m³, skal du være opmærksom på, at den vandrette aflæsning er en forenkling: Luftens rumfang kan også ændre sig ved afkøling.
Relativ luftfugtighed – hvad betyder procenten?
Relativ luftfugtighed beskriver, hvor tæt vanddampen er på mætning ved den aktuelle temperatur. I skoleopgaver med denne kurve bruges ofte:
Relativ luftfugtighed ≈ aktuelt vanddampindhold / vanddampindhold ved mætning × 100 %
Hvis luften fx indeholder 8,5 gram vanddamp pr. m³, og mætningsværdien ved samme temperatur er 17 gram pr. m³, bliver resultatet ca. 50 %. Procenten betyder ikke, at halvdelen af luften er vand.
Forklar forsøget med dine egne ord
Sammenlign et koldt og et varmt glas i samme lokale. Hvorfor ændrer glassenes temperatur den lokale relative luftfugtighed, selv om luften til at begynde med indeholder samme mængde vanddamp? Brug ordene afkøling, mætning, dugpunkt og kondensation i dit svar.
Vil du selv måle dugpunktet, kan du følge øvelsesvejledningen om dugpunkt og luftfugtighed. Her kan du også arbejde med måleusikkerhed og aflæsning.
Fra dug på et glas til skyer og nedbør
Det samme grundprincip indgår i skydannelse: Fugtig luft afkøles, og vanddamp kan blive til skydråber. Dug dannes derimod på en overflade og er ikke regn, der falder fra en sky. Fortsæt til nedbørsdannelse og stigningsnedbør for at følge sammenhængen i atmosfæren.
