...
Nedbør og Årstider

Hvorfor har vi årstider? Jordens hældning og sollys

Vi har årstider, fordi Jordens rotationsakse hælder, mens Jorden bevæger sig rundt om Solen. Hældningen ændrer både dagens længde og den vinkel, sollyset rammer med. Derfor får Danmark mere solenergi om sommeren end om vinteren.

I videoen tegner og forklarer jeg årstiderne. Følg især Jordens akse gennem banen: Den peger omtrent samme vej hele året. Netop det forklarer, hvorfor de to halvkugler har modsatte årstider.

Bliv medlem for at få adgang til alle videoer

For at åbne op for indholdet skal du være tilmeldt.

Already a member? Log ind her

Jordens rotationsakse hælder cirka 23,5 grader

Rotationsaksen er den tænkte linje gennem Nordpolen og Sydpolen, som Jorden drejer omkring. Den hælder cirka 23,5° i forhold til en linje vinkelret på Jordens baneplan. Baneplanet er den flade, vi kan forestille os gennem Jordens bane om Solen.

Du kan også møde vinklen 66,5°. Den måles mellem aksen og selve baneplanet. De to tal beskriver altså samme hældning målt fra hver sin retning.

Hvorfor giver hældningen sommer og vinter?

Når den nordlige halvkugle hælder mod Solen, står Solen højere på himlen midt på dagen. Samtidig er Solen over horisonten i flere timer. Vi får både mere koncentreret solstråling og længere tid med sollys. Det giver sommer på den nordlige halvkugle.

Et halvt år senere hælder den nordlige halvkugle væk fra Solen. Solen står lavere, og dagene er kortere. Derfor modtager vi mindre solenergi, og det bliver vinter. På den sydlige halvkugle er forløbet modsat.

Solhøjde og solvinkel: Samme lys fordeles over forskelligt areal

Solhøjde er Solens vinkel over horisonten. Når Solen står højt, rammer strålerne mere stejlt og fordeler energien over et mindre areal. Når Solen står lavt, fordeles samme mængde stråling over et større areal.

Forestil dig en lommelygte rettet mod et bord. Peger du lige ned, får du en lille lysplet. Vipper du lygten, bliver pletten større, og lyset bliver mindre intenst pr. areal. Sammenligningen hjælper med at forklare solstrålernes indfaldsvinkel.

Skyldes sommeren, at Jorden er tættere på Solen?

Afstanden til Solen ændrer sig lidt gennem året, men det er ikke hovedforklaringen på årstiderne. Hvis afstanden alene skabte sommer og vinter, skulle begge halvkugler have sommer samtidig. Det har de ikke. Hældningen og fordelingen af sollys er afgørende.

Hvad markerer den nordlige og sydlige vendekreds?

At Solen står i zenit betyder, at den står lodret over et sted. Det kan kun ske mellem vendekredsene. Deres breddegrader hænger sammen med aksehældningen:

  • Den nordlige vendekreds ligger cirka 23,5° nord. Ved solhvervet i juni står Solen i zenit her.
  • Den sydlige vendekreds ligger cirka 23,5° syd. Ved solhvervet i december står Solen i zenit her.
  • Ækvator ligger ved 0°. Ved jævndøgn i marts og september står Solen i zenit over ækvator.

Solen står derfor aldrig i zenit i Danmark. Selv om sommeren rammer sollyset her mere skråt end ved steder længere mod syd.

Hvad er solhverv og jævndøgn?

Sommersolhverv er årets længste dag på den nordlige halvkugle, omkring 20.–21. juni. Vintersolhverv er årets korteste dag, omkring 21.–22. december. Datoerne kan variere lidt fra år til år.

Ved jævndøgn i marts og september er dag og nat omtrent lige lange. “Omtrent” er vigtigt, fordi atmosfærens brydning af sollyset og måden, solopgang og solnedgang defineres på, giver en mindre forskel.

Hvorfor er den længste dag ikke nødvendigvis den varmeste?

Land og især hav tager tid om at blive varmet op og kølet ned. Temperaturen afhænger derfor af energibalancen over en periode. I Danmark kommer den varmeste del af året normalt senere end sommersolhverv. Vejret den enkelte dag påvirkes desuden af skyer, vind og luftmasser.

Årstidernes forskellige opvarmning flytter også tryk- og regnbælter i det globale vindsystem. Det er blandt andet vigtigt for monsunen.

Tegn årstiderne og forklar med egne ord

  • Tegn Solen og Jorden fire steder i banen. Lad aksen pege samme vej på alle fire tegninger.
  • Markér sommer og vinter på begge halvkugler.
  • Forklar hver for sig, hvordan daglængde og indfaldsvinkel ændrer opvarmningen.
  • Placér vendekredsene, jævndøgn og solhverv på din tegning.
Portræt af Claus Gudum Faaborg

Claus Gudum Faaborg

februar 01, 2025

Bliv opdateret

Følg med og bliv klogere, når jeg udgiver nye videoer på YouTube

Ibsen Venning Brixius, skatterådgivning og køberådgivning