Hvorfor er Vestjylland mange steder fladt og sandet, mens andre dele af Danmark har lerede bakker? En stor del af svaret findes i istiderne. Her følger vi isen og smeltevandet og ser, hvordan de har formet det landskab, vi bor i.
I videoen tegner og forklarer jeg istidslandskabet. Se først den samlede tegning, og brug derefter afsnittene nedenfor til at få styr på de enkelte landskabsformer.
Hvordan former en gletsjer landskabet?
En gletsjer er en stor masse af is, som langsomt bevæger sig. Undervejs kan isen slide på underlaget og rive materiale løs. Det kaldes erosion. Isen transporterer materialet med sig og efterlader det, når den smelter. At materiale bliver lagt et sted, kaldes aflejring.
Materialet kan være ler, sand, grus og store sten. Den slags løst materiale kalder vi sediment. For at forstå landskabet skal vi især skelne mellem sediment, som isen selv aflejrer, og sediment, som smeltevandet aflejrer. De to processer giver forskellige resultater.
Moræne: Isen efterlader usorteret blanding
Isen kan flytte både fine lerpartikler og store sten. Når den smelter, kan materialet blive liggende som en usorteret blanding. Det kaldes moræne. Indeholder blandingen meget ler, kaldes den moræneler.
Under isen kan der dannes et bundmorænelandskab. Det kan være forholdsvis jævnt eller bølget, som vi blandt andet ser på Lolland. Morænelandskab betyder altså ikke automatisk høje bakker.
Ved isens kant kan isen skubbe materiale sammen til bakkedrag. Sådanne bakker kaldes randmoræner. Mols Bjerge og Odsherredbuerne er eksempler på landskaber, hvor isens bevægelser har presset materiale op.
Smeltevand: Vandet sorterer materialet
Når is smelter, strømmer vand ud mod områderne foran gletsjeren. Vandet fører sand og grus med sig. Hvor strømmen bliver langsommere, mister vandet evnen til at transportere det groveste materiale, og det bliver aflejret. Finere materiale kan føres længere væk.
Derfor ligger smeltevandsaflejringer ofte i lag med nogenlunde ens kornstørrelse. Vi siger, at materialet er sorteret. Det adskiller sig fra morænens blanding. Du kan se forskellen nærmere på siden om sediment og sortering.
Foran isen blev store, svagt hældende smeltevandssletter dannet. I Vestjylland kaldes de også hedesletter. Karup Hedeslette er et eksempel. Sand og grus fra smeltevandet præger jorden her.
Hvorfor findes der bakkeøer i Vestjylland?
Under den seneste istid, Weichsel, nåede isen ikke ud over hele Vestjylland. Her blev dele af det gamle bakkelandskab fra den næstsidste istid, Saale, derfor bevaret.
Fra isranden strømmede store smeltevandsfloder vestpå. Vandet fulgte de lavere områder og løb uden om de højtliggende bakker. Undervejs aflejrede floderne sand og grus, som efterhånden dannede de flade smeltevandssletter, også kaldet hedesletter.
De højere dele af det gamle landskab ragede op over smeltevandet og blev derfor ikke dækket af flodernes sand og grus. Forestil dig bakkerne som øer, der stak op mellem smeltevandsfloderne, mens vandet strømmede forbi og byggede sletterne op omkring dem. Det er disse rester af det gamle bakkelandskab, vi kalder bakkeøer. Skovbjerg Bakkeø er et eksempel.
Andre spor efter isen
Smeltevand kunne også strømme under isen og erodere dybe dale. Det har været med til at danne tunneldale. Andre steder blev store isklumper efterladt, da gletsjeren trak sig tilbage. Sådan en isoleret isklump kaldes dødis. Når den smeltede, kunne der opstå en lavning, som senere blev til en sø.
Fra istidslandskab til jord og grundvand
Landskabets dannelse hjælper os med at forstå nutidens jordbund. Mange områder i øst har leret morænejord, mens Vestjyllands hedesletter ofte har sandjord. Det er et hovedmønster med lokale undtagelser.
Vand bevæger sig normalt lettere gennem sand og grus end gennem ler. Istidens aflejringer har derfor betydning for både landbrug og grundvand. Næste skridt er at se på porøsitet og permeabilitet: hvor meget plads der er til vand mellem kornene, og hvor let vandet kan strømme igennem.
Tjek din forståelse
- Tegn en gletsjer med en randmoræne og en smeltevandsslette foran. Vis med pile, hvor materialet transporteres.
- Forklar, hvorfor moræne ofte er usorteret, mens smeltevandsmateriale ofte er sorteret.
- Hvorfor kan en bakkeø være ældre end sletten omkring den?
- Forbind landskabets dannelse med, hvor let regnvand kan sive ned.

