Vinde og luftryk

Sø- og landbrise

Alexander Ibsen, Partner i IVB, Master i skat, LL.M, cand.merc.(jur.)

Claus Gudum Faaborg

februar 01, 2025
Sø- og landbrise

Sø- og landbriser er lokale vindsystemer, der opstår på grund af temperaturforskelle mellem land og vand, hvilket skaber trykvariationer. Om dagen blæser søbrisen fra havet mod land, mens landbrisen om natten blæser fra land mod havet.

Før du kaster dig ud i denne forklaring, kan det være nyttigt at du kender til dannelse termiske tryk og nedbørsdannelse.

Videoforklaring af sø- og landbrise

Sø- og landbrise

Sø- og landbriser er lokale vindsystemer, der opstår på grund af forskelle i varmekapacitet mellem land og vand, hvilket skaber trykforskelle. Disse briser er mest udtalte ved kystnære områder og kan påvirke både vejret og klimaet lokalt.

Søbrisen opstår typisk om dagen, når solen opvarmer landjorden hurtigere end havet. Land har en lavere varmekapacitet end vand, hvilket betyder, at det opvarmes og afkøles hurtigere. Denne hurtigere opvarmning får luften over land til at stige, hvilket skaber et lavtryk ved jordoverfladen. Samtidig er luften over havet køligere og tættere, hvilket skaber et højtryk. Som følge af trykforskellen blæser vinden fra havet (højtryk) mod land (lavtryk). Denne bevægelse kan føre til dannelse af skyer og nedbør, især hvis den fugtige havluft bliver løftet og afkølet, hvilket medfører kondensation.

Landbrise opstår om natten fordi landjorden afkøles hurtigere end havet, igen på grund af jord har en lavere varmekapacitet. Dette medfører, at luften over land bliver køligere og tættere, og dermed skabes et højtryk. Havet, med sin højere varmekapacitet, holder bedre på varmen, hvilket resulterer i et lavtryk over vandet. Vinden blæser nu fra land (højtryk) mod havet (lavtryk), hvilket kaldes en landbrise. Landbrisen fører ofte til klarere vejr over land, da den køligere og tørre luft fra landjorden reducerer skydannelse.Disse briser er et eksempel på, hvordan forskelle i varmekapacitet kan skabe lokale vindsystemer, der påvirker både vejrforhold og klima i kystnære områder.

Disse briser er et eksempel på, hvordan forskelle i varmekapacitet kan skabe lokale vindsystemer, der påvirker både vejrforhold og klima i kystnære områder.

Boost din viden om sø- og landbrise

Frem med tegneredskaberne og tegn figuren fra video. Skriv noter til så du forstår processen.

Sørg for du kan svare på disse spørgsmål:

1) Hvad bliver hurtigst varmt i solskin. jord eller vand? Kan du formlere dit svar og bruge fagordet varmekapacitet i dit svar?

2) Hvor udvikles lavtryk?

3) Hvilken retning blæser vinden?

4) Hvor udvikles der regnvejr og solskin? forklar hvorfor…

Bliv opdateret

Følg med og bliv klogere, når jeg udgiver nye videoer på YouTube

Ibsen Venning Brixius, skatterådgivning og køberådgivning