Thomas Malthus’ befolkningsteori handler om forholdet mellem antallet af mennesker og den mad, der er til rådighed. Hans bekymring var, at befolkningen kunne vokse hurtigere end fødevareproduktionen og dermed presse levevilkårene.
I videoen tegner og forklarer jeg teorien og nogle af de landbrugsfremskridt, der udfordrede dens forudsigelser. Herunder ser vi først på modellen og derefter på dens begrænsninger.
Hvem var Thomas Malthus?
Thomas Robert Malthus var en britisk økonom og demograf. En demograf undersøger befolkningers størrelse, sammensætning og udvikling. I 1798 udgav Malthus første udgave af An Essay on the Principle of Population, hvor han beskrev sit befolkningsprincip.
Hvad går Malthus’ teori ud på?
I den klassiske fremstilling kan befolkningen vokse eksponentielt, hvis den ikke begrænses: Væksten afhænger af, hvor stor befolkningen allerede er. Malthus antog samtidig, at fødevareforsyningen kun kunne øges lineært, altså med samme mængde pr. tidsperiode.
| Tænkt periode | Befolkning: fordobling | Fødevarer: samme tilvækst |
|---|---|---|
| Start | 1 | 1 |
| 1 | 2 | 2 |
| 2 | 4 | 3 |
| 3 | 8 | 4 |
| 4 | 16 | 5 |
Tallene er et regneeksempel, ikke historiske målinger. De viser, hvorfor en eksponentiel kurve på længere sigt kan løbe fra en ret linje. I modellen bliver der derfor mindre mad til rådighed pr. menneske.
Hvad begrænser befolkningsvæksten i modellen?
Malthus beskrev forhold, der kunne øge dødeligheden, fx hungersnød og sygdom. Han beskrev også forebyggende begrænsninger, der kunne sænke antallet af fødsler, fx senere ægteskab. Teorien handler dermed ikke kun om, at kriser nødvendigvis skal reducere befolkningen.
Udtrykket den malthusianske fælde bruges om en situation, hvor bedre produktion og levevilkår efterfølges af befolkningsvækst, så forbedringen pr. indbygger igen bliver presset.
Hvorfor fulgte udviklingen ikke den enkle model?
Den afgørende svaghed er antagelsen om, at fødevareproduktionen kun kan vokse med faste tilføjelser. Teknologi, nye dyrkningsmetoder og ændringer i befolkningsudviklingen kan ændre begge kurver.
- Planteforædling: Nye sorter kan give større eller mere stabile udbytter.
- Gødning og dyrkningsmetoder: Bedre næringsstofforsyning og dyrkning kan øge udbyttet pr. hektar. Haber-Bosch-processen gjorde industriel fremstilling af ammoniak mulig og fik stor betydning for kvælstofgødning.
- Den grønne revolution: Højtydende sorter blev kombineret med bl.a. kunstvanding og gødning, hvilket øgede produktionen i mange områder.
- Ændret fødselstal: Befolkninger fortsætter ikke nødvendigvis med samme procentvise vækst, når levevilkårene ændres.
Den sidste pointe kan du undersøge med den demografiske transitionsmodel. Sammenhængen mellem næringsstoffer og plantevækst forklares under nitrogenkredsløbet og begrænsende faktorer.
Hvad kan kritikken af Malthus lære os?
Det er mere præcist at sige, at historisk udvikling har udfordret modellens antagelser, end at alle ressourcebegrænsninger er forsvundet. Større produktion kan også have omkostninger for jord, vandmiljø og klima.
Desuden skyldes sult ikke alene forholdet mellem verdens samlede befolkning og samlede fødevareproduktion. Adgang til mad afhænger også af økonomi, fordeling, konflikter og transport. En model med kun to kurver kan ikke forklare alle disse forhold.
Sådan bruger du teorien i en opgave
Forklar først de to vækstformer. Vælg derefter et forhold, der kan ændre modellen: større høstudbytte, lavere fødselstal eller dårligere adgang til fødevarer. Vis på en tegning, hvilken del af forklaringen der ændres.
Slut med at skelne mellem modellens antagelser og observationer fra virkeligheden. Det er netop ved at sammenligne dem, at vi kan vurdere, hvad en model kan bruges til.

