Fødevarers klimaaftryk er den samlede klimapåvirkning fra de drivhusgasser, der udledes gennem de dele af produktionen, en beregning omfatter. Forskellene skyldes blandt andet dyrkning, husdyr, arealforbrug, forarbejdning og transport. Derfor skal vi følge mere end madens rejse til supermarkedet.
I videoen tegner jeg sammenhængen mellem fødevareproduktion, ressourceforbrug og drivhusgasser med udgangspunkt i CONCITOs data. Følg først, hvad der udledes, og derefter, hvordan udledningerne kan sammenlignes.
Klimaaftryk måles normalt i CO₂-ækvivalenter
Landbruget udleder blandt andet kuldioxid, CO₂, metan, CH₄, og lattergas, N₂O. Metan dannes eksempelvis ved drøvtyggeres fordøjelse og under visse forhold ved lagring af husdyrgødning. Lattergas kan dannes gennem mikroorganismers omsætning af kvælstof i jord og gødning.
Gasserne har forskellige opvarmningseffekter og levetider. For at sammenligne omregnes de til CO₂-ækvivalenter, CO₂e, med en angivet tidshorisont og metode. En værdi i kg CO₂e er derfor ikke det samme som kg ren CO₂. Se drivhuseffekten og kvælstofkredsløbet for processerne bag.
Hvorfor har især oksekød ofte et højt klimaaftryk?
Husdyr skal have foder, og noget af foderets energi bruges til vedligeholdelse, bevægelse og varme frem for at blive til spiseligt produkt. Foderproduktionen kan derfor kræve et stort areal. Drøvtyggeres metanudledning øger desuden klimaaftrykket.
Mange plantefødevarer har et lavere klimaaftryk pr. kilogram end især oksekød. Men ”kød” og ”grøntsager” er brede grupper med stor variation. Sammenlign samme produktgrundlag og realistiske portioner. En sammenligning pr. kilogram mad besvarer et andet spørgsmål end en sammenligning pr. måltid, energimængde eller proteinmængde.
Mælk er også knyttet til kvægets fordøjelse, foder og gødning. Klimaaftrykket afhænger blandt andet af, hvordan belastningen fordeles mellem mælk, kød og andre produkter. Der findes derfor ikke én universel værdi for alle mælkeprodukter.
Livscyklus: Hvilke trin tæller med?
En livscyklusvurdering, LCA, følger relevante trin fra råvarer og landbrug til eksempelvis forarbejdning, emballage, transport, køling og detailhandel. Beregningens systemgrænse angiver, hvilke trin der er med. Hjemmets madlavning og madspild er ikke nødvendigvis inkluderet i en faktor ved butikkens køledisk.
Transport kan være vigtig, især ved energikrævende transportformer, men afstand alene afgør ikke klimaaftrykket. Produktionsformen og fødevaretypen kan fylde mere. Læg derfor ikke automatisk et ekstra transportbidrag oven i en værdi, som allerede omfatter transport.
Arealforbrug og indirekte arealændringer, iLUC
Når et bestemt skov- eller engareal bliver til mark, er det en direkte arealændring. Kulstof i jord og vegetation kan frigives. Indirekte arealændringer, iLUC, handler om, at efterspørgsel efter jord og fødevarer kan ændre produktionen og medføre omlægning andre steder.
CONCITOs Den Store Klimadatabase inddrager modellerede indirekte arealeffekter. Bidraget varierer mellem produkter og afhænger af antagelser; det kan ikke beskrives med én fast regel om, at klimaaftrykket altid fordobles eller tidobles. Det forbinder emnet med kulstofkredsløbet.
Sådan bruger du tal for fødevarers klimaaftryk
- Notér database, version og enhed. Brug sammenlignelige tal fra samme metode.
- Kontrollér produktet: rå eller tilberedt vare, spiselig del og eventuel emballage eller spild.
- Gang emissionsfaktoren i kg CO₂e/kg med den relevante fødevaremængde i kg.
- Diskuter usikkerheder og forskellen på klima, ernæring og andre miljøhensyn.
Find metode og data hos Den Store Klimadatabase. Fortsæt med beregning af madens CO₂-aftryk og fødevaredagbogen, hvis du vil omsætte forklaringen til en konkret undersøgelse.
Tjek din forståelse
Tegn produktionskæden for en plantefødevare og et animalsk produkt. Markér mulige kilder til CO₂, metan og lattergas. Forklar derefter, hvorfor både systemgrænse, portionsstørrelse og arealændringer kan ændre en sammenligning.
