Hvorfor blæser vinden, og hvorfor giver lavtryk ofte skyer og regn? Højtryk og lavtryk er områder, hvor lufttrykket er henholdsvis højere og lavere end i omgivelserne. Forskellene sætter luften i bevægelse. Her ser vi især på termiske tryk, som hænger sammen med opvarmning og afkøling.
I videoen tegner og forklarer jeg, hvordan termiske højtryk og lavtryk dannes. Vi starter med, hvad lufttryk er, og følger derefter sammenhængen fra en varm eller kold overflade til vind og vejr.
Hvad er lufttryk?
Luft består af molekyler og har masse. Tyngdekraften holder atmosfæren omkring Jorden, og luften over os bidrager til et tryk ved overfladen. Lufttryk er kraft pr. areal, og i vejrudsigter angives det normalt i hektopascal, hPa. Det måles med et barometer.
Jo højere op vi kommer, desto mindre luft ligger over os, og trykket falder. Når vi sammenligner højtryk og lavtryk på et vejrkort, bruger vi normalt værdier, der er omregnet til havniveau. Så bliver højdeforskelle ikke forvekslet med vejrbestemte trykforskelle.
Hvad er forskellen på højtryk og lavtryk?
Et højtryk har højere tryk end områderne omkring det. Et lavtryk har lavere tryk. Betegnelserne er relative: Det er forskellen til omgivelserne, der afgør, hvilken vej trykkraften virker.
| Forhold | Højtryk | Lavtryk |
|---|---|---|
| Tryk i forhold til omgivelserne | Højere | Lavere |
| Typisk bevægelse nær overfladen | Luft strømmer udad | Luft strømmer indad |
| Typisk lodret bevægelse | Luft synker | Luft stiger |
| Ofte forbundet med | Stabilt vejr og færre skyer | Skydannelse og mulighed for nedbør |
Tabellen viser hovedmønstre. Højtryk er ikke en garanti for sol, og lavtryk giver ikke nødvendigvis regn overalt. Luftens fugtighed, årstiden og andre bevægelser i atmosfæren har også betydning.
Hvordan dannes et termisk lavtryk?
Termisk betyder, at temperatur spiller en central rolle. Solen opvarmer jordoverfladen, som derefter kan opvarme luften over sig. Varmere luft udvider sig og får normalt lavere densitet, altså mindre masse pr. rumfang, end den køligere luft omkring den. Derfor kan den stige.
Når en luftsøjle bliver varm, fylder den mere i højden. Det ændrer trykforholdene oppe i atmosfæren, så luft kan strømme væk deroppe. Hvis der samlet fjernes luft fra søjlen, falder trykket ved overfladen. Der udvikles et termisk lavtryk, og luft fra omgivelserne strømmer ind nær jorden.
Det er altså ikke et tomt hul, som den stigende luft efterlader. Trykket afhænger af massen af luft i hele søjlen. Denne sammenhæng forklarer, hvordan opvarmning kan føre til lavere overfladetryk.
Hvordan dannes et termisk højtryk?
Når luften over en kold overflade afkøles, bliver den tættere og kan synke. Luftmassen bliver mere sammentrukket i højden, og cirkulationen kan føre til, at der samles mere luft i søjlen. Det øger trykket ved overfladen og kan danne et termisk højtryk.
Stærk afkøling over store landområder om vinteren kan give sådanne højtryk. Bemærk, at højtryk ikke betyder høj temperatur. Et vinterhøjtryk kan tværtimod være meget koldt.
Hvorfor blæser vinden fra højtryk mod lavtryk?
Trykforskellen giver en kraft mod lavere tryk. Den kaldes trykgradientkraften. En gradient er en ændring over en afstand. En stor trykforskel over kort afstand giver derfor en stærk trykgradient.
På den roterende Jord bliver vindens bevægelse også afbøjet af corioliskraften. Ved overfladen spiller friktion mod underlaget ind. Derfor går vinden ikke bare i en ret linje fra højtrykkets centrum til lavtrykkets.
Hvorfor dannes der ofte skyer ved lavtryk?
Når luft stiger til lavere tryk, udvider den sig og afkøles. Bliver den kold nok, kan vanddamp fortættes til små dråber. Det kaldes kondensation og er med til at danne skyer. Vokser dråber eller iskrystaller tilstrækkeligt, kan der komme nedbør. Se hvordan nedbør dannes.
Synkende luft presses sammen og bliver varmere. Det kan få skydråber til at fordampe, så skyer opløses. Om vinteren kan højtryk dog også give tåge eller lave skyer tæt ved en kold overflade.
Fra lokale tryk til det globale vindsystem
Ved en kyst kan forskellig opvarmning af land og hav skabe sø- og landbrise. På større skala indgår opvarmning og afkøling i det globale vindsystem.
Ikke alle højtryk og lavtryk er rent termiske. Bevægelser i atmosfæren og mødet mellem varme og kolde luftmasser spiller også en vigtig rolle, blandt andet for de lavtryk, der ofte passerer Danmark.
Tegn sammenhængen mellem temperatur, tryk og vind
- Tegn en varm og en kold overflade med luftsøjler over. Vis bevægelserne med pile.
- Forklar, hvorfor “luften stiger” alene ikke er hele forklaringen på overfladetrykket.
- Hvorfor kan der dannes skyer, når luft stiger?
- Hvorfor kan et højtryk give både en varm sommerdag og en kold vinterdag?
