Måler du selv temperaturen i en sø, eller bruger du målinger fra en offentlig database? Begge dele kan give viden, men de indgår forskelligt i din undersøgelse. Primære data indsamles til den aktuelle undersøgelse. Sekundære data er allerede indsamlet i en anden sammenhæng og bruges igen.
I videoen tegner og forklarer jeg forskellen. Herunder følger vi en undersøgelse af en sø, så du kan se, hvordan de to datatyper kan supplere hinanden, og hvad du skal være opmærksom på.
Hvad er data og empiri?
Data er de oplysninger, du arbejder med. Det kan være måletal, observationer, billeder eller interviewudtalelser. Empiri er viden og materiale, der bygger på erfaringer og undersøgelser af virkeligheden. I en opgave bruger man ofte ordet empiri om det materiale, man analyserer.
Primær og sekundær empiri bruges derfor ofte om samme skelnen som primære og sekundære data: Har du indsamlet materialet til denne undersøgelse, eller genbruger du materiale fra en anden sammenhæng?
Primære data: Du indsamler til din undersøgelse
Forestil dig, at din klasse undersøger, hvordan iltindholdet varierer i en sø. I måler ilt og temperatur på forskellige dybder. Målingerne er primære data i jeres projekt, fordi I indsamler dem for at besvare jeres spørgsmål.
Andre eksempler er observationer af dyr i en skov, et forsøg med plantevækst eller interviews med elever om deres transport til skole. Det er formålet og sammenhængen, der afgør datatypen, ikke om oplysningerne står på papir eller på en computer.
Fordelen er, at I kan vælge steder, tidspunkter og målemetoder, som passer til spørgsmålet. Til gengæld kræver indsamlingen tid, udstyr og planlægning. Få eller upræcise målinger bliver ikke automatisk gode, bare fordi I selv har lavet dem.
Sekundære data: Du bruger eksisterende materiale
I vil måske sammenligne søens iltindhold med tidligere år. Her kan I bruge eksisterende målinger fra en miljøundersøgelse. De er sekundære data i jeres projekt, selv om de var primære data for dem, der oprindeligt indsamlede dem.
Sekundære data kan også være befolkningsstatistik, vejrdata eller resultater fra et tidligere forsøg. De gør det muligt at undersøge længere perioder og større områder, end en klasse selv kan nå.
Udfordringen er, at målingerne måske er lavet med en anden metode eller på et andet tidspunkt af året. Så skal I undersøge, om sammenligningen giver mening.
Forskellen på primære og sekundære data
| Spørgsmål | Primære data | Sekundære data |
|---|---|---|
| Hvor kommer de fra? | Indsamles til den aktuelle undersøgelse | Er indsamlet i en anden sammenhæng |
| Eksempel fra søen | Klassens egne iltmålinger | Tidligere målinger fra samme sø |
| Styrke | Kan tilpasses undersøgelsens spørgsmål | Kan give større overblik og længere tidsserier |
| Udfordring | Kræver arbejde og en god metode | Metode, alder og målgruppe kan være anderledes |
Er primære data altid tal og sekundære data altid tekst?
Nej. Skellet handler om indsamlingens sammenhæng. Både primære og sekundære data kan være kvantitative, altså oplysninger i tal, eller kvalitative, altså oplysninger om egenskaber, oplevelser og betydninger.
Jeres egne iltmålinger er primære og kvantitative. Et interview, I selv gennemfører, kan være primært og kvalitativt. En eksisterende tabel kan være sekundær og kvantitativ. Læs videre om kvalitativ og kvantitativ metode.
Hvordan vurderer du kvaliteten af data?
Reliabilitet handler om pålidelighed: Ville målingerne være tilstrækkeligt stabile, hvis de blev gentaget på samme måde under samme forhold? En iltmåler, der viser meget forskellige værdier uden en reel ændring i vandet, giver et problem med pålideligheden.
Validitet handler om gyldighed: Undersøger materialet faktisk det, I vil finde svar på? En præcis måling ved søens overflade fortæller ikke nødvendigvis, hvor meget ilt der er ved bunden. Høj præcision alene sikrer derfor ikke en relevant konklusion.
Brug de samme spørgsmål til begge datatyper: Hvem indsamlede oplysningerne, hvorfor, hvornår og hvordan? Hvor mange målinger er der? Hvilke enheder bruges? Er der mangler eller forhold, som kan gøre resultatet skævt? Det er en del af kildekritik, hvor man vurderer materialets troværdighed og anvendelighed.
Kombinér datatyperne med et tydeligt formål
Klassens egne målinger kan vise situationen på undersøgelsesdagen. Ældre målinger kan vise, om resultatet passer ind i et længere mønster. Forklar, hvad hver datakilde bidrager med, og hvilke forskelle der begrænser sammenligningen.
Vil I teste en forklaring på ændringerne, skal spørgsmålet omsættes til en hypotese og en forventning, som kan undersøges. Her kan I bruge hypotetisk-deduktiv metode. En forskel mellem to datasæt beviser ikke alene en bestemt årsag; se også kausalitet og korrelation.
Tjek din forståelse
- Giv ét eksempel på primære og ét på sekundære data fra en undersøgelse, du selv kunne lave.
- Kan samme datasæt være primært for én undersøgelse og sekundært for en anden?
- Hvilke oplysninger skal du kende, før du sammenligner klassens målinger med en tabel fra sidste år?
- Forklar forskellen på reliabilitet og validitet med dine egne ord.
